Truman Capote

Emneord:

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., 2018

Den 160 cm høje forfatterlegende Truman Capote med den distinkte stemme og det enorme skrivetalent er lige så kendt for sin kulørte personlighed som for hovedværkerne ”Holly” og ”Med koldt blod”. De to bøger foregik så forskellige steder som Manhattan og en lille by i Kansas og understreger forfatterens todelte liv: Nok var han født i de amerikanske sydstater, men hjertet tilhørte New York og byens societyscene. Ikonet har inspireret til musik, kunst og populære film, og den journalistiske stil i dokuromanen ”Med koldt blod” blev skelsættende for true crime litteratur og New Journalism.

Baggrund

Truman Capote blev født Truman Streckfus Persons d. 30. september 1924 i Louisiana. Efter forældrene, den 17-årige skønhedsdronning og landsbypige Lillie Mae Faulk og den opportunistiske sælger Arch Persons, blev skilt i 1928, blev den sensitive dreng overdraget til morens slægtninge i Monroeville, Alabama, og voksede op der, inden han i 1932 drog til New York med moren, der nu kaldte sig Nina, og stedfaren Joe Capote, en businessmand. Allerede som barn tog Truman Capote skrivegerningen ganske seriøst, og som 11-årig skrev han tre timer om dagen for at øve sig.

”Holcomb ligger mellem de højtliggende hvedemarker i det vestlige Kansas, et øde område, som andre i Kansas kalder derude. Henved hundrede kilometer øst for grænsen til Colorado har landskabet med sin hårde blå himmel og ørkenklare luft en atmosfære over sig, der snarere er Far West end Middle West.”

”Med koldt blod”, s. 25.

Foto: Scanpix

Den 160 cm høje forfatterlegende Truman Capote med den distinkte stemme og det enorme skrivetalent er lige så kendt for sin kulørte personlighed som for hovedværkerne ”Holly” og ”Med koldt blod”. De to bøger foregik så forskellige steder som Manhattan og
Nok var han født i de amerikanske sydstater, men hjertet tilhørte New York og byens societyscene. Ikonet har inspireret til musik, kunst og populære film, og den journalistiske stil i dokuromanen ”Med koldt blod” blev skelsættende for true crime-litteratur og New Journalism.
Født
30. september 1924 i New Orleans, Louisiana.
Død
25. august 1984, Los Angeles.
Uddannelse
Enkelte fag på den prestigefyldte privatskole Trinity School. Greenwich High School, Connecticut, og derefter gentaget 12. årgang på privatskolen The Franklin School.
Debut
Other voices, other rooms. 1948.
Litteraturpriser
O. Henry Award, 1945, 1946.
Seneste udgivelse
Summercruise. Politikens Forlag, 2006. Oversættere: Ebbe Mørk og Søren Vinterberg.
Inspiration
High society, virkelige hændelser og sit eget liv. Journalistiske forfattere som Lillian Ross, Ernest Hemingway og John Hersey.

Efter nogle katastrofeår på militærskole, som moren mente ville gøre ham mere maskulin, vendte han i 1937 tilbage til Manhattan, begyndte i 1939 på high school i Connecticut og flyttede igen tilbage til New York. Her debuterede Truman Capote i 1945, da redaktøren George Davis trykkede novellen ”Miriam” i bladet Mademosielle og senere fulgte flere tekster i magasinet Harper’s Bazaar. I 1946, da Truman Capote boede i kunstnerkollektivet Yaddo, modtog han den prestigefyldte pris O. Henry Award for novellen ”Miriam” og senere også for novellen ”Shut a Final Door”, der blev samlet i udgivelsen ”A Tree of Night and Other Stories” i 1949. Inden da udkom imidlertid den egentlige debut ”Other Voices, Other Rooms” (1948) til blandet modtagelse. Indholdet var – ligesom et suggestivt bagsidebillede – yderst kontroversielt, og den unge forfatter kom på alles læber. I 1948 mødte Truman Capote også sit livs kærlighed, forfatteren og danseren Jack Dunphy, til en fest, og de to indledte et forhold, der varede næsten 35 år.

I løbet af 1950’erne begyndte den hypersociale Truman Capote for alvor at omgås de rige og berømte, og i 1958 ramte forfatteren plet med udgivelsen ”Breakfast at Tiffany’s”, der bl.a. handler om societypigen Holly Golightly. Herefter startede han og vennen Harper Lee på en serie artikler om mordene på Kansas-familien Clutter. Truman Capotes artikler blev til den dokumentariske ”In Cold Blood” (1965), der blev en bestseller og fik flotte anmeldelser, men arbejdet med sindets mørkere sider havde påvirket ham. Han begyndte at drikke mere og tage beroligende medicin, og selvom 1960’erne bød på store sociale begivenheder, såsom hans grandiose maskerade Black And White Ball i 1966, så tog misbruget til, og i slutningen af 1970’erne, hvor omgangskredsen var præget af Studio 54-klientel som Andy Warhol, forsøgte kæresten Jack Dunphy uden held at få ham til at stoppe sit misbrug. Efter hans sidste store udgivelse, ”Music for Chameleons” i 1980, forværredes Truman Capotes helbred pga. to fald, endnu et mislykket ophold på et afvænningscenter og en overdosis, og i 1984 døde ikonet i Los Angeles.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Truman Capote interviewes af talkshowvært Johnny Carson i 1975.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Blandingen af fiktion og virkelighed, som Truman Capote var en af de første til at benytte sig af i ”Med koldt blod”, lever i høj grad stadig i dag. Både i journalistiske metoder som New Journalism, hvor journalisten fortæller, ofte i nutid, fra eksempelvis et krigshærget område, hvor han eller hun selv befinder sig, og i begreber som faktion (fiktion og fakta) og autofiktion, der forener selvbiografien og skønlitteraturen. Forfattere som norske Karl Ove Knausgård (f. 1968) og danske Knud Romer (f. 1960) har med hhv. det 2500 siders lange selvbiografiske værk ”Min kamp” (2009-2011) og ”Den som blinker er bange for døden” (2006) skrevet autofiktiv litteratur, der har affødt store diskussioner fra de personer, der optræder i deres historier.

Samme røre skabte Truman Capotes ”La Côte Basque 1965” (1975), der handler om kendte society-venners hemmeligheder og som blev trykt i magasinet Esquire. Historien, der var en del af det ufærdige manuskript ”Answered Prayers”, som Truman Capote selv mente ville blive hans mesterværk og nøgleroman, vakte et ramaskrig blandt New Yorks society og fik mange af forfatterens venner til at vende ham ryggen. På trods af at Truman Capote allerede arbejdede på det i 1958, før ”Med koldt blod”, forblev det ufærdigt frem til forfatterens død i 1984.

Generelt er det selvbiografiske spor tydeligt i Truman Capotes forfatterskab. I ”Et juleminde”, der blev trykt i ”Holly – En roman og tre noveller”, er den navnløse ældre kusine, der i senere optryk hedder Sook, eksempelvis bygget på Truman Capotes egne fjerne slægtning Sook, og mens drengen i historien bliver kaldt for Buddy, blev Truman Capote som barn selv kaldt for Bulldog.

Også en flydende og alsidig opfattelse af seksualitet går igen i mange af Truman Capotes historier. Hvor det i den selvbiografiske coming of age-roman ”Nye stemmer, nye steder” primært er Randolph, der er åbenlyst homoseksuel og desuden (formentlig) også iklæder sig dametøj, er flere af karaktererne i ”Holly – En roman og tre noveller” som en naturlighed både til mænd og kvinder og benytter selv deres krop til det, de ønsker. Holly-karakteren har selv levet ”som gnubber”, som hun selv udtrykker det, har været gift som ung teenager og lever nu med en række ’sugardaddys’, der betaler for hendes liv, mens hun leder efter en rig ægtemand. Mændene på farmerfængslet i ”En diamantguitar” indleder forhold til hinanden, uden det af den grund udstilles, og i ”Blomsterhus” sælger den uskyldige prostituerede Ottilie tilsyneladende uproblematisk sin krop, mens hun leder efter en forelskelse.

I sit tidlige forfatterskab skrev Truman Capote i ”southern gothic”-stilen, der især er kendetegnet af forfaldne sydstatsomgivelser og af et persongalleri præget af særprægede eksistenser samt karakterer med fysiske mangler. I Capotes debutroman ”Nye stemmer, nye steder” er faren, da han endelig dukker op sent i bogen, stum og paralyseret, og hovedpersonen Joel bliver eksempelvis venner med dværgen Miss Wisteria i et cirkus.

Beslægtede forfatterskaber

Forfattere som Harper Lee (1926-2016), der voksede op med Truman Capote i Monroeville, Alabama, og Carson McCullers (1917-1967), som Truman Capote boede sammen med i kunstnerkolonien Yaddo uden for Albany, skrev begge southern gothic-litteratur ligesom Truman Capote gjorde i sit tidlige forfatterskab. Hvor Harper Lee i 1960 blev verdensberømt med udgivelsen af ”To kill a Mockingbird” (”Dræb ikke en sangfugl”, 1962), er Carson McCullers mindre kendt i Danmark. Hun debuterede i 1940 med romanen ”The Heart Is a Lonely Hunter” (”Hjertet er en ensom vandrer”, 1968), der handler om den døvstumme mand John Singer og de mennesker, han møder i en lille by i sydstaten Georgia. Ved udgivelsen blev Carson McCullers roman en litterær sensation, og hendes værker om udstødte og undertrykte mennesker var bestsellere i deres hjemland.

Med dokumentarromanen ”Med koldt blod” lagde Truman Capote sig op ad forfatteren og journalisten John Hersey (1914-1993), hvis lange artikel ”Hiroshima” (1946) var Truman Capotes udtalte inspiration. ”Hiroshima” handlede om seks overlevende efter atombomben over byen og blev trykt i avisen The New Yorker, inden den i bogform vandt en Pulitzerpris. ”Hiroshima” regnes som en af de tidligste eksempler på skrivestilen New Journalism, hvor reporteren optræder som en del af historien og tager sine personlige oplevelser og observationer med i artiklen, men – som Leif Davidsen pointerer i sit forord til ”Med koldt blod” – så er Truman Capotes fortælling ikke rendyrket New Journalism: ”– Først og fremmest er det en fabelagtig kriminalhistorie, der tegner et præcist billede af sin samtid og et isnende portræt af et firdobbelt drabs anatomi. (…) Med koldt blod har en alvidende, køligt iagttagende fortæller, der ikke selv optræder på siderne. Bogen er fortalt i 3. person datid som en klassisk roman.” [1].

Truman Capotes legendariske status opnåede han allerede i sin levetid, og store forfattere har rost hans litteratur. Således skrev Karen Blixen (1885-1962), der selv også udgav gotisk litteratur, i forordet til ”Holly”: ”– Fortryllelsen ved Truman Capote’s Forfatterskab er dets særegne Kombination af Luftighed og Vægt. Vi følger det som vi følger et Egerns Flugt i et Træ, der er paa én Gang aldeles fantastisk of fuldkommen logisk, - en flyvende Figur kan kaldes baade letbenet og fortættet.” [4].