F. P. Jac

Emneord:

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., november 2018

F.P. Jac fornyede det danske sprog. Opfindsomme og umiskendeligt ’jacske’ ord som smileskive, snøresnurrebøf og tudekræmmer og en fantastisk livskraftig energi gennemstrømmede det omfangsrige forfatterskab, der kort før digterens død i 2008 udløste Det Danske Akademis Store Pris. Det rablende hovedværk ”Misfat” (1980) var sammen med digtsamlinger af Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen med til at skabe 1980’ernes lyrikboom og ”De vilde unge”, og F.P. Jacs grænseløse tilgang til sproget har været skelsættende for dansk poesi.

Baggrund

F.P. Jac blev født Flemming Palle Jacobsen i Hvidovre i 1955 i et arbejderhjem, hvor de eneste bøger i huset var Lademanns Leksikon, ”(…) og det måtte vi ikke bruge, for så kom der bare fedtpletter i.” [3] Han startede i skole i slipstrømmen af ’den sorte skole’, hvor lærerne tugtede eleverne, og det tog det akademiske mod fra den følsomme dreng, der opgav at få en uddannelse efter mellemskolen – det, der svarer til 6.-9. klasse.

”Maestro jeg er med på en stribe tyk bearnaise inden showet lukker,/ med min pige i hopla på smileskiven og så en brødet snøresnurrebøf/ højt hævet i blod og så champagne tak min elskede er helt på læberne.”

”Misfat”, s. 86.

Foto: Miriam Dalsgaard / Ritzau Scanpix

Født
11. november 1955 i Glostrup.
Død
25. december 2008 i Lillerød.
Uddannelse
Folkeskole.
Debut
Spontane kalender-blade. Jorinde & Joringel, 1976.
Litteraturpriser
Bl.a. Drachmannlegatet, 1993. Beatrice Prisen, 1997. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1998. Det Danske Akademis Store Pris, 2008.
Seneste udgivelse
Udvalgte digte. Tiderne Skifter, 2017.
Inspiration
The Kinks og forsangeren Ray Davies, Klaus Rifbjerg.

I stedet drømte han om at blive fodboldspiller eller rockmusiker, men da han ødelagde sine ben og ikke kunne finde ud af at spille guitar, begyndte han i stedet at oversætte yndlingsgruppen The Kinks’ tekster. Han sendte digte ind til bl.a. tidsskriftet Hvedekorn, der blev drevet af litteraturanmelder og Forfatterskole-grundlæggeren Poul Borum (1934-1996), men de blev i første omgang afvist. I 1976 skulle han aftjene sin værnepligt i Civilforsvaret på Bornholm, men under et døgn efter ankomst tog han i stedet flyet tilbage til København og dets lokkende natteliv. Det udløste en dom på 40 dages fængsel, som skulle afsones i nordjyske barakker i det åbne fængsel Kragskovhede, og det var her, digteren for alvor fandt sin originale stemme med selvopfundne ord og gennemgående vitalitet.

Samme år debuterede F.P. Jac på det lille undergrundsforlag Jorinde & Joringel med den 16-sider lange digtsamling ”Spontane kalender-blade”, som Poul Borum efterfølgende hypede i P1 i litteraturprogrammet Perspektivkassen. Senere overtog F.P. Jac selv Poul Borums rolle som lyrikanmelder ved Ekstra Bladet, og inden da blev han trykt i Hvedekorn, holdt populære oplæsninger rundt på de københavnske cafeer Cafe Sommersko og Cafe Victor som en del af det, der blev kaldt ”De vilde unge”; digterne Michael Strunge (1958-1986), Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) og Bo Green Jensen (f. 1955), og i 1980 udgav han hovedværket ”Misfat”.

Digteren, der i 1981 som en spøg proklamerede til en B.T.-journalist, at han ville drikke sig ihjel, inden han blev 30 år, endte med at leve, til han blev 53. De sidste over 20 år i den nordsjællandske by Allerød langt fra storbyens drukruter og med langt over 50 digtsamlinger, noveller, romaner og erindringer i bagagen. Omkring en måned før han døde, modtog F.P. Jac Det Danske Akademis Store Pris, der både betød hæder fra hans forfatterkollegaer samt 300.000 kr.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Optagelser med Michael Strunge og F.P. Jac

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

F.P. Jacs lyriske skrivestil var og er unik. Han opfandt sine egne ord som trillebørsbøsse, abnormtisser, solskævhed, tarmfeber, kongegejst, bodegaflad og kosmosforgiftning og overholdt hverken gængs grammatik eller reglerne for, hvordan en sætning på dansk skal konstrueres for at være korrekt – det, der kaldes syntaks. I stedet var F.P. Jacs skrift båret af associationer, der lod sproget knopskyde vildt, uden at det af den grund var uforståeligt. Om sin arbejdsmetode har han selv udtalt: ”Jeg skriver på mit gamle hakkebræt fra otte morgen til 12 middag og atter fra 14 til 18 med aftenen fri. Det er så vanebestemt, at jeg engang imellem keder mig selv. Og jeg skriver aldrig om. For en omskrivning er uægte. Hvis jeg skal tvinges til at benytte den nye teknik, hænger jeg mig.” [2].

Med ’den nye teknik’ henviste F.P. Jac i interviewet, der er fra 1998, til computeren. Den produktive forfatter begrænsede sig ikke til én genre, men udgav både lyrik, romaner, erindringer og drama, der i høj grad var båret af F.P. Jacs gode replikker, og F.P. Jacs bøger handlede langt hen ad vejen om de samme temaer: Ungdom, det løsslupne og til tider destruktive liv i byen med spiritus og kvinder, borgerskabet, den politiske verden og den uundgåelige undergang. Som oftest med direkte udgangspunkt i forfatterens egen tilværelse og uden dybere psykologiske analyser.

Efter han i 1985 mødte Bodil Andrees og flyttede væk fra København, begyndte hans digte også at handle om parforhold og forstadsliv, og i 1986 udgav han bl.a. ”Under viadukten til Allerøds himmel – et solfangsdigt, akt I”. Med andre ord skrev F.P. Jac om sit eget liv og nedfældede de ordstrømme, han fik åbnet op til efter opholdet i det åbne fængsel Kragskovhede.

De vilde unge, som F.P. Jac sammen med bl.a. Michael Strunge, Morti Vizki (1963-2004) og Søren Ulrik Thomsen regnes som en del af, forsøgte i begyndelsen af 1980’erne at skrive sig fri fra 68’ernes bløde venstrefløjskultur. Deres firserdigtsamlinger dyrkede et rodløst og til dels desillusioneret punkliv, hvor uendelige alkoholstrømme var med til at give F.P. Jac betegnelsen ’drukpoeten’. På samme måde som 1800-tallets engelske romantiske digtere som John Keats (1795-1821) dykkede F.P. Jac ned i sine egne følelser og sit eget verdensbillede, men med en destruktionsleg, der ikke var kendetegnende for romantikken. Begge idealiserede dog døden og deres litteratur emmede af billedskabende sanseindtryk.

Beslægtede forfatterskaber

F.P. Jac udgav bl.a. digte sammen med lyrikerne Asger Schnack (f. 1949) og Klaus Høeck (f. 1938) under navnet Bandet Nul, og sammen med Asger Schnack også ”Digte på stedet” (2003), ”Digte fra halvtredserne” (1991) og ”Vi spiller for vores natur” (2001), men som forfatter var han langt hen ad vejen en unik stemme. Litteraten Peter Stein Larsen har i en artikel skrevet: ”Poul Borum kategoriserede Jac i en eksklusiv gruppe af store digtere sammen med Benny Andersen, hvis kendetegn er, at de modsat poeter som Per Højholt og Søren Ulrik Thomsen sjældent bliver efterlignet. Dette skyldes, at Jacs bizarre poetiske diktion i ekstrem grad er bundet til den måde, hvorpå han føler, tænker, taler og lever. Den barnligt-kejtede, sårbart-hengivne og fjottet-oprørske tone, som er aflæselig overalt i Jacs tekster, var kort sagt en del af mandens konstitution.” (Peter Stein Larsen: Et originalt pludrebarn. Kristeligt Dagblad, 2012-10-01).

I sin livskraftige og sanselige beskæftigelse med bl.a. kvinder og det skønne værtshusliv lignede F.P. Jac bohemedigteren Jens August Schade (1903-1978), og begge modtog også Det Danske Akademis Store Pris. F.P. Jacs lyriske vitalitet kom dog lige så meget fra en dyrkelse af undergangen og destruktionen, og i den vis lignede hans poesi mere den tidlige af Søren Ulrik Thomsen eller Michael Strunge, og i sin alt-sansende natur lignede F.P. Jac også sin oversete forfatterkollega og ungdomsven Henrik S. Holck (f. 1961). Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen har desuden skrevet mange kærlighedsdigte, og Michael Strunge mente selv, at hans debutsamling ”Livets hastighed” (1978) var inspireret af rockmusikken, nemlig britiske David Bowie. Samlingen indeholder sågar et digt, der hedder ”Til F.P. Jac” og havde som F.P. Jacs ”Munden brænder på huden” en forside af en etableret kunstner, nemlig den surrealistiske Wilhelm Freddie. Den helt store forskel mellem Søren Ulrik Thomsen/Michael Strunge og F.P. Jac på er Jacs mangel på weltschmerz og hans gennemgående humoristiske og livsglade tilgang til livet.

Nyere digtere som beatpoeten Claus Høxbroe (f. 1980) dyrker også København som rum, men hvor Claus Høxbroes stil er cool og tilbagelænet, var F.P. Jacs ustyrlig, næsten barnligt begejstret og umiddelbart løssluppen. I den henseende ligner F.P. Jac sin humoristiske og opfindsomme forfatterkollega Jens Blendstrup (f. 1968).