”’Hør her, Scout, du er vred over at have set mig gøre noget, du mener, er forkert, men jeg forsøger at få dig til at forstå min holdning. Forsøger desperat. Dette er kun til din egen information: Indtil videre har min erfaring sagt mig, at hvid er hvid, og sort er sort’”
”Sæt en vagtpost ud”, s. 253.
Mens ”Dræb ikke en sangfugl” er fortalt fra børneperspektiv af Jean Louise ”Scout” Finch, er ”Sæt en vagtpost ud” fortalt i 3. person med den nu 26-årige kvinde i centrum. Hun genbesøger efter et ophold i New York sin fødeegn i 1950’erne, hvor de nationale myndigheder har besluttet at forbyde de raceopdelte skoler i landet og dermed også i hendes gamle hjemby Maycomb i Alabama. Den amerikanske højesterets indgreb i Sydens tradition for adskillelse giver naturligvis anledning til en farlig ballade blandt Maycombs hvide befolkning. Der er utallige demonstrationer, og skulle man tro, at racismen siden justitsmordet på sorte Tom Robinson i Harper Lees debut er forsvundet, kan man godt tro om igen.
”Dræb ikke en sangfugl” giver et idealiseret billede af Jean Louises far, forsvarsadvokaten Atticus Finch, men den position bliver udfordret i ”Sæt en vagtpost ud”. Pludselig ser man faderen være ordstyrer til protestmøder, hvor åbenlyse racister får taletid, og kan det virkelig passe, at han har haft tilknytning til Ku Klux Klan i sine unge dage? Her kan man tydeligt se en forskel på Harper Lees to romaner: Jean Louise har nu opbygget en kritisk sans, som også inkluderer en granskning af faderen. Det giver anledning til interessante diskussioner mellem de to. Skal man lade skurke komme til orde? Kan man gennemføre lighed mellem sorte og hvide fra den ene dag til den anden?
Mange kritikere rystede på hovedet, da nyheden kom ud om, at ”Sæt en vagtpost ud” skulle udgives. Bogen blev dog ganske positivt modtaget, selvom de fleste anmeldere var enige om, at den skal ses som et interessant supplement til forgængeren og ikke meget mere.
Harper Lee
Årets største litterære sensation indtraf, da 89 årige Harper Lee i foråret 2015 annoncerede en opfølger til sin kanoniserede ”Dræb ikke en sangfugl” fra 1960. Manuskriptet til ”Sæt en vagtpost ud”...
Læs hele forfatterportrættet
