Sofi Oksanen

Genrer og tematikker

Sofi Oksanen er en meget ambitiøs forfatter, som søger at skildre et halvt århundredes kaotisk historie i Baltikum med afstikkere til Rusland, Finland, Tyskland og Ukraine. Hendes litteratur antager dermed episke proportioner, fordi den behandler store historiske landvindinger skildret gennem de optrædende figurer. I “Renselse” er kærlighedshistorien og jalousidramaet en del af den store nationale historie og omvendt – de er indbyrdes afhængige af hinanden.

Selv anser Oksanen sin litteratur som postkolonial. I Europa definerer man ofte postkolonial litteratur som værker, der behandler de gamle fjerne koloniers selvstændighed og arv som underlagt en fremmed (europæisk) magt. Selvom Estland er europæisk, har landet gennem det 20. århundrede været underlagt flere magter udefra, og var i næsten 50 år sovjetisk. Derfor mener Sofi Oksanen, at man skal anskue Estlands situation i en postkolonial optik. Estland har nemlig ikke blot været offer for verdenskrig og undertrykkelse. Det har heller ikke selv haft mulighed for at fortælle sin egen historie, og af den grund er esterne ikke i særlig høj grad udstyret med en fælles national identitet. Romaner som “Stalins køer” og “Renselse” kan være med til at behandle fortiden og opbygge en tradition, som kan definere landet i fremtiden, mener Oksanen.

I “Stalins køer” tager Sofi Oksanen livtag med temaer som psykiske lidelser, seksualitet og anoreksi og sætter dem i forbindelse med den historiske kontekst, de er konsekvenser af. I “Renselse” behandler hun kvindeundertrykkelsens væsen, men sætter den ind i en historisk sammenhæng: Mens kvinder under Sovjetregimet blev misbrugt af myndighedspersoner, har traffickingforbrydelser nu taget over, hvor diktaturstaten slap. Undertrykkelsen foregår nu som tvungen prostitution og overgreb foretaget af alfonser. Oksanen beskriver, hvordan kvinden begge steder mister kontrollen over egen krop og dermed ikke bare bliver underlagt en samfundsmæssig overmagt, men også må lide den forfærdelige tort at måtte afgive selve sin egen krop. Oksanen viser, hvordan både det gamle diktatur og den nyere trafficking frarøver ofrene deres menneskelighed og gør kvinder til kvæg.

”Renselse” blev filmatiseret i 2012. Filmen var indstillet som Finlands Oscar-kandidat i kategorien bedste fremmedsprogede spillefilm i 2013, dog uden at blive nomineret til en Oscar.

Beslægtede forfatterskaber

Betragter man Sofi Oksanens forfatterskab som et postkolonialt anliggende, er det oplagt at sammenligne hendes arbejde med forfattere som Salman Rushdie og Chinua Achebe, som begge har skildret henholdsvis Indien og Nigerias koloniale arv og de to landes kampe for selvstændighed. Der findes et væld af postkolonial litteratur, som stilistisk og indholdsmæssigt adskiller sig voldsomt fra hinanden, men fælles for den er, at spørgsmålet om identitet og kolonial arv altid er et bærende tema. Udgangspunktet for Salman Rushdies roman "Midnatsbørn" fra 1981 er Indiens selvstændighed i 1947, hvor bogens hovedperson kommer til verden. Igennem bogen behandles den identitetskrise og politiske forvirring, den unge Indiske nation må gennemgå efter den engelske kolonimagts afgang. Ligesom Oksanen kan Rushdie fortælle et lands historie fra den koloniseredes perspektiv, hvilket bidrager til at opbygge en ny selvstændig nations selvforståelse.

Der kan også drages paralleller mellem Sofi Oksanen og den jævnaldrende amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer. I begge tilfælde er der tale om unge nutidige forfattere, som søger sine slægters udgangspunkter i Østeuropa for at finde tilbage til traumerne fra 2. Verdenskrig og deres konsekvenser. Men mens Foer i romanen "At blive oplyst" laver en humoristisk dobbeltkontrakt ved at bruge en figur med sit eget navn, holder Sofi Oksanen sig selv i baggrunden i “Renselse”og "Stalins køer". Desuden trækker Oksanen tråde frem til nutidens problemer med kvindehandel og globalisering, mens Foer lader nutidens Østeuropa fremstå som en farverig og sjov karikatur. Fælles for begge bøger er dog behandlingen af de voldsomme begivenheder i tiden omkring 2. Verdenskrig, og begge lader de langsomt katastrofen tage form, efterhånden som handlingerne skrider frem.

Blandt danske forfattere kan Oksanen sammenlignes med Birgithe Kosovic, der ligesom Oksanen står med et slægtsmæssigt ben i både Øst- og Vesteuropa. Kosevic stammer fra det tidligere Jugoslavien og tager i romanen “Det dobbelte Land” fra 2010 fat på konsekvenserne af en omtumlet historie i det 20. århundrede. Konsekvenser, som i Jugoslaviens tilfælde resulterede i krig og folkedrab.

Relaterede forfattere