”Jeg flygtede fra min mor, jeg har altid vidst det. Og ikke kun det: Jeg bildte mig ind, at flugten var lykkedes. Naturligvis forsøgte hun at påvirke min såkaldte kurs, ikke mindst mens jeg stadig var i Danmark. Men det havde ingen betydning, sagde jeg til mig selv. Rorpinden i mit liv havde hun ingen adgang til.
Nu spørger jeg mig selv: Tog jeg fejl?”
”Stemte s’er”, s. 106.
Det står i modsætning til hans tyske mors historie, som han dykker ned i, da han og Kurt åbner de to kufferter på loftet, som deres far ikke vil vide af. Fortælleren sniger stilehæfterne med moderens dagbogsnotater fra krigens sidste år med hjem under trøjen, og læsningen bliver en rejse ind i krigens mørke og i moderens dybeste hemmeligheder. Hun flygtede som 15-årig til Danmark, uvidende om sine forældres skæbne og helt alene i verden. Da krigen sluttede, gik dens uhyrlige rædsler op for den ellers så tyskertro teenager i et omfang, så hun for evigt måtte vende ryggen til Tyskland og alt tysk. Hun overgav sig fuldt til Danmark, men lukkede aldrig op for sin historie.
”Stemte s’er” fortæller detaljerigt om at være flygtning i Tyskland under krigen og i Danmark efter krigen og om at insistere på at blive dansker. Der er perspektiver til nutidig dansk flygtningepolitik og en indignation i forhold til at behandle mennesker uværdigt. Conradsen skildrer nuanceret både moderens blik som naiv ung pige og som ældre kvinde, der har set for meget gennem livet. Samtidig viser han den generationskløft, der kan hindre en mor-barn-relation i at folde sig ud, når den ældre generation holder på formerne og følelserne i stedet for at give fortiden videre. Med udgangspunkt i to væsensforskellige skæbner tematiserer romanen tilhørsforhold, hjemstavn og hvorvidt man kan flygte fra sin egen historie.
Keld Conradsen
Den aarhusiansk bosatte forfatter Keld Conradsen er geolog og filosof, og den kombination kan man mærke i hans bøger. Særligt i ”Byen og havet”, der begejstret præsenterer læseren for geologiske ud...
Læs hele forfatterportrættet
