Bob Dylan

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2025

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., december 2016

Den amerikanske musiker og sangskriver Bob Dylan har haft massiv indvirkning på det 20. århundredes musikhistorie. Fra sin debut i 1962 til de seneste års covernumre har han med sin stemme, sarkasme og sære, gnavne facon gang på gang formået at skille vandene.

I oktober 2016 fik han Nobelprisen i litteratur for at skabe nye poetiske udtryk i den amerikanske sangtradition. Hans stil beskrives måske bedst som en kamæleons. Man ved aldrig, hvilken retning udtrykket tager. Dylans tekstunivers har ændret sig fra ungdommens tidlige pacifistiske protester over svært tilgængelige tableauer befolket af et rablende karneval af vagabonder, narkomaner, Shakespeare og smukke kvinder til på de seneste plader at kredse om alder, tid og død i et patchwork af referencer til litteratur, musik og Biblen.

Baggrund

Robert Allen Zimmerman blev født i 1941 i Minnesota af jødiske forældre. Som barn lyttede han til radioen og lærte at spille guitar. Som ung spillede han i forskellige skolebands, men i 1960 droppede han college til fordel for New York City. Her optrådte han på barer i Greenwich Village og blev en del af den lokale musikscene.

”It was gravity which pulled us down and destiny which broke us apart/ You tamed the lion in my cage but it just wasn’t enough to change my heart/ Now everything’s a little upside down, as a matter of fact the wheels have stopped/ What’s good is bad, what’s bad is good, you’ll find out when you reach the top/ You’re on the bottom”

”Idiot Wind”, 1974.

Foto: Jim Scalzo / Scanpix

Født
24. maj 1941 i Duluth, Minnesota, USA.
Uddannelse
Efter seks måneder på University of Minnesota i 1959 droppede Bob Dylan ud. Han skal have sagt, at han ikke var enig med skolen, at han læste meget i den periode, men ikke pensum.
Debut
Bob Dylan. Columbia Records, 1962.
Litteraturpriser
Æres-Pulitzerpris, 2008. Musikmagasinet The Rolling Stone kårede i 2011 ”Like a Rolling Stone” til den bedste sang i verden. Nobelprisen i litteratur, 2016.
Seneste udgivelse
Andersen, Johannes: Bob Dylan - nærvær og fravær. Hovedland, 2025. (99.4).
Inspiration
Woody Guthrie, Jack Kerouac, Allen Ginsberg, Gregory Corso, Lawrence Ferlinghetti m.fl.

Den første sang af betydning, som Dylan skrev, var en hyldest til hans musikalske helt Woody Guthrie. Inspireret af en sang om den svensk-amerikanske fagforeningsmand Joe Hill, der blev dømt for mord, ønskede Dylan at skrive et lignende portræt, der viste menneskets ukendte sider. Sangen blev en af de to originale tekster, der kom med på debutalbummet ”Bob Dylan”. Det udkom den 19. marts 1962 og består primært af genindspilninger af klassiske folkesange. Det var først med ”The Freewheelin' Bob Dylan” året efter, at Dylan viste, at han med sin sangskrivning kunne tage temperaturen på samtiden. Mange af teksterne var inspireret af sætninger fra dagspressen, og på baggrund af albummets succes blev Dylan udnævnt til talsmand for sin generation. Selv brød han sig ikke om denne titel, og da han i 1965 skiftede den akustiske stil ud med elektrisk guitar, medførte det ramaskrig blandt hans fans. Året efter faldt han på sin motorcykel, hvilket kortvarigt satte en stopper for hans maniske musikproduktion.

Gennem tiden har han skrevet mange hundrede sange og udgivet 37 studiealbums. Bob Dylan har også skrevet to bøger, men det er ikke dér, hans poetiske udtryk står stærkest. I midten af 1960’erne skrev han det eksperimentelle prosadigt ”Tarantula” (1971), der fortsatte i samme rablende, associative spor som sangteksterne fra den periode, og i 2004 udkom erindringsværket ”Chronicles” (da. ”Krøniker”).

I et interview fra 1966 udtalte han: ”You don’t necessarily have to write to be a poet. Some people work in gas stations, and they are poets. I don’t call myself a poet, because I don’t like the word. Call me a trapeze artist.” (Christian Braad Thomsen & Asger Schnack: Bob Dylan. Tiderne Skifter, 2008. Side 29.) I 2016 fik Bob Dylan tildelt Nobelprisen i litteratur for at have ændret den amerikanske sangtradition med sin særlige poetiske udtryksform. Det rejste en debat om, hvorvidt Dylans sangskrivning kan anses for poesi på niveau med den lyrik, der udgives på bogform. Men mon ikke Dylan selv ser dette som endnu et strålende eksempel på det meningsløse i kategoriseringer.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Bob Dylans første sangtekst var en hyldest til hans store idol folk-musikeren Woody Guthrie, og de fleste af Dylans tidlige sange er folkesange eller protestsange, som de også kaldes. ”Folkemusik-kulturen fik fra slutningen 1950’erne en ny luft som en del af en ældre kultur, historie og tradition, som kunne bruges i nutidens forsøg på at formulere et nyt og mere retfærdigt og lige samfund. Folkesangen skrev historie nedefra via de personlige erindringer og erfaringer og formidlede menigmands/kvindes liv.” [2].

En anden type tekster, der løber på tværs af hele forfatterskabet, er kærlighedssangene. Der er både dem, hvor kærligheden til kvinden opleves i nuet, men også mange, hvor længslen efter den tabte kærlighed er afsættet. Tonen er til tider melankolsk, men oftest bitter og spydig.

Bob Dylans sangtekster er befolket af et væld af historiske personer, fiktive og bibelske figurer. Der er eksempelvis Napoleon Bonaparte, Ludwig van Beethoven, Abraham Lincoln, Jesus, Judas, Aladdin, politimænd, vagabonder og en sort hund. Nogle steder er karaktererne realistiske og virkelighedstro, mens de andre steder optræder som typer, surrealistiske forvrængninger eller maskeret. Eksempelvis er Einstein forklædt som Robin Hood i ”Desolation Row”. Særligt i de kærlighedssange, hvori jeget henvender sig til et du, efter at kærlighedsrelationen er gået i stykker, har mange tolket som autobiografiske. Eksempelvis mener mange, at både ”Sara” fra ”Desire” (1976) og ”Sad-Eyed Lady of the Low-Lands” fra ”Blonde on Blonde” (1966) er portrætter af hans første kone Sara Dylan.

Der er gjort utallige forsøg på at tolke nogle af de mere kryptiske af Dylans tekster, og det er da også sjældent, at én tolkning er tilstrækkelig. Særligt teksterne fra midten og slutningen af 1960erne er labyrintiske, fragmentariske og forvirrende. Men fælles for dem er en stor sproglig billedrigdom og de tvetydige referencer til euforiserende stimulanser.

Beslægtede forfatterskaber

Bob Dylan har efter sigende taget sit kunstnernavn fra Dylan Thomas, fordi han var inspireret af den walisiske digters lyriske stil. Dylan Thomas (1914-1953) skrev lyriske, billedmættede digte. Han arbejdede ud fra et princip om at føle sig frem til et billede, for derefter at lade et nyt billede udspringe af det foregående – enten i forlængelse eller som kontrast. Hans mest kendte digt ”Do not go gentle into that good night” omhandler hans fars død, og særligt i Bod Dylans senere sangtekster er døden ligeledes et tilbagevendende motiv. Dylan har også hentet inspiration hos digtere som Arthur Rimbaud og Paul Verlaine. I sangen ”You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go” optræder de begge ved navns nævnelse, da Dylan sammenligner sine dårlige kærlighedsforhold med de to digteres.

Men det er nok beatforfattere som Jack Kerouac, Allen Ginsberg, Gregory Corso og Lawrence Ferlinghetti, der har haft størst indflydelse på Dylans skrivestil. Deres brug af den litterære teknik, som kaldes bevidsthedsstrøm eller stream of consciousness, hvor billeder, karakterer, steder og begivenheder flyder sammen i indre monologer, har Dylan overført til sin sangskrivning. Som dem benytter han associationskæder, et højt tempo og et sprog præget af hverdagsudtryk, talesprog og slang til at beskrive samfundets udskud, vagabonder, særlinge og stofmisbrugere.

Bob Dylan har inspireret mange forfattere, også i Danmark. Klaus Høeck har skrevet digtsamlingen ”Dylan forever” i 1979, der udkom på Asger Schnacks forlag Swing. Asger Schnack er også selv en af dem, der har beskæftiget sig indgående med Bob Dylan. Ud over at have skrevet flere bøger om musikeren, hans liv, musik og kulturelle indflydelse, har han i 1972 udgivet digtsamlingen ”Kærligheden, Bob Dylan”. Ligeledes har musikanmelder og forfatter Klaus Lynggaard udtrykt sin begejstring for den amerikanske sangskriver. Lynggaards tredje bog ”Begær” har lånt sin titel fra Dylans album ”Desire” (1976).