Cormac McCarthy

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2023

Hovedforfatter

Anders Olling
journalist og cand.mag., 2010

Cormac McCarthys forfatterskab er grænseoverskridende i mere end én forstand. Dels beskæftiger han sig med overgangene mellem modsætninger som voksenliv og barndom, godt og ondt og fornuft og irrationalitet. Og dels kan den udpenslede vold i bøgerne overskride læserens grænser for, hvad man kan sætte på skrift. Og endeligt udspiller McCarthys historier sig også fysisk i et grænseland, nemlig det der ligger mellem USA og Mexico. Centralt for McCarthy står spørgsmålet om, hvad vi gør, når tingene sættes på spidsen. Hans konklusion er bestemt ikke opløftende, romanerne er fyldt med forfærdelige skurke og helte, hvis gode gerninger uundgåeligt resulterer i katastrofe. For McCarthy er vores moral og idealer blot en tynd fernis, der forsvinder så snart illusionen om det trygge liv tages fra os.

Baggrund

Cormac McCarthy var egentlig ikke meget for, at offentligheden fulgte med i, hvad han lavede. Han mente, at hans egne tolkninger blot forurenede folks læseoplevelse og forstyrrede hans eget skrivearbejde. Men i takt med at hans forfatterskab blev berømt over det meste af verden, blødte McCarthy langsomt op. Da han i 2007 vandt Pulitzerprisen for “Vejen”, blev romanen samtidig månedens bog i tv-værten Oprah Winfreys bogklub. Da stillede den ellers sky McCarthy op til et interview, hvor han redegjorde en smule for sit forfatterskab. Interviewet afslørede en stilfærdig og venlig midaldrende mand, som stod i kraftig kontrast til sit foruroligende forfatterskab.

”Mørkt på grund af den usynlige måne. Nætterne var nu kun en lille smule mørkere end dagene. Om dagen bevægede den fordrevne sol sig i et kredsløb rundt om Jorden som en sørgende mor der går rundt og rundt med en lampe.

.”

“Vejen”, s. 33.

Foto: Derek Shapton

Født
20. juli 1933 i Providence, Rhode Island.
Død
13. juni 2023.
Uddannelse
Collegestudier på University of Tennessee.
Debut
The Orchard keeper, Random House, 1965. (ikke oversat til dansk). Roman.
Priser
National Book Award, 1992. National Book Critics Circle Award, 1992. James Tait Black Memorial Prize, 2006. Pulitzerprisen, 2007.
Seneste udgivelse
Passageren. Gyldendal, 2023. (The passenger, 2022). Oversat af Nanna Lund. Roman.
Inspiration
Herman Melville.

Cormac McCarthy blev født på Rhode Island i 1933, men familien rykkede da han var ganske lille til Knoxville i Tennessee. McCarthy begyndte at læse på universitetet, men afbrød studierne for at melde sig til det amerikanske flyvevåben. Her tjente han et par år i Alaska og var desuden vært på en lokal radiostation. Siden vendte han tilbage til universitetet, men fuldendte aldrig studierne. I stedet udgav han sin første roman i 1965. Siden udgav McCarthy en række romaner i samarbejde med den samme redaktør som sit litterære forbillede, William Faulkner. McCarthys kommercielle gennembrud kom efter mange trange år som fattig forfatter i 1992, da han udgav den roste bestseller “Alle de smukke heste”, der samme år blev oversat til dansk. Siden har “Intet land for gamle mænd” (2005) og “Vejen” (2006) yderligere cementeret hans plads som en af Amerikas største forfattere og efter at begge film, med stor succes, blev filmatiseret i Hollywood-regi, er hans forfatterskab også nået ud til en bredere læsergruppe.

På trods af sin store succes var Cormac McCarthy ikke en mand med store armbevægelser. Han holdt sig mest for sig selv, var ikke en del af noget litterært miljø, men omgav sig i stedet med videnskabsfolk på universitetet i Santa Fe Institute i Texas, hvor han havde en stilling som husforfatter.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Cormac McCarthy arbejder med flere forskellige genrer i sine værker. “Intet land for gamle mænd” er en hårdkogt krimi med penge på spil, narkogangstere, opdagere og fatale kvinder. “Vejen” er en post-apokalyptisk gyser, hvor en ukendt katastrofe har lagt jorden øde, og mennesket kæmper for at overleve en evig vinter, hvor intet længere kan gro. Romanerne i “Grænselands-trilogien” er bygget op som en form for dannelsesromaner, hvor de unge hovedpersoner begiver sig ud i verden, hvor deres idealistiske livssyn bliver voldsomt konfronteret af den rå virkelighed.

Men helt centralt i de ellers så forskelligartede bøger står spørgsmålet om, hvorvidt personerne kan bevare deres medmenneskelighed på trods af markant ændrede livsvilkår. I “Vejen” forsøger en mand at beskytte sin søn mod sult og farer i en ødelagt verden og samtidig bevare en rest af de idealer, som prægede det liv, han levede før katastrofen. Det skal vise sig at være en temmelig svær grænse at balancere på, når frygt og sult trænger sig på. I “Intet land for gamle mænd” overskrides grænsen, da en kuffert fyldt med penge gør en ung mand til jaget vildt med narkogangstere, lejemordere og politi i hælene.

“Grænselandstrilogien” foregår ligesom “Intet land for gamle mænd” i grænseområdet mellem den mexicanske og den amerikanske landegrænse. På et symbolsk plan afspejler denne fysiske grænse, den ellers udefinerbare overgang mellem barndom og voksenliv, hvor barndommens magiske verden forsvinder og voksenlivets barske virkelighed åbenbarer sig.

Fælles for romanerne er altså grænsen. Denne grænse kan være en fysisk barriere, som markerer adskillelsen mellem nationaliteter og kulturer, men i McCarthys forfatterskab er det den mental barriere, hvor moralen, idealerne og medmenneskeligheden overskrides, der igen og igen sættes i spil. En barriere der nedbrydes, når et forestillet, idealistisk verdensbillede udfordres af den virkelige verden. For Cormac McCarthy er det kun en hårfin grænse, der adskiller civilisation fra barbari.

Kvinder har kun en tilbagetrukken position hos McCarthy. Kvinderne er nogle man forelsker sig i, sørger over eller kommer ud i problemer for, men de spiller ingen hovedroller i bøgerne. Det er mandelivet på hesteryg under den bagende sol på den amerikanske prærie, som skildres hos McCarthy. På den måde er forfatterskabet også et studie i maskulinitet.

Beslægtede forfatterskaber

Cormac McCarthy er ikke en del af noget litterært miljø. Han kendte ingen forfattere personligt, men omgav sig i stedet med videnskabsfolk i miljøet omkring Santa Fe Institute i Texas. Af den grund kan han være svær at placere i en nutidig litterær tradition. Selv sagde McCarthy, at han ikke bryder sig om litteratur, som ikke beskæftiger sig med spørgsmål om liv og død. Dermed afskriver han udramatisk “føle-litteratur” af forfattere som Marcel Proust og Henry Miller.

Litteraturhistorisk kan Cormac McCarthy især sættes i forbindelse med den amerikanske forfatter William Faulkner, hvis skildringer af Mississippi minder om den måde McCarthy portrætterer livet i de barske amerikanske sydstater. McCarthy har på sit forlag Random House haft samme redaktør som Faulkner havde i gamle dage.

Sammen med Faulkner sættes Cormac McCarthy som forfatter fra syden ind i den litteraturgeografiske kategori “Southern Gothic”, en litterær tradition fra USAs sydstater. I denne tradition betjener man sig traditionelt af groteske figurer som forstærker indtrykket af det sydlige USA som et farligt sted, hvor alle bærer våben og er på vagt overfor hinanden. McCarthys white trash, barske mexicanere, psykopatiske mordere og menneskeædende bander skriver ham ind i den mørke litterære tradition, som også består af forfattere som Tennessee Williams og Truman Capote.

“Vejen” skriver sig til gengæld ind i en anden tradition. Fascinationen af mareridtet om en ødelagt verden, hvor de sidste mennesker kæmper for at overleve, har udmøntet sig i utallige af værker inden for både litteratur og film. Inden for denne genre kan nævnes prominente navne som Mary Shelley og Richard Matheson (“I am Legend”), men også helt tilbage i Det Ny Testamente kan man finde eksempler forestillingen om livet på jorden efter dens undergang. Denne genre går under betegnelsen “postapokalyptisk litteratur”.