Harper Lee

Genrer og tematikker

Genremæssigt skriver Harper Lee sig ind i den amerikanske subgenre Southern Gothic, som regnes for en underkategori af gotisk litteratur. Som navnet antyder, er det kun litteratur, som finder sted i det sydlige USA, der betegnes sådan. Forfattere inden for denne genre undersøger i vid udstrækning sociale og racemæssige forhold i stater som Tennessee, Mississippi og hos Harper Lee, Alabama. Det er især den gamle ordens (raceadskillelse og markante sociale skel) møde med nye tider, som bliver udgangspunktet i denne litteratur.

I Harper Lees to romaner er det især udviklingen i kampen mod raceadskillelsen, som bliver det karakteristiske tema for forfatterskabet. I ”Dræb ikke en sangfugl” er det det svære arbejde med at sikre sorte amerikanere i syden retssikkerhed, som skildres, mens det i ”Sæt en vagtpost ud” er bestræbelserne på at afvikle et raceadskilt skolevæsen, som bliver handlingens udgangspunkt.

Mens Southern Gothic handler om konkrete historiske forhold for sorte og hvide, for de undertrykte og de privilegerede, er der også i genren tradition for at inddrage mystiske, overnaturlige og groteske elementer. Hos Harper Lee kan man f.eks. i ”Dræb ikke en sangfugl” opleve unaturligt snevejr, uforklarlige brande og en mærkværdig sagnomspunden figur som Boo Radley.

De litterære skildringer af det amerikanske syd i Southern Gothic er i høj grad med til at skabe omverdenens forestilling om regionen og kulturen. Genren har tjent til at sætte lys på uomgængelige problemer og uretfærdigheder, men har på sin vis også været med til at skabe et fortegnet billede af de sydlige amerikanske stater som irrationelle områder, hvor uhyrlig ondskab lurer i det ukendte. Historien viser, at det billede ikke er grebet ud den blå luft, men litteraturens portrætter har også været med til at avle fordomme blandt mere liberalt indstillede i de amerikanske nordstater. Hos Harper Lee er det i kraft af Boo Radley dog også godheden, som lurer uset i mørket.

Beslægtede forfatterskaber

Ved at sætte skildre raceadskillelsen i det amerikanske syd skriver Harper Lee sig ind i en litterær familie, som tæller store amerikanske forfattere som William Faulkner, Carson McCullers samt en af landets allerstørste forfattere gennem tiden, Mark Twain.

Som skildrer af Syden tager Harper Lee over fra den amerikanske Nobel- og Pulitzervinder William Faulkner (1897-1962), som i sit virke skildrede det fiktive Yoknapatawpha County, et mindre samfund i Mississippi. Ligesom Lee tematiserer Faulkner racismen, men hvor han så den som et uundgåeligt vilkår, sår Lee i sine to bøger et håb om, at tingene kan ændre sig.

Mark Twain (1835-1910) tematiserer også i sine to sammenhængende klassikere ”The Adventures of Tom Sawyer” (1876) og ”The Adventures of Huckleberry Finn” (1884) sydens racisme. I sidstnævnte rejser hovedpersonen Huck Finn ned ad floden Mississippi sammen med den bortløbne slave Jim og må revidere den lærdom, han har fået ind med modermælken om forholdet mellem sort og hvid. Som i ”Dræb ikke en sangfugl” er Mark Twains værk fortalt fra børneperspektiv og tematiserer, hvordan hovedpersoner kommer til at sætte spørgsmålstegn ved det omkringliggende samfunds normer. Både Twain og Lee har siden fået kritik for at benytte nedladende udtryk om amerikanere med afrikansk baggrund på trods af deres værkers grundlæggende antiracistiske budskaber.

Det er også nærliggende at formode, at Harper Lee har hentet inspiration fra den nu hengemte, men i samtiden umådeligt populære Carson McCullers (1917-1967), som i sin ”The Heart is a lonely Hunter” (1940) skildrer et miljø af outsidere i Georgia. Hos McCullers finder man en miljøskildring, som giver mindelser om Lees, mens hun også opstiller et kønsperspektiv i skildringer af udadvendte drengepiger, som ikke lever op til normerne for ordentlig opførsel.

Relaterede forfattere