”Bilen stod parkeret på et lille højdedrag, hvor Dick og Perry var standset for at spise. Klokken var omkring tolv. Dick undersøgte udsigten i en kikkert. Bjerge. Høge, der med store sving drejede rundt mod en hvid himmel.”
”Med koldt blod”, s. 149.
Om den fængslende true crime-bog har Truman Capote selv udtalt: ”– Jeg ville producere en journalistisk roman, noget i stor stil båret af pålidelige facts, en films umiddelbarhed, prosaens dybde og friheder, og lyrikkens præcision.” (Tonny Vorm: Med Truman Capotes ’Med koldt blod’ blev en klassiker født. Information, 2014-01-17).
Bortset fra under selve mordene følger læseren sagen i nøgtern og levende fortalt realtid: Man er hos Percy Smith og Dick Hickock, der på baggrund af et falsk rygte om et pengeskab, begik mord for nogle få dollars hos den velopdragne familie Clutter, med landsbyen efter drabene og med FBI-agenten Alvin Dewey på kirkegården i den sidste scene. Netop sidste scene viser, hvordan Truman Capote selv digtede videre på virkeligheden, for efterfølgende har FBI-agenten nægtet, at besøget har fundet sted på den måde.
Det var en smertelig og lang skriveproces at skrive ”Med koldt blod”, ikke mindst fordi forfatteren knyttede bånd til morderen Percy Smith, der spejlede meget af Truman Capotes egen personlighed og opvækst.
Forfatteren ventede på en passende afslutning på sin bestsellerbog, og den kom i 1965, da mordernes dødsdom endelig blev udført. Truman Capote overværede hængningerne på forespørgsel fra morderne, der gennem de mange appeller havde forsøgt at få deres ven til at hjælpe sig og skrive flatterende om dem. Det havde Truman Capote nægtet og indikerede ydermere, bl.a. med titlen, at mordene havde været planlagte.
Truman Capote
Den 160 cm høje forfatterlegende Truman Capote med den distinkte stemme og det enorme skrivetalent er lige så kendt for sin kulørte personlighed som for hovedværkerne ”Holly” og ”Med koldt blod”. D...
Læs hele forfatterportrættet