Kjell Westö

Beslægtede forfatterskaber

Kjell Westös episke litteratur, hvor de store samfundsændringer skildres igennem romankarakterers udvikling, kan sammenlignes med den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen, der blandt andet i romanen ”Renselse” behandler Estlands brutale og kaotiske historie under russisk styre frem til 1992. I begge forfatterskaber får man i romanpersonernes udvikling ikke kun historien om enkelte mennesker, men også om en hel nation, en tidsperiode og et samfund. Ligesom Kjell Westö vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2014 for ”Luftspejling 38”, vandt Sofi Oksanen prisen for ”Renselse” i 2009.

Den lange slægtsfortælling og historien om overgangen fra barn til voksen har Kjell Westö til fælles med den norske forfatter Lars Saabye Christensen. Saabye Christensens Beatles-trilogi handler om en gruppe kammeraters barndom og opvækst i 1960'erne og 70'erne, hvor Beatles-musikken danner et kulturhistorisk baggrundstæppe for selve historien. Samme teknik benytter Kjell Westö i ”Faren ved at være en Skrake” og i ”Der hvor vi gik engang”, når han lader jazzmusikken, Elvis Presley og klassisk klavermusik være vigtige rekvisitter for romanernens karakterer.

Med ”Faren ved at være en Skrake” synes Kjell Westö også at gå i dialog med én af modernitetens store forfattere: Ernest Hemingway. HemingwayHan udgav i 1952 romanen ”Den gamle mand og havet” om den gamle fisker Santiago, som efter lang tids uheld tager ud på havet for at prøve lykken endnu engang. Derude midt i Golf-strømmen står den gamle mand ansigt til ansigt med sit livs udfordring, da en kæmpe sværdfisk bider på krogen, og i flere døgn kæmper fisken og manden en kamp på liv og død. Romanen er blevet læst som et billede på manddom; kampen, et menneskemanden må vinde for at bevise sit værd og sin beherskelse af sig selv og naturen. I Kjell Westös ”Faren ved at være en Skrake” drømmer den inkarnerede lystfisker Werner om at fange større og større fisk. Da hans seneste lystfiskerhistorie ”Langline ved Lingonskær” er blevet gjort til grin i dagbladet, tager han for sin stolthed revanche ved at vove sig ud på fisketur i blæst og høje bølger, hvor han fanger sit livs fangst – en ti kilo tung Sølvfisk. Lystfiskeriet er en gennemgående tråd i romanens handling, og da fortælleren Wiktor er gammel nok, tager Werner sin søn med ud på sin første fisketur som et slags ritual, der skal markere overgangen fra barn til voksen. Men ligesom det nær koster Santiago livet at kæmpe med fisken i Hemingways roman, får fiskeriet også fatale konsekvenser for Werner i sidste ende.

Genrer og tematikker

Kjell Westö skriver omhyggeligt researchede samfunds- og tidsskildringer af Helsingfors i 1900-tallet, gerne med et kritisk perspektiv på historien. Han tager udgangspunkt i sit eget lands historie, og nogle af romanerne strækker sig over hele århundredet – fra dengang Finland var et russisk fyrstedømme til den moderne velfærdsstat Finland. Men de temaer, som han behandler i sin litteratur, er af universel art og vækker ikke kun genklang hos finner. Der er et udblik i hans romaner til Europa og resten af den vestlige verden. I ”Faren ved at være en Skrake” er Amerika indvævet i Skrakernes fortælling igennem efterkrigstidens pop-kulturelle fænomener som cola, popcorn og Elvis Presley, mens ”Luftspejling 38” lige så vel somudover den finske borgerkrig i 1918 også handler om den katastrofe og nye tid, som Europa stod over for i 1938.

Fordomme, racisme og klasseskel er et tematisk omdrejningspunkt i forfatterskabet. I ”Faren ved at være en Skrake” oplever den unge Werner racediskriminationen af de sorte, da han er på studieophold i USA, og som en af de eneste hvide overværer han The Moondog Coronation Ball i Cleveland i 1952, den første rock and roll-koncert. I samme roman mærker man skellet mellem klasserne i Helsingfors, f.eks. bliver fortælleren Wiktor forladt af sin forlovede, fordi hendes mor ikke synes, at han er et passende match. I ”Luftspejling 38” er de to hovedpersoner Thune og Fru Wiik adskilt igennem deres sociale stand, og selvom de ønsker at nærme sig hinanden, gør deres omgivelsers fordomme det vanskeligt for dem. Ligeledes er den intense og lidenskabelige kærlighed mellem den stenrige Lucie Liljehjelm og arbejderdrengen og fodboldtalentet Allu Kajander mislykket på forhånd, og afsluttes på bitter vis på grund af deres vidt forskellige ophav.

Selvom Kjell Westö ikke skriver selvbiografiske romaner,Ifølge Kjell Westö har hans familiebaggrund og opvækst som svensktalende finne indflydelse på denne tematik i hans forfatterskab: ”Min far kom fra virkelig fattige kår, og min mor fra borgerskabet, så for mig har det været en tidlig og helt afgørende erkendelse, at mennesker gives vidt forskellige vilkår." [2]Jannie Schjødt KoldMelankoliens mesterforfatterKristeligt Dagblad, 2014-11-19.*.

En vigtig indflydelsepointe i Kjell Westös forfatterskab er også hans tosprogethed. Romaner og lyrik skriver han på svensk;, essays og noveller på finsk. Men i sine bøger behandler han også tematisk sit lands splittelse mellem de hvide (borgerlige) og de røde (socialister) – særligt i romanen ”Luftspejling 38”, hvor traumer fra borgerkrigen i 1918 får ulykkelige konsekvenser for nøglepersonerne. I et interview i Kristeligt Dagblad siger han om dette: ”Det er en identitetssag for mig at være tosproget, og jeg tror, at finlandssvenske forfattere og kunstnere indtager denne ”midtimellem-position”, som giver en melankolsk klang i sproget. Jeg ved det ikke, men jeg vil tro, mange finlandssvenskere har det på samme måde som mig: Enten føler jeg mig hjemløs spændt ud mellem to sprog, to kulturer og to måder at tænke og skrive på, som jeg er. Eller også – og sådan er det for det meste – føler jeg mig helt utrolig rig.” [2]Jannie Schjødt KoldMelankoliens mesterforfatterKristeligt Dagblad, 2014-11-19.*.

Udover en ”melankolsk klang” siger Kjell Westö også om sin litterære stil, at han skriver psykologisk realisme, som er kendetegnet ved, at samfundets forandringer opleves igennem individets psykologiske udvikling. Det bedste vi kan gøre for at komme vores fordomme til livs er at forsøge at forstå mennesker, og det kan litteraturen hjælpe os til:. ”Jeg tror på, at kunsten og litteraturen, fortællingen, digtet i vanskelige situationer og historiske brydningstider i sin langsommelighed og i sin dybde kan vise dybtliggende, psykologiske sandheder, der er svære at få øje på med for eksempel hurtig journalistik.” [1]Adam HolmInterview med Kjell WestöDeadline 2. sektion, DR, 2014-12-07.

Relaterede forfattere