
Keld Conradsen
- Redaktionenapril 2026
- Anne Vindumcand.mag., januar 2023
Intro
Den aarhusiansk bosatte forfatter Keld Conradsen er geolog og filosof, og den kombination kan man mærke i hans bøger. Særligt i ”Byen og havet”, der begejstret præsenterer læseren for geologiske udlægninger af teorien om kontinenternes drift og samtidig spørger til livets større sammenhænge. Conradsen skriver nært og plotrigt om menneskelige relationer, social ulighed og om den flugt fra sig selv og sin historie, som mange mennesker er drevet af.
Baggrund
Keld Conradsen blev født i landsbyen Kværs i det sydøstlige Sønderjylland d. 22. november 1963, samme dag som John F. Kennedy blev skudt. Han er vokset op i Sønderjylland med sin far, der var skolelærer i landsbyen, sin mor, der først var hjemmegående og senere underviser, og to søstre, en ældre og en yngre. Hans mor er fra Tyskland og hans far oprindeligt fra det tyske mindretal, og om det fortæller Keld Conradsen: ”Det mest naturlige ville sikkert have været, hvis vi var kommet i tysk skole. Men vores forældre valgte den danske, for at undgå mindretallenes evige splittelse, tror jeg nok. Til gengæld var hele min familie tysk, et utal af onkler, tanter, fætre og kusiner.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023). Han er med egne ord ”vokset op med det ene ben i Tyskland”, hvilket han også berører i sit forfatterskab, og han anser det for en stor gave at få et ekstra sprog foræret og en ekstra kultur. Den dobbeltkulturelle baggrund gør, at han føler sig som både indvandrer og dansker, fortæller han i et interview med Weekendavisen og uddyber: ”.. det er en meget mærkelig fornemmelse, som man godt kan blive lidt ensom af. Alle opfatter mig som dansk. Der er faktisk ingen, der køber, at der er en del af mig, som hører hjemme i en anden kultur. Men min baggrund betyder, at jeg helt automatisk har en lidt anden vinkel på tingene. Jeg ser danske forhold udefra.« [1]Tine BendixenSex og sukkulenterWeekendavisen, 2011-06-24..
”Over hustagene blinker nordstjernen på den oplyste himmel. Det er så smukt, som noget nogen sinde bliver. Jeg kommer til at tænke, er det sådan, det er at leve længe? Udkrystalliserer tingene sig, bliver sammenhængene om ikke forståelige, så i hvert fald klare? Bliver de på en måde betydningsløse og på en anden måde alt andet?
Dukker der nye og større op, man ikke tidligere har anet, som slynger sig gennem tid og rum?”
Udover at skrive ud fra sin erfaring som dobbeltkulturel, bruger Keld Conradsen også løs af sit øvrige liv i sine bøger og mener, at det gør skriveprocessen nemmere. For eksempel har han sejlererfaring til fælles med Arvid i ”Byen og havet”: »Som ung sejlede jeg over Atlanterhavet og fik på den rejse en masse oplevelser, som har hjulpet mig med at skrive om at sejle. Ligesom Arvid har jeg sejlet rundt om jorden og været alene på oceanet,« fortæller han i et interview med Bogmagasinet. [2]Anna Cecilia Halberg BeckmannUndergrundens skjulte bevægelser. Bogmagasinet, november 2022..

Født
22. november 1963, Kværs i Sønderjylland.
Uddannelse
Geologi, Aarhus Universitet, 1986. Ph.d., 1994. Filosofi, Aarhus Universitet, 2005.
Debut
Småfisk og guldmakreller. Modtryk, 2003. Roman.
Litteraturpriser
DR Romanprisen, 2023.
Seneste danske udgivelse
Det gode menneske. Modtryk, 2026. Roman.
Inspiration
Kjell Westö, Hans Scherfig, Doris Lessing, Erlend Loe.
Keld Conradsen har læst geologi på Aarhus Universitet, hvorfra han blev ph.d. i 1994. Da han senere fik fast arbejde og ”savnede impulser”, begyndte han at læse filosofi på universitetet samtidig med, at han skrev. Han fik en bachelorgrad i 2005 og har siden haft et dobbelt arbejdsliv, hvor han skriver halvdelen af tiden og underviser den anden halvdel. Den konstellation har efter hans eget udsagn flere fordele: ”Det holder blandt andet den ensomhed fra døren, der er forfatterlivets skyggeside.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).
Siden Keld Conradsen i 2003 debuterede med romanen ”Småfisk og guldmakreller” er det blevet til syv romaner, hvoraf den seneste, ”Byen og havet” fra 2022, blev nomineret til DR Romanprisen i 2023. Adspurgt om, hvorfor han er blevet forfatter, fortæller han: ”Det er fedt at skrive, simpelthen, og sådan har det altid været. Det er en følelse af at skabe noget, en følelse af at lege med sproget og af at være til stede.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).
Forfatteren, der siden 1986 har boet i Aarhus, har udover sit skønlitterære virke undervist i videnskabsteori på Syddansk Universitet og arbejdet som videnskabsjournalist.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Stemte s’er
En midaldrende freelancejournalist vender i forbindelse med sin mors død hjem til sin barndomsby Sønderborg for at deltage i begravelsen og rydde op i hendes ting sammen med sin bror Kurt. Det er a...
Læs mere om bogen - Centrifugen
Zaina og Danny er begge 29 år og vokset op i Aarhus Vest. En aften i København mødes de i en herskabslejlighed på Østerbro, hvor de er til det første, sitrende møde i ”Den Sanselige Klub”, der er i...
Læs mere om bogen - Byen og havet
I 2022 udgav Keld Conradsen den geologiske videnskabsroman ”Byen og havet”, der har den enlige geolog og jeg fortæller som en sindig hovedperson i et vidtforgrenet plot, der breder sig over nedslag...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Om forfatterskabet
Web
Her kan man læse mere om forfatteren, hans værker og relaterede artikler.
DR Romanprisen
DR, 2022-12-21.
Kilder citeret i portrættet
Undergrundens skjulte bevægelser. Bogmagasinet, november 2022.
Anna Cecilia Halberg Beckmann




