Foto: Sonnenburg

*Seneste udgivelse

Hans Scherfig

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2026

Hovedforfatter

Jesper Arved Nielsen
1993

Hans Scherfigs forfatterskab er centralt i dansk litteratur. Dets tidløshed kan blandt andet ses af, at Scherfigs mest kendte roman Det forsømte forår i tiden efter hans død har dannet grundlag for både en filmatisering og en rockmusical. Gennem det meste af sit liv fungerede han både som forfatter og maler. Kendte er hans idylliske urskovsbilleder, som synes at danne en kontrast til hans skarpe satiriske forfatterskab. Måske er kontrasten dog ikke så stor.

Foto: Sonnenburg

Født
8. april 1905 på Østerbro i København.
Død
28. januar 1979.
Uddannelse
Ingen afsluttet.
Debut
Hvad lærer vi i skolen, børnebog, 1933.
Romandebut
Den døde mand, 1937.
Priser
En hel række legater og priser fra 1946 og frem til og med Det danske Akademis store pris 1973.
Seneste udgivelse
Livet udfolder sig i junglen : fordyb dig i Hans Scherfigs dejlige dyrebilleder, og se hvordan -. Lamberth, 2026. Billedbog.
Periode
Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme
Genre
Roman

Om Hans Scherfig

Hans Scherfigs forfatterskab er centralt i dansk litteratur. Dets tidløshed kan blandt andet ses af, at Scherfigs mest kendte roman Det forsømte forår i tiden efter hans død har dannet grundlag for både en filmatisering og en rockmusical. Også Den forsvundne fuldmægtig er filmatiseret.

Gennem det meste af sit liv fungerede Hans Scherfig både som forfatter og maler. Kendte er hans idylliske urskovsbilleder, som synes at danne en kontrast til hans skarpe satiriske forfatterskab. Måske er kontrasten dog ikke så stor.

I malerierne er det ikke den anarkistiske jungle, men en ordnet, paradisisk natur, som skildres - en natur, hvor løven og lammet lever i harmoni. Set i det lys repræsenterer malerierne det sociale ideal, som forfatterskabet slår til lyd for i sin kritik af det borgerlige samfund.

Hans Scherfig var kommunist hele sit voksne liv og en stor beundrer af datidens østeuropæiske styreformer.

Trods det snævre partitilhørsforhold repræsenterer hans forfatterskab en meget bredere samfundskritik, som har bud langt ud over venstrefløjen. Det er ikke mindst derfor, forfatterskabet har holdt sin fulde popularitet efter de kommunistiske styreformers sammenbrud i Østeuropa.

Hans Scherfigs litterære produktion spænder meget vidt; han har skrevet romaner, noveller, rejsebeskrivelser, essays, artikler og meget andet.

Se filmen Fra Brandes til Rifbjerg på Filmcentralen

Romaner

Hans Scherfig debuterede som romanforfatter i 1937 med Den døde mand. I denne roman skildrer han en række mystiske eksistenser i Københavns "minefelt". Der er den "kunstneriske" madopskriftforfatter fru Drusse, den sleske plattenslager og kritiker Volbeck og ikke mindst en maler med grønt hår og bøjelig parafinnæse ved navn Hakon Brand, som på det bestemteste påstår, at han er morder. Romanen ironiserer over disse typers opblæsthed og tidens åndelige strømninger i øvrigt.

Året efter udkom Den forsvundne fuldmægtig. Heri følger vi fuldmægtig Amsted, der ved et tilfælde får mulighed for at slippe ud af sin borgerlige tilværelse som embedsmand og familiefader, men ikke formår at udnytte sin nyvundne frihed. Først da han påtager sig skylden for et mord og får livsvarigt fængsel, bliver han lykkelig. I cellen finder han endelig den regelbundethed og tryghed, som han har lært er livets mål.

I Det forsømte forår, 1940 uddyber Hans Scherfig den personlighedsforkvakling, Amsted har været udsat for. En række veletablerede borgere mødes til studenterjubilæum. En af dem har i sin tid aflivet den forhadte lektor Blomme med et forgiftet maltbolsje. Kriminalintrigen bruges dog kun som et påskud for at give en sviende kritik af det borgerlige uddannelsessystem.

I romanen beskrives det, hvordan de sagesløse skoleelever gennem terperi og fysisk afstraffelse fratages enhver form for fantasi og kreativitet for at ende som viljeløse og bekvemme undersåtter i samfundssystemet. Denne uhyre veloplagte roman har klare referencer til Hans Scherfigs egen skoletid, og her som i mange af hans andre romaner forekommer personer, som er skabt efter levende model.

Hans Scherfigs næste roman Idealister fik en lang og trang vej til de danske læsere. Den skulle være udkommet i 1941 men blev forsinket på grund af Hans Scherfigs fængsling d. 22. juni, da alle danske kommunister skulle interneres. Da romanen endelig lå klar til udgivelse nedlagde Udenrigsministeriet forbud mod den, men et udsmuglet eksemplar udkom i 1944 i Sverige. Først i 1945 udkom romanen på dansk. Den foregår i 1938 og også her gælder Hans Scherfigs satire de åndelige og materielle udbyttere. I den excentriske bogtrykker Damaskus´ trykkeri møder vi en række gale mennesker med hvert sit fantastiske forslag til, hvordan verden kan frelses. Et andet handlingscenter er et sydsjællandsk sogn, hvor godsejeren og fabrikanten C.C. Skjern-Svendsen findes myrdet på sit gods Frydenholm. Hans Scherfig har i et interview sagt, at han har brugt det gale persongalleri til at understrege den filosofiske, ideologiske forskel mellem en fornuftsbetonet og en romantisk livsbetragtning.

I 1953 udkom Skorpionen, der er inspireret af to virkelige hændelser i efterkrigstiden, nemlig dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og "Edderkopsagen". Den både latterlige og uskyldige lektor Karelius arresteres ved et tilfælde og bliver en belejlig syndebuk som mistænkt i en indviklet korruptions- og mordsag. Det viser sig, at det er samfundets spidser hånd i hånd med underverdenen, der er de skyldige og for Hans Scherfig bliver denne korruptionsskandale et eksempel på det borgerlige samfunds opløsningsproces - demokratiet er i realiteten underlagt kapitalmagten. Skorpionen blev i 1979 omskrevet til opera med Henning Christiansens musik og opført som føljeton i TV med meget ringe succes.

Frydenholm fra 1962 er på mange måder en fortsættelse af Idealister. Romanen giver i fiktionsform et billede af Danmark under besættelsen, men er for en stor del baseret på virkelige hændelser.

Hans Scherfigs sidste roman hedder Den fortabte abe (1964). Her er det igen fiduskunsten, der er skydeskiven. Den ydre handling tager fart, da aben Primus, der er tidens førende infra-humanistiske maler, bortføres fra en toldstation i Helsingør. Hans Scherfigs humor er i denne roman uforlignelig, når han "opfinder" fiduskunstretninger og satiriserer over tidens kunstnermiljø.

Noveller

Det blev i Hans Scherfigs forfatterskab kun til én novellesamling Butleren og andre historier som udkom i 1973. Samlingen indeholder 8 noveller, som tidligere har været offentliggjort i bl.a. "Folkets jul".

I titelnovellen fortælles historien om den fornemme butler på et engelsk herresæde, der pludselig lader alt det raseri, som års borgerlig selvtugt har undertrykt, komme frem.

Nævnes kan også novellen "År 2061", som er en fremtidsvision, hvor forfattere, i et samfund hvor kapitalisme og krig er afskaffet, forsøger at fortælle sine tip-oldebørn om den sindssyge verden, han levede i i det 20. århundrede.

Rejsebeskrivelser

I de mange rejsebeskrivelser, som Hans Scherfig skrev, er det begejstringen, der er grundtonen, omend satiren ikke helt fornægter sig, specielt når der skal drages paralleller til danske forhold.

Hans Scherfig skrev primært om rejser i de daværende østbloklande, hvis samfundsudviklingen han kun havde beundring til overs for. I 1951 udkom Rejse i Sovjetunionen (47.9), i 1953 Det befriende Rumænien (47.67) og i 1965 Hos Kirgiserne (48.263). Hans Scherfigs beskrivelse af den daværende Sovjetrepublik Kirgisien - nu Kirgisistan - ved den kinesiske grænse er en hyldest til naturen og de mennesker, han møder. Begejstringen gælder primært den kommunistiske samtid, men lange afsnit er dog helliget befolkningens gamle kultur. I 1967 udkom Rumænsk billedbog (47.67) og i Morgenrødens land (47.97) fra 1971 er det Grusien, som skildres.

Hans Scherfigs sidste rejsebog fra 1979 hedder Den lange dag (45.3). Her beretter han om en rejse op gennem Norge til Nordkap og videre over Luleå i Sverige til Uppsala. Bogen er til dels en rejsebeskrivelse, men rejsen inspirerer Hans Scherfig til også at berette om de gamle sagaer og om de berømte eller ukendte mennesker, som knytter sig til stederne, han opsøger. Mens de tidligere rejsebøger er illustreret af Hans Scherfig selv, er Den lange dag illustreret af hans kone Elisabeth Karlinsky.

Artikler og essays

Gennem årene, både mens Hans Scherfig levede og efter hans død, er der kommet en lang række samlinger af Hans Scherfigs artikler og essays. I Krigs ABC (62.6) fra 1961 citerer og kommenterer Scherfig tre skrifter forfattet af militarister. Det er barsk, men relevant læsning.

Andre eksempler på artikel- og essayssamlinger er Tre digtere , 1963 (81.17), Månen og trediveårskrigen , 1972 (98.246) og Journalistik fra 30´erne , 1975 (04.6). Udvalgte essays , Bind 1-3, 1973-75 (04.6) bestående af "Holberg og andre forfattere", "Det borgerlige samfund og dets institutioner" og "Marxisme, rationalisme, humanisme" viser på enestående vis bredden i Hans Scherfigs interesseområde. Her behandles emner inden for filosofi, samfundsdebat, kulturhistorie, litteratur m.m.

Hvert år fra 1966 til Hans Scherfigs død udkom en Årbog (05.6) med udvalgte journalistiske arbejder.

Også efter Hans Scherfigs død er der udkommet artikelsamlinger. Den kolde krig i Danmarks Radio , 1986 (08.96) præsenterer Hans Scherfig som radioanmelder, og Venstrefløjen , 1985 (32.26) er en samling foredrag om venstrefløjen, som Hans Scherfig holdt i 1972.

Bibliografi

Romaner

Den døde mand

Hans Scherfig

1937

Intro

Født

Død

Uddannelse

Debut

Romandebut

Priser

Seneste udgivelse

Periode

Genre

Om Hans Scherfig

Romaner

Noveller

Rejsebeskrivelser

Artikler og essays

Bibliografi

Romaner

Noveller

Rejsebeskrivelser

Artikler og essays

... og meget andet

Om Hans Scherfig

Billedbøger

Links

Søgning i bibliotek.dk