Amos Oz

Genrer og tematikker

Amos Oz har beskæftiget sig med de fleste litterære genrer, bortset fra lyrikken. Han har skrevet romaner, noveller, essays, artikler, og en enkelt børnebog er det også blevet til. Om skiftet mellem genrerne udtalte Oz: ”På mit skrivebord ligger der to fyldepenne. Jeg bruger den ene, når jeg skriver artikler eller politiske essays og den anden, når jeg skriver romaner. Jeg blander aldrig tingene sammen. Når jeg råder regeringen til at gå ad helvede til, fortæller jeg aldrig historier. Jeg ved, de læser, hvad jeg skriver, men de retter sig ikke efter det.” [1]Hanne FoighelAmoz Oz: Den nysgerrige er et bedre menneskePolitiken, 2009-11-18..

Selvom Oz undlod at blande tingene sammen, når han skrev politiske artikler eller essays, er hans romaner fulde af historie og dermed indirekte af politik. Ikke i den forstand, at hans romaner er politiske manifester, men sådan at forstå, at de tager konkret afsæt i en politisk og historisk fortid og nutid. Igennem Oz’ forfatterskab kan man simpelthen blive klogere på Israels historie, fordi historien væver sig ind i fortællingerne og sammenfletter sig med karakterernes liv.

Oz har selv udtalt, at temaet i hans forfatterskab i et ord er ”familier” – i to ord ”ulykkelige familier”. Mange af hans karakterer er da også ramt på psyken i forskellig grad, og Oz besad en særlig fintfølende evne til at skildre de indre dramaer og relationernes betydning for mennesket. Som i ”Min Michael”, hvor ægteskabet mellem Hannah og Michael fremskrives på godt, og ikke mindst ondt. Eller som i ”En panter i kælderen”, hvor den unge hovedpersons møde med en britisk soldat tvinger ham til at fundere nærmere over, hvem han er, hvad kultur betyder, og hvad en ven og fjende er.

Et andet centralt tema er tab. Alle værkerne handler om at miste – familien, drømmene, hjemmet, landet, forstanden, sig selv. Tab er en uomgængelig del af menneskers liv, og Oz er fantastisk til at udtrykke, hvordan tab bliver determinerende for menneskenes skæbner. Der er ingen svar at hente hos Oz, ingen forklaringer på hverken de menneskelige eller historiske ulykker, men der er alligevel indsigt og udsigt til overflod.

Beslægtede forfatterskaber

Blandt samtidens israelske forfattere var Amos Oz den bedst kendte og mest anerkendte i vesten. Hans venstreorienterede blik på israel-palæstinakonflikten deler han med andre store samtidige jødiske forfattere som Aharon Appelfeld, A. B. Yehoshua og David Grossman. Alle fire støtter de oprettelsen af en palæstinensisk stat. Det, der hovedsageligt adskiller de fires litterære fokus, er, at Appelfeld fokuserede på sine erindringer omkring den florerende antisemitisme i Europa og jødeudryddelsen; Yehoshuas på sine kontakter med ikke-europæiske jøder fra Nordafrika og de arabiske lande; Grossmans fokus er på sympatien med palæstinenserne, mens Oz primært fokuserede på politisk aktivisme.

En stor inspirator for Oz var den israelske forfatter og nobelprismodtager Shmuel Josef Agnon. Amos skriver i ”En fortælling om kærlighed og mørke”, at han i mange år forsøgte at skabe afstand til Agnons indflydelse i sin litteratur, men at uanset anstrengelserne, så kunne han ikke frigøre sig fra det, han havde lært af Agnon. Oz skrev: ”Hvad er det egentlig, jeg har lært af ham? Måske det her. At kaste mere end én skygge. Ikke at pille rosiner ud af kager. At tøjle og hvæsse smerten. Og en ting til, som min bedstemor plejede at sige på en skarpere måde, end jeg har fundet det udtrykt hos Agnon: ”Hvis du ikke har flere tårer tilbage, så lad være med at græde. Grin.”” (s. 105).

Man kan finde analogier til Oz’ forfatterskab hos den jødisk-amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer. De ikke-steder, som opstår i ægteskabet i ”At kende en kvinde”, er at genfinde i Foers ”Ekstremt højt og utrolig tæt på”, hvor bedsteforældrenes hjem bliver befolket af intet-steder. Begge forfattere besidder desuden en stor sensibilitet såvel over for deres karakterer som over for sproget. Som om de lader ordene blive i munden lidt længere end de fleste og vender dem rundt en ekstra gang for ordentligt at smage på dem, inden de serverer dem for læserne på et overdådigt bord af ord.

Relaterede forfattere