
Don DeLillo
- Redaktionen2021
- Christian Bauncand.mag., 2012
- Pia Andersen Høgcand.mag., 2011
Intro
Don DeLillo er en af de væsentligste udforskere af mentaliteten i det 20. og 21. århundredes Amerika. I over 50 år har han bidraget med fortællinger, som spejler samtiden og viser brudfladerne i den glitrende, amerikanske overflade. Herfra bobler paranoiaen, rædslen og den selvironiske humor, og gennem disse sprækker afdækker DeLillo den amerikanske nationalidentitet, som den er blevet formet gennem kold krig, forbrugerdøs og terrorisme.
DeLillos pen er skarp; hans ambition som forfatter er at befri romangenren fra elevatormusikkens tomme klang og geninstallere genrens potentiale for bevidsthedsændrende kulturkritik.
Baggrund
Donald Richard DeLillo blev født i Bronx, New York i 1936 og voksede op i et italiensk-amerikansk kvarter. DeLillos forældre var immigreret fra Italien; faderen kom til staterne som niårig og fulgte den vej, som den amerikanske drøm udstikker: Hårdt arbejde fra bunden og op til en stilling som revisor ved Metropolitan Life Insurance.
”De løb og faldt, nogle af dem, forvirret og klodset, mens brokker væltede ned omkring dem, og der var folk som søgte ly under biler.
Brølet var stadig i luften, faldets sammenkrummede rumlen. Dette var verden nu.”
For Bronx-drenge foregår livet på gaden. DeLillo spillede alle tænkelige former for boldspil med hjemmelavede bolde og hang rundt med vennerne. Der var ikke skyggen af bogorm over Don – litteratur var ikke noget, han gik synderligt meget op i, og skolen var han ligeglad med. Et sommerjob før college satte dog noget i gang: DeLillo var parkeringsvagt ved en legeplads, og her hævede han sin timeløn i selskab med de store kanoner i litteraturen: Faulkner, Hemingway , Melville og Joyce. Han opdagede sproget, dets historie og dets eget liv. Foruden de gamle mestre var det, der senere skulle danne inspirationen for forfatterskabet, alle mulige æstetiske oplevelser: Selve byen New York, Jean-Luc Godards franske nybølgefilm med deres rå klipning og håndholdte kamera, det abstrakt ekspressionistiske maleri, og endelig jazz, især Miles Davis og Charles Mingus.
Efter college tog DeLillo et job på et reklamebureau, fordi han ikke kunne få arbejde i forlagsbranchen. Det blev til fem år i en karriere, der, med hans egne ord, var ’kort og uinteressant’. Da han ikke gad mere, holdt han op: “Jeg sagde mit job op for at sige op. Jeg sagde ikke op, for at skrive fiktion. Jeg ville bare ikke arbejde mere” . (DeLillo citeret på www.perival.com, Don DeLillo’s America, skribentens oversættelse).

Født
Den 20. november 1936, Bronx, New York, USA.
Uddannelse
Cardinal Hayes Highschool, 1954. Bachelorgrad i kunst og kommunikation, Fordham University, 1958.
Debut
The River Jordan. Novelle i tidsskriftet Epoch, 1960.
Litteraturpriser
The American Academy of Arts and Letters Award, 1984. The National Book Award, 1985. The Aer Lingus/Irish Times International Fiction Prize, 1989. The Pen/Faulkner Award, 1991. The Jerusalem Prize, 1999. The Ricardo Bacchelli International Award, 2000. The American Academy of Arts and Letters William Dean Howells Medal, 2000. The Saint Louis Literary Award, 2010. PEN/Saul Bellow Award for Achievement in American Fiction, 2010.
Seneste udgivelse
Stilheden. Batzer, 2021. (The silence, 2020). Oversat af Paul Klitnæs.
Inspiration
Thomas Pynchon.
DeLillo havde på dette tidspunkt skrevet en håndfuld noveller, der var blevet trykt i forskellige tidsskrifter, men i 1966 gik han i gang med sin første roman. Det tog fem år, før den udkom under titlen “Americana”. I de følgende år udkom romanerne i en lind strøm uden at vække læsernes opmærksomhed.
I 1979 modtog han legatet The Guggenheim Fellowship, og det sendte hans forfatterskab ind i sin anden fase. Han rejste i Europa, Mellemøsten og Indien i tre år, og det gav perspektiv. Som fremmed lærte han at se, høre og observere på ny, og hjemme i staterne vendte han dét blik mod den amerikanske virkelighed anno 1982. Der var dagligt et nyt ’toxic spill’ i tv-nyhederne, men ingen tog særlig notits, erindrer DeLillo. Her bundfældes et tema og en metafor, der løber gennem især den sene del af forfatterskabet: skraldet, forureningen og det giftige affald. Som en optakt til 80’ernes kæmpe økokatastrofer (Tjernobyl, Exxons Valdez’ olieudslip i Alaska etc.) udkom bogen “White Noise” i 1985 (“Hvid støj”, 2000) og fik succes hos både læsere og kritikere med sin tematisering af lurende teknologisk katastrofe og amerikansk protofascisme. Skraldet tager også form som en metafor for den samtidshistorie, der er åben for fortolkning; DeLillo skriver sin version af begivenhederne bag det mytologiske drab på præsident Kennedy i “Libra” fra 1988 (“Vægten”, 2002).
Det bliver mastodonten “Underworld” fra 1997 (“Underverden”, 1998), der samler alle trådene og cementerer DeLillos position blandt de centrale landmålere i den amerikanske post-koldkrigs psyke. Bogen indbragte ham et hav af priser.
DeLillo har, foruden sin fortsatte indsats i romangenren, løbende skrevet dramatik, hvoraf et enkelt stykke er blevet filmatiseret. Han lever tilbagetrukket med sin hustru Barbara og skyr opmærksomhed. En anekdote fortæller, at DeLillo engang ved et interview nøjedes med at give journalisten sit visitkort og sige: “I don’t want to talk about it”.
Udvalgte bøger
- Hvid støj
“White Noise” fra 1985 (“Hvid støj”, 2000) blev Don DeLillos store gennembrud – både hos kritikerne og hos publikum. Romanen følger et år i Jack Gladneys liv; Jack lever et stille liv i en lille by...
Læs mere om bogen - Vægten
Don DeLillo tapper fra den amerikanske mytologis suppedas i romanen “Libra”, der udkom i 1988 (“Vægten”, 2002). Det er en DeLillo’sk version af den ultimative konspirationsteori, nemlig en historie...
Læs mere om bogen - Mao II
Don DeLillos tiende roman “Mao II” udkom i 1991 (“Mao II”, 1991). Her fortsætter han kritikken af en vestlig civilisation, der for ham at se er gået op i sømmene. Kritikken er urovækkende forud for...
Læs mere om bogen - Underverden
I 1997 udkom Don DeLillos ubestridte hovedværk “Underworld” (“Underverden”, 1998). Her sammenfiltres det øvrige forfatterskabs tematiske tråde i en kæmpemæssig 800 siders roman, der foretager en ob...
Læs mere om bogen - Den faldende mand
Det synes uundgåeligt, at DeLillo skulle skrive en roman om terrorangrebet den 11. september 2001. På uhyggelig vis ligner Al Qaedas angreb på World Trade Center kulminationen af alle DeLillos tema...
Læs mere om bogen - Love-Lies-Bleeding
Af Don DeLillos syv publicerede dramaer er senest “Love Lies Bleeding” fra 2005 udkommet. En både rå og melankolsk tre akter i ti scener med det alvorlige emne eutanasi – aktiv dødshjælp. Levemande...
Læs mere om bogen - Omegapunktet
I “Point Omega” fra 2010 (“Omegapunktet”, 2010), følger man den uerfarne filminstruktør Jim Finley. Jim er dybt fascineret af videokunstværket “24 Hour Psycho”, som bliver vist på museet MoMa i New...
Læs mere om bogen
Performance-kunstneren, eller kropskunstneren, Lauren overlades til sig selv, da hendes mand uden varsel skyder sig selv i sin ekskones lejlighed. Da hun efter begravelsen vender tilbage til deres fælles hus, finder hun en fremmed dreng, og gennem samtaler med ham begynder hun at rekonstruere sit liv. Mest af alt handler bogen om selve det at udtrykke sig: Lauren udtrykker sig med sin krop, men har brug for sprog, og dermed bliver DeLillos ærinde med bogen grundlæggende at afsøge forfattergerningen: Hvordan fanger man virkeligheden i sprog?
Romanen “Cosmopolis” fra 2003 (“Kosmopolis”, 2003) er også en stram sag, tilsat vintage DeLillo’sk samtidskritik: Bogen følger den sidste dag i den 28-årige børsspekulant Eric Packers liv. Han er mangemillionær og har alt, inklusive en hvid strech-limo, hvori det meste af romanen udspiller sig. Men Eric søger mod afgrunden, og føler sig egentlig mest levende, da han står overfor en mand, som har truet ham på livet. “Cosmopolis” er en lille roman om tomheden i at leve udspændt mellem en kropsligt erfaret virkelighed og en abstrakt, penge- og informationsbåret virkelighed. Modtagelsen af den har dog ikke været overstrømmende positiv, og den forbliver formentlig en parentes i forfatterskabet.
Genrer og tematikker
Don DeLillo er primært prosaist og skriver om det amerikanske mysterium, “amerikansk magi og rædsel”, som det hedder med et citat fra “Hvid støj”. Om sit første spring ind i litteraturen udtrykker han: “Men så var tiden inde til at rejse – ind i Amerika” […] “Det er ingen tilfældighed, at min første roman hedder Americana*. Det blev mit emne, det emne, som formede mit værk.”* [2]http://www.theage.com.auMcCrum, Robert: Don DeLillo: 'I'm not trying to manipulate reality – this is what I see and hear'. The Observer, 2010-08-08.. DeLillos romaner peger ind i det amerikanske samfund og behandler temaer og miljøer, som den gængse amerikaner forholder sig til i sin hverdag. Med sine romaner kan DeLillo skabe en parallelverden, som forfører læserne og udtrykker en generel kritik af blandt andet forbrugerisme og massemedier. Udover romaner skriver DeLillo noveller og i begrænset omfang essay og drama.
Tematisk er DeLillo bred, men han foretrækker emner, som har haft større mediedækning og dermed har fået deres eget mystiske og medierede liv, som udfordrer virkeligheden. Her tæller hændelser som politiske kriser (“Vægten”), terror (“Den faldende mand”), miljøkatastrofer (“Hvid støj”) og sportsbegivenheder (“Underverden”).
Udover de store diffuse temaer har DeLillo de seneste ti år beskæftiget sig med familierelationer og tab. “Mine romaner er tilsyneladende bygget op omkring tematikker som tid og tab. Det har ikke været min intention, men er ganske enkelt sket.” [3]Dale SingerTake Five: Don't call Don DeLillo's fiction 'postmodern'. St. Louis Beacon2010-09-17
Beslægtede forfatterskaber
Don DeLillo har inspireret yngre forfattere som Bret Easton Ellis og Jonathan Franzen, og selv skriver han i forlængelse af Ernest Hemingway og William Faulkner. Han vurderes som en af de væsentligste nulevende fortolkere af den amerikanske kultur, og amerikansk litteraturkritiks grå eminence, Harold Bloom, har udnævnt ham til at være blandt de største nulevende, amerikanske romanforfattere sammen med Thomas Pynchon, Philip Roth og Cormac McCarthy.
DeLillo sammenlignes også ofte med Paul Auster, men det er i særdeleshed Thomas Pynchon, DeLillo selv forholder sig til som et forbillede og en inspirationskilde. Han har sagt, at Pynchons hovedværk “Gravity’s Rainbow” fra 1973 er den eneste roman i det 20. århundrede, der udnytter genrens fulde potentiale, både hvad angår sprog, form, samtidstolkning og kritisk potentiale.
DeLillo og Pynchon har mere tilfælles: Begge lever de tilbagetrukket fra offentligheden. Hvor DeLillo nu og da dukker kortvarigt op i enkelte interviews, har ingen set Pynchon i mere end 40 år. De eneste offentligt tilgængelige fotos af ham stammer fra hans studieår i 1950’erne. For Don DeLillo er tilbagetrækningen fra samfundet tæt forbundet med forfatterens pligt: “Forfatteren er den person, der står udenfor samfundet, uden tilknytninger og fri fra påvirkninger. Forfatteren er manden eller kvinden, som automatisk tager et standpunkt, der går imod hans eller hendes regering. Der er så mange fristelser til at blive en del af systemet og strukturen for amerikanske forfattere, at det nu, mere end nogen sinde, er nødvendigt at stå imod. Amerikanske forfattere bør stå og leve i margen og være mere farlige.” (DeLillo citeret på www.perival.com, Don DeLillo’s America, skribentens oversættelse).
Relaterede forfattere
Bibliografi
Romaner og noveller
Don DeLillo
1980. Skrevet under pseudonymet Cleo Birdwell, ikke oversat til dansk
Don DeLillo
2012. (The angel Esmeralda)
Don DeLillo
Lindhardt og Ringhof, 2016. (Zero K, 2016). Oversat af Mich Vraa.
Drama
Don DeLillo
1979
Don DeLillo
1990
Don DeLillo
Don DeLillo
Uropført i 2007.
Filmmanuskripter
Don DeLillo
1991, produceret 2005
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatterskabet
Artikler
Kim Skotte
Politiken, 2008-05-08.
John Freeman
2006. Interview i Information, 2006-04-27
Mads Rosendahl Thomsen
2005. Portræt i Kristeligt Dagblad, 2005-07-23
Henrik Stampe Lund
2003. I: Martin Zerlang (red.): Kultur & Klasse 95, 2003. Medusa
Isak Winkel Holm
2003. I: Martin Zerlang (red.): Kultur & Klasse 95, 2003. Medusa
Leonard Orr
2003. Continuum
John Duvall
2002. Continuum
2000. G.K. Hall & Co
Tore Rye Andersen
2010-12-17
Finn Skårderud
Dagbladet Information, 2011-09-17.
Fin, lang artikel af Jeffrey Maclntyre om DeLillos betydning i amerikansk litteratur. 2001-10-23. På engelsk.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Don DeLillo'
Ganske udmærket opslag om DeLillo. Biografi, gennemgang af romanerne samt links. Skriv 'Don Delillo' i søgefeltet.
Akademisk side om DeLillo-forskningen. Omfattende bibliografi.
DeLillos amerikanske forlag
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Don DeLillos America
Den centrale side om Don Delillo. Her er interviews, beskrivelser af romaner og links. Alle nyheder om forfatterskabet følges tæt. På engelsk.
http://www.theage.com.au
McCrum, Robert: Don DeLillo: 'I'm not trying to manipulate reality – this is what I see and hear'. The Observer, 2010-08-08.
Take Five: Don't call Don DeLillo's fiction 'postmodern'. St. Louis Beacon
Dale Singer
2010-09-17





