Jonathan Safran Foer

Genrer og tematikker

Jonathan Safran Foer har forfattet tre romaner samt de journalistiske og filosofiske værker ”Om at spise dyr” og ”Vi er vejret”. Fælles for romanerne er, at de undersøger og tematiserer identitet og sorg. I ”Alt bliver oplyst” forsøger hovedpersonen at få en bedre forståelse for sig selv og at skabe sin identitet igennem at forstå sin families fortid. I ”Ekstremt højt og utrolig tæt på” bliver den niårige Oskar til en opdagelsesrejsende både ud i verden og ind i sig selv i et forsøg på at forstå de følelser, der er forbundet med tabet af faderen og terrorangrebet på World Trade Center. Og i ”Her er jeg” er det særligt et ægteskabs endeligt, der bliver afsæt til at forstå sig selv og sine relationer nærmere. Jonathan Safran Foers værker har desuden det tilfælles, at de behandler tunge historiske emner forbundet med sorg, og at de på trods af tematikkens alvor er båret af en let, sprudlende og farvestrålende humor. Foer favner de tragiske historier via humoren. Ikke på en fladpandet og nedgørende måde, men med kærlig indlevelse. Da holocaust ikke kan serveres direkte og ej heller angrebet på World Trade Center, går han humorens omvej. Via humoren formår han at skabe sympati og kontakt med læseren og at gøre fortællingen/bearbejdningen levende og relevant. Humoren fremstår i vid udstrækning i hovedkarakterernes pudsige indfald - som Oskars ide om, at ambulancerne skal overbringe beskeder fra den syge til dennes pårørende -, og i den sproglige behandling - som at Alex taler et gebrokkent, ‘hjemmelavet’ engelsk, og at Oskar benytter sig af barnets gloser. Desuden fremstår romanerne i en let og humoristisk tone via personernes videbegær, livsappetit, udforskning af livet og kærlighed til livet og dets muligheder og umuligheder. I værkerne ”Om at spise dyr” og ”Vi er vejret” mærker man tydeligt Foers filosofiske baggrund. Med afsæt i forskningsbaseret fakta folder værkerne sig ud som helholdsvis en etisk og faktabaseret argumentation imod kødspisning, fordi det industrielle landbrug mishandler dyrene og sviner miljøet, og en fordring om at handle på vegne af klimaet. Det viser sig, at de to værker går meget godt i spænd, for Foer argumenterer i ”Vi er vejret” overbevisende for, at den mest effektive måde at handle på i forhold til klimaet, er at mindske vores indtag af animalske produkter.

Beslægtede forfatterskaber

Det er oplagt at drage paralleller til flere samtidige jødisk-amerikanske forfatterskaber såsom Nicole Krauss og Stefan Merrill Block. Både Nicole Krauss og Foer benytter deres jødiske baggrund som tema i romanerne – hos Krauss sker det blandt andet i gennembrudsromanen ”Kærlighedens historie”. Desuden eksperimenterer de livligt med formen og benytter ukronologisk romanopbygning. Også Stefan Merrill Block trækker på sit jødiske arvegods, og både Foer og Block lader autofiktive elementer optræde i værkerne, hvilket vil sige, at de benytter selvbiografiske informationer. Foer kan ligeledes sammenlignes med David Foster Wallace. Begge skriver en humoristisk og klar prosa og eksperimenterer samtidig med ukronologisk romanopbygning. En anden samtidig amerikansk forfatter, der er relevant at sammenligne med, er Jonathan Franzen. Begge sætter samtiden under kritisk lup og skildrer de ofte skjulte traumer og psykologiske problemer, som lurer bag ligusterhækkene. Og begge forfattere er optaget af miljø og dyreetik, men hvor det industrielle landbrug optager Foer, er Franzen især optaget af at redde de vilde fugle. Man kan også drage paralleller til den israelske forfatter Amos Oz. De ikke-steder, som opstår i ægteskabet i Amos Oz’ ”At kende en kvinde” minder i høj grad om Foers ”Ekstremt højt og utroligt tæt på”, hvor bedsteforældrenes hjem bliver befolket af intet-steder. Foers tematiske fokus på identitet og på historiske hændelsers indvirkning herpå er endvidere nært beslægtet med forfattere som den indisk-engelske forfatter Salman Rushdie og den tyske Günter Grass. Rushdie behandler eksempelvis i sin roman “Midnatsbørn” Indiens (gen)fødsel efter at have været underlagt Englands herredømme med en løssluppen og begejstret fortælleglæde og en smittende humor. Tilsvarende beretter Grass i romanen “Bliktrommen” om Anden Verdenskrig på skælmsk og sprudlende vis - hovedpersonen hedder for øvrigt Oskar som Foers hovedkarakter i “Ekstremt højt og utrolig tæt på”, og begge har de en forkærlighed for trommer, så der er meget muligt tale om en litterær anerkendelse fra Foers side.

Relaterede forfattere