
David Foster Wallace
- Redaktionenjuni 2026
- Andreas Eckhardt Læssøecand.mag., juli 2020
- Ida Holmegaarduddannet fra Forfatterskolen, 2015
Intro
Den amerikanske forfatter David Foster Wallace er både kendt for sin digressive og næsten manisk nysgerrige prosa og for sine essays og reportager om så forskellige emner som hummere, krydstogtskibe og valgkamp. Han skrev en selvbevidst og ofte formeksperimenterende prosa men forsøgte samtidig at finde en vej ud af, hvad han mente var postmodernismens efterhånden trætte og afstumpede ironi og distance. Uanset hvad han skrev om, gik han til det med ydmyghed, interesse og et øje for detaljer, som gør hele hans store produktion interessant og læseværdig.
Baggrund
David Foster Wallace blev født i den amerikanske stat New York i 1962. Kort tid efter flyttede familien til Champaign, Illinois, fordi faren havde fået tildelt et professorat i filosofi på University of Illinois. Wallaces mor var engelsklærer med speciale i grammatik. Som ung spillede Wallace tennis på konkurrenceniveau men opgav at forfølge en professionel karriere. Efter at have færdiggjort high school begyndte han at studere matematik og filosofi på Amherst University, men kort tid efter indskrivningen på universitetet gennemgik Wallace et af sit livs mange psykiske sammenbrud. I en periode opholdt han sig hjemme hos sin familie, men da han vendte tilbage til universitetet var det med en ny ambition; han ville være forfatter. Han skiftede hovedfag, læste videre, og mens han stadig studerede, skrev han størstedelen af sin første bog, ”Broom of the System”, der i 1985 blev antaget på et større forlag.
”Again the wraith disappears and instantly reappears holding a can of Coke, with good old Coke's distinctive interwoven red and white French curls on it but in an alien unfamiliar Oriental-type writing on it instead of the good old words Coca-Cola and Coke. The unfamiliar script on the Coke can is maybe the whole dream's worst moment.”

Født
21. februar 1962 i Ithaca, New York.
Død
12. september 2008 i Claremont, Californien.
Uddannelse
College, Amherst University. Master, University of Arizona.
Debut
The Broom of the System. Viking Penguin Inc., 1987.
Litteraturpriser
Time Magazine’s Best Book of the Year, 1996. Salon Book Award, 1996.
Seneste udgivelse
Strengteori : tekster om tennis. Klim, 2026. Oversat af Claus Bech. Essays.
Inspiration
Thomas Pynchon og Don DeLillo.
Genre
Essay,Novelle
Wallace havde gennem hele sit liv store psykiske problemer, led af periodiske depressioner og kæmpede med afhængighed af alkohol og marihuana. Blandt andet var han flere gange indlagt og boede en periode på et rehabiliteringshjem for stofbrugere i Boston.
I de perioder, hvor han var mere psykisk stabil, var Wallace til gengæld en meget produktiv forfatter. Gennem sin karriere skrev han både noveller og romaner og desuden reportager og essays til store, amerikanske magasiner. Han underviste også på forskellige universiteter, blandt andet Amherst University, University of Illinois og Pomona College. Det store gennembrud kom i 1996 med romanen ”Infinite Jest”; et værk, som især beskæftiger sig med afhængighed af underholdning, forlystelser og stoffer, og som blandt andet foregår på et rehabiliteringshjem og på et tennisakademi.
I 2004 blev Wallace gift med kunstneren Karen Green, og sammen bosatte de sig i Californien. Han havde i mange år været medicineret med antidepressiva, men på grund af bivirkninger og hans overbevisning om, at medicinen obstruerede hans skrivepraksis, standsede han medicineringen i 2007. I 2008 begik David Foster Wallace selvmord i sit hjem. Udkastet til hans sidste roman, ”The Pale King”, er udkommet posthumt.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Infinite Jest
I 1996 udkom romanen ”Infinite Jest”, der er et hovedværk i Wallaces forfatterskab. Romanen udspiller sig i en nær, dystopisk fremtid, hvor USA, Canada og Mexico tilsammen udgør O.N.A.N. (Organizat...
Læs mere om bogen - Dette er vand
David Foster Wallace er mindst lige så kendt for sine reportager og sin essayistik, som han er for sine fiktive værker. Gennem hele sit forfatterskab skrev han for store, amerikanske publikationer ...
Læs mere om bogen - Altid ovenover
Ud over romaner og essays skrev David Foster Wallace også noveller. Blandt andet har han bidraget til antologien ”Fødselsdagshistorier” fra 2002, som er redigeret af forfatteren Haruki Murakami, me...
Læs mere om bogen - Små udtryksløse dyr og andre noveller
Med ”Små udtryksløse dyr og andre noveller” (2019) kan man på dansk læse et bredt udsnit af David Foster Wallaces noveller. Udvalget starter med en tekst, han udgav i studentertidsskriftet The Amhe...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
David Foster Wallace
1987
David Foster Wallace
2011
Novellesamlinger
David Foster Wallace
Norton and Company, 1988
David Foster Wallace
1999. Heri novellen Forever Overhead, udgivet på dansk som Altid ovenover i Fødselsdagshistorier. Klim, 2013
David Foster Wallace
Klim, 2019. Oversat af Claus Bech.
Essaysamlinger
David Foster Wallace
1997
David Foster Wallace
2005
David Foster Wallace
Klim, 2014. (Samling af essays udvalgt fra ovenstående samlinger). Oversat af Claus Bech.
David Foster Wallace
Klim, 2026. Oversat af Claus Bech. Essays.
Om forfatterskabet
Interviews
Laura Miller
Salon, 1996-09-03.
John Erik Riley
Vagant, 2013-16-01.
Biografier
David Lipsky
2010




