Asger Schnack

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
januar 2026

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., januar 2019

Asger Schnack er forfatter og forlægger. Han har båret stort set alle hatte, der findes i det danske litterære miljø, og har båret dem med iver og engagement. Han har udgivet et hav af digtsamlinger, romaner og essays, samarbejdet med forfattere som F.P. Jac og skrevet digte til fotos af danske byer. Den indflydelsesrige lyriker har startet egne forlag – og været redaktør på andres –, undervist nye talenter på Forfatterskolen og udklækket stærke danske forfatterstemmer. I 2013 modtog han det nystiftede F.P. Jacs Mindelegat som den første, og i 2018 fejrede Asger Schnack 50 års jubilæum for sin forfatterkarriere.

Baggrund

Asger Schnack blev født d. 23. maj 1949 i Gentofte som søn af skoleinspektør Alex Schnack og hustru Mina. Morens fødenavn Paardekooper tog Asger Schnack senere som et alias, da han bl.a. udgav den fiktive fortælling om ”Sixten og Elvira” (2003). I erindringsbogen ”Det var ikke mig” (1976) kan man i stykket ”Min barndoms trefork” læse om forfatterens problematiske forhold til sin far og hjemmets mange konflikter, hvor der især var gnidninger mellem den autoritative patriark og den langhårede og piberygende dreng, der tidligt dannede sig et intellektuelt liv. Som 15-årig havde han skrevet nok digte til en hel udgivelse og sendte samlingen til Gyldendal, der var begejstrede, men syntes, han skulle vente tre-fire år, før han var klar til at blive udgivet. Så længe gik der dog ikke. I 1967, mens han stadig var gymnasieelev og medredaktør af sit gymnasies skoleblad, debuterede Asger Schnack med digtsamlingen ”Øjeæbler” (1967) på det toneangivende, modernistiske forlag Arena.

”Ord i mund og/ tand for fugtig læbe/ modne ord på træ/ talt af slangetunge/ slugt af stilket/ øjeæble/ saft i mund og/ drift i ungords have.”

”Øjeæbler”, s. 58.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
23. maj 1949 i Gentofte.
Uddannelse
Klassisk-sproglig student fra Aurehøj Statsgymnasium, 1968.
Debut
Øjeæbler. Arena, 1967.
Litteraturpriser
Carl Møllers legat (Humoristlegatet), 1979. Victor B. Andersen’s Hæderslegat, 1983. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 2001. Otto Gelsted-prisen, 2005.
Seneste udgivelse
Det var mit system at elske. Ekbátana, 2026. Digte.
Inspiration
Musik, bl.a. Bob Dylan og Miles Davis.

Fra da af levede Asger Schnack stort set som forfatter og udgiver og var også driftig som forlægger: I 1974-79 drev han forlaget Swing, der hovedsageligt udgav nye bøger af danske forfattere og musikere, bl.a. Henrik Nordbrandt (f. 1945), og i samme periode, 1975-1979, var Asger Schnack redaktør på det større Borgens Forlag og var med andre ord med til at udgive både den litterære under- og overgrund. Borgens Forlag endte desuden med at opkøbe Swing. Asger Schnack blev i 1977 gift med fysioterapeut Betty Crone (f. 1950). De fik sammen døtrene Rosita og Christine og blev skilt i 2003.

I slutningen af 1970’erne var Asger Schnack, sammen med Poul Borum (1934-1996), der senere stiftede Forfatterskolen, også med til at udklække nogle af 1980’ernes stærkeste lyrikstemmer, nemlig Michael Strunge (1958-1986), Henrik S. Holck (f. 1961) og F.P. Jac (1955-2008). I 1993-1999 sad han som redaktør på Hans Reitzels Forlag, inden han igen stiftede sit eget forlag, Bebop, der især udgav gendigtninger af udenlandske avantgardedigtere og bøger af og om internationale billedkunstnere.

I 2009-2011 var Asger Schnack underviser på Forfatterskolen, og i 2014 stiftede han forlag i eget navn, Asger Schnacks Forlag, der bl.a. har udgivet en glemt digtsamling af Aarhus-lyrikeren Peter Laugesen (f. 1942) og Eske K. Mathiesens (f. 1944) samlede digte. I hele perioden har Asger Schnack udgivet et utal digtsamlinger, essays, romaner, børnebøger og foto/digte-bøger, og i 2018 rundede han sin 50-års milepæl for forfatterskabets begyndelse.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Asger Schack i interview om "Lys og skygge er det samme". Forfatterweb, juni 2024.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Asger Schnack har gennem sin forlæggerkarriere på især Bebop vist en forkærlighed for avantgardegenrerne dadaisme og surrealisme, der især florerede omkring Første Verdenskrig 1914-1918 og var kendetegnet ved en eksperimenterende og utraditionel tilgang til sproget, der f.eks. blev til meningsløse lyddigte. Den forkærlighed for at beskæftige sig med sprogets form og lyde er også tydelig at spore i Asger Schnacks egne bøger.

Asger Schnacks forfatterskab er præget af en lyrisk og sanselig fornemmelse for sproget, der giver sig til udtryk i hele forfatterskabet, der også tæller erotiske romaner under pseudonymet Ane Schmidt. Også i sine essays, der især har drejet sig om andre digtere, om musikere og den litterære offentlighed, er sproget levende, engageret og knopskydende. Med andre ord har Asger Schnack gennem sit vidtforgrenede forfatterskab især arbejdet med sprogets poesi frem for at fokusere på f.eks. plot eller handling. Om netop manglen på plot i eksempelvis ”Sixten og Elvira” har Asger Schnack udtalt: ”Når stoffet i forvejen er kendt, så er der jo ikke noget plot, som man kan hænge historien op på. Handlingen er på en eller anden måde givet – læseren kender handlingen. Og det er lige noget, jeg gerne vil have, for jeg er ikke specielt interesseret i at lave litteratur, som er båret af handling.” (Opdigtet Onsdag: Asger Schnack).

I erindringsbogen ”Det var ikke mig”, der kan betegnes som lyrikerens prosagennembrud, ses Asger Schnacks fokus på at ’skrive undenom’ også: Hvor en sædvanlig erindringsbog ville forsøge at tegne et billede af den person, der erindrer, skitserer Asger Schnack i stedet alt det, hans person IKKE er. Hjembyen Gentofte udstilles hensynsløst, og bogen er ligeså meget en kritik af hans egen generation, som det er en erindringsbog. Også i denne bog kommer Asger Schnacks syn på jeget som en bevægelig størrelse, der er i evig forandring og ikke bare sådan indfanges på skrift, til udtryk. Snarere peger bogen, som med forfatterens øvrige bibliografi, på det at skrive og fortælle, og spørgsmålet om, om man kan fortælle virkeligheden, tematiseres. Asger Schnacks svar på det spørgsmål er et klokkeklart nej.

Beslægtede forfatterskaber

I sit dobbelte virke som forlægger og forfatter ligner Asger Schnack mest af alt forfatteren og kritikeren Poul Borum, som han også arbejdede tæt sammen med i slutningen af 1970’erne. I vinteren 1977 til 1978 sad Asger Schnack i kraft af sin rolle som redaktør på Borgens Forlag med ved bordet, da Poul Borum en række søndage samlede en håndfuld unge digtere til læsning og kritik af egne tekster. De unge digtere var alle blevet trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som Poul Borum var redaktør på, og som kritiker og digter Lars Bukdahl (f. 1968) nu er redaktør på under forlaget Rosinante.

Dermed var Asger Schnack med til en tidlig version af Forfatterskolen, som Poul Borum sammen med digteren og sprogforskeren Per Aage Brandt (f. 1944) endte med at stifte næsten 10 år efter i 1987. Poul Borum var som digter ekstremt produktiv og udgav især punkdigte inspireret af musik som Iggy Pop og David Bowie, men i dag huskes han særligt for sin store indflydelse på udviklingen af den danske litteratur fra slutningen af 70’erne og op til sin død i 1996.

I deres associative tilgang til sproget – og deres litterære arbejde med både erindringsbøger og den erotiske og sensuelle kærlighed – ligner F.P. Jac og Asger Schnack hinanden. F.P. Jac var dog i højere grad legende humorist, hvor Asger Schnack er avantgardens idealist. Asger Schnack og F.P. Jac udgav digte sammen fra 1980, og i deres fælles projekt med Klaus Høeck, Bandet Nul, smeltede deres skrift så meget sammen, at de forskellige stykker og stemmer ikke entydigt kan skelnes fra hinanden. ”Vi er digtets diagonale kræfter, der hænger billeder op på den klare luft”, skrev de i deres fjerde fællesudgivelse, digtsamlingen ”Vi spiller for vores natur” (2001), og metaforen med at hænge billeder op er for de to digtere central. Begge dyrkede den fri og grænseløse digtning, til tider melankolsk og drømmende, og altid associativ og levende.