Johanne Mygind

Emneord:

Senest opdateret

Anne Vindum
cand.mag., december 2025

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., 2023

Journalist Johanne Mygind romandebuterede i 2021 med en kærlighedsfuld fortælling om tre generationer af livsduelige kvinder, der har alverden til fælles, men meget forskellige tider at virke og være i. ”Kærlighedens år” blev til ud fra en nysgerrighed på hendes egne forældres historie og på den tavshed, der omgærder mange 68’ere, når de skal fortælle om 1970’ernes store drømme og bristede idealer. Også med afsæt i sin egen families historie udgav Mygind i 2025 ”Giftig” om kemifabrikken Cheminova og giftige familiebånd.

Baggrund

Johanne Mygind er med egne ord født i et venstreorienteret kollektiv i 1976 og fortæller videre på sin hjemmeside: ”Mine forældre var bryggeriarbejdere og mit barndomshjem var præget af kønskamp, fri børneopdragelse og drømmen om den store revolution.” Hendes første ord var ”bog”, og Johanne Mygind vidste fra en tidlig alder, at hun gerne ville være forfatter. Hun har læst statskundskab og antropologi og har lavet radio i DRs ungdomsafdeling og været ansat på Information og Weekendavisen.

”Ja, der er sgu ikke nogen generation, som har haft det bedre end vores, siger Elisabeth og fortsætter: Vi var da dem, som tog kampen op! Og virkelig syntes, at kampen var sjov.
Jeg går ud til dem, stiller mig i døråbningen og betragter min mor og min søn.
Så sjovt var det da heller ikke, siger jeg.
Jo, det var! Elisabeth snapper ad mig. Også fordi vi vandt. Vi vandt jo. Vi fik ligeløn, vi fik fri abort. Og det er da sjovt at vinde.”

”Kærlighedens år”, s. 33.

Foto: Lærke Posselt

Født
3. oktober 1976, København.
Uddannelse
Master of anthropology of Europe, University of Sussex, 2002.
Debut
Opdrift. 11 mønsterbrydere fortæller. Gyldendal, 2009. Fagbog.
Litteraturpriser
Edvard P. Prisen, 2022.
Seneste danske udgivelse
Giftig. Gads forlag, 2025. Roman.
Inspiration
Leo Tolstoj, Marge Piercy, Chimamanda Ngozi Adichie, Maja Lee Langvad, Anne Frank, Dan Turèll, Maggie Nelson, Audre Lorde, Svetlana Aleksijevitj, Tove Ditlevsen, Nan Goldin, Doris Lessing, Amalie Skram, Dea Trier Mørch, Trille, Marjane Satrapi, Annie Ernaux og Tove Jansson.

I et interview i Information fortæller Johanne Mygind, at hun er vokset op i et kollektiv med marxistiske forældre, der en dag så deres idealer visne til fordel for et mere konventionelt liv. Det har sat sig som en nysgerrighed i hende for at finde ud af, hvad der drev hendes forældres generation og hvad det er, de ikke vil tale om. Hun vil løsne tungebåndet på den tavshed, der for mange 1968’ere omgærder 1970’erne: ”Hvad skete der egentlig i 70’erne? Hvad var det for nogle erfaringer, de fik? Det, synes jeg, den generation har været utrolig dårlig til at videregive. Og jeg fik behov for at undersøge det selv for at forstå, hvad fanden det er, jeg kommer fra.” [2]. Johanne Mygind lavede i 2016 en radiomontage om rødstrømpebevægelsens inderkreds til P1 sammen med Louise Witt-Hansen, ”Kærlighed, kamp og kusse”, så hun har haft både en personlig og en samfundsmæssig indgang til at skrive sin debutroman ”Kærlighedens år”, der udkom i 2021 med en titel lånt fra Trilles ikoniske sang ”Hej søster” fra 1975.

Som en selvstændig opfølger til debutromanen udgav Mygind i 2025 ”Giftig”, der tager udgangspunkt i hendes bedsteforældres historie og også bliver en kulturhistorisk fortælling om kemifabrikken Cheminova i Lemvig.

I dag bor Johanne Mygind i Sydhavnen i København med sine tre sønner. Udover at skrive laver hun podcast, holder foredrag og underviser på Krogerup Højskole.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Johanne Mygind om ”Kærlighedens år”. Gads Forlag, 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Nogle ting ved at være kvinde er de samme til alle tider, mens ydre forhold ændrer sig og kan have afgørende betydning for, hvor forskelligt kvindeliv kan udfolde sig. Mælkefyldte bryster og sexlyst er universelle erfaringer, mens arbejdsmarked og uddannelsesmuligheder har ændret sig. Hvordan kan kvinder spejle sig i hinanden over tid og finde frem til noget fælleskvindeligt eller bare fællesmenneskeligt hen over skellet af tid? Det er et tema i Johanne Myginds ”Kærlighedens år”, der på en ret nøgtern og udramatisk måde fremhæver kvinders vilde og mangfoldige spektrum af væremåder. Uden at dømme hverken de bornerte eller frigjorte fremstår kvinder i al deres vælde – rasende, liderlige og søgende efter det bedst mulige liv. ”Man kan jo ikke få alt – men man kan godt få mere,” som det lyder undervejs i romanen.

Ligestillingsperspektivet ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Mormor Rigmor må insistere på at få en uddannelse, Elisabeth må insistere på både at være køn og klog, og Nanna må insistere på at være kvinde i egen ret, med de lyster og længsler, det indebærer. Alle tre kæmper med det spænd, der er mellem deres egne drømme og omgivelsernes forventninger til dem som kvinder.

Arbejdet med ”Kærlighedens år” begyndte som en dokumentarisk fortælling, men forandrede sig til at blive en fiktion. Trods lighedspunkter med forfatterens eget liv er romanen fiktion, fortæller Johanne Mygind, der gerne har villet se på forholdet mellem individ og samfund: ”Med slægtsromanen har jeg prøvet at fortælle noget om, hvordan mennesker og tider hænger sammen. At forholdet til vores forældre for eksempel er præget af, at vi lever i en bestemt tid. Og at den tid, vi lever i, også er et produkt af vores mødre. Jeg synes, at vores psykologi og vores samfund spiller utrolig meget sammen, og det synes jeg ikke, vi har nok fokus på.” [1].

I ”Giftig” optegner Johanne Mygind omstændighederne omkring opførelsen af kemifabrikken Cheminova i Lemvig samtidig med, at hun nysgerrigt afdækker sin egen families historie. Det bliver til en art danmarkshistorie med et personligt islæt, og i et mere overordnet perspektiv spørger romanen, hvem der har ret til at fortælle ens historie – om man overhovedet kan have patent på en historie?

Beslægtede forfatterskaber

Johanne Mygind skriver i ”Kærlighedens år” livfuldt og detaljerigt om menneskeliv til forskellige tider, om køn og klasse og indbyrdes relationer. Det samme gør Michael Holbek i sin debutroman ”Strøm” fra 2022. Heri følger man drengen Kim, hans forældre og skøre onkel fra 1966-1987 med lige dele familieliv og samfundsomvæltninger. I Keld Conradsens videnskabsroman ”Byen og havet” fra 2022 er den ambitiøse geolog Jenny omdrejningspunkt for både slægtsforhold og intrige i en plotdrevet fortælling, der sætter lys på kønsulighed på universitetet, nedarvede levemønstre og forbundethed på trods af forskellighed.

Dea Trier Mørch har i sit forfatterskab buldret politisk og talt vagtsomt om moderskab og relationer på tværs af generationer. I brevromanen ”Hvide løgne” fra 1975, som hun skrev med sin datter Sara Trier, ser de to kvinder hinanden an som mennesker, som mor og datter og som kvinder formet af deres tid. På samme måde som i Myginds ”Kærlighedens år” er det interessante, både hvordan kvinderne ser sig selv og hinanden, og hvordan samfund og tidsånd spejler selvfremstillingen og selvforståelsen.

Ursula Reuter Christiansens film ”Skarpretteren” fra 1973 spiller en central rolle for alle tre de generationer af kvinder i romanen – og deres indbyrdes forhold – og en sekvens fra filmen bliver et mantra for både Rigmor, Elisabeth og Nanna – og som sådan også for ”Kærlighedens år”: ”Det næste store øjeblik i historien tilhører os!”. Bogens forsideillustration er også lavet af Ursula Reuter Christiansen.

En anden forfatter, der har beskæftiget sig med Cheminova og efterkrigstidens Lemvig, er Kim Blæsbjerg, der selv kommer fra Lemvig. I sin stort anlagte roman ”De bedste familier” fra 2023 skitserer han livet som arbejderfamilie og ingeniørfamilie omkring fabrikken – og de ødelæggende konsekvenser, fabrikkens kemikalieudslip har haft for både mennesker og miljø.