
Jens August Schade
- Redaktionen2016
- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2015
Intro
Jens August Schade var den lyse digter i dansk poesi. Fra sin debut i 1920’erne til sin død i 1970’erne var han i både liv og værk en livsbekræfter, som jog spleen på flugt med kvinder, værtshuse og et utrætteligt arbejde med det poetiske sprog.
Mens andre forfattere i tiden hengav sig til ideologiske ekstremer eller dvælede ved det moderne livs fremmedgørelse, tog Schade for sig af livets glæder og skabte et omfangsrigt forfatterskab, der både har sat sig fast i danskernes sprog og banede vej for ungdomsoprørets seksuelle frigørelse.
Baggrund
Jens August Schade (1903-1978) er dansk litteraturs eksperimenterende spasmager. Han var en af Københavns sidste ægte bohemer og vendte normerne ryggen til fordel for et liv med poesi og fest.
”jeg er SCHADE jeg vil synge/ om et vildt og fremmed væsen/ der skal sejre over mørket// Jeg vil bøje mig i nætter/ hvor de mange elsker jorden/ og en stjerne skal du se// det er livet”
Han kom til verden i Skive som søn af en af byens spidser, papirfabrikant Frederik Schade. Han kom til at gå i gymnasiet på Katedralskolen i nærliggende Viborg og blev herefter sendt til København for at studere nationaløkonomi. Det lignede en lige vej til en pæn bedsteborgerlig tilværelse for fabrikantsønnen, men Jens August Schade ville det anderledes. Han kom i hovedstaden i kontakt med det udskejende litterære miljø og tog da beslutningen om at blive fuldtidsboheme og kunstner. Kort efter havde han lagt sine økonomistudier bag sig og satte sig for at ernære sig som poet og skribent.

Født
10. januar 1903 i Skive.
Død
20. november 1978 i København.
Uddannelse
Student fra Viborg Katedralskole. Studier i nationaløkonomi på Københavns Universitet.
Debut
Den levende Violin – aandelige sange og sanselige. Woel, 1926.
Litteraturpriser
Det Danske Akademis Store Pris, 1963.
Seneste udgivelse
Den himmelske Elskov paa Jorden. Krabbesholm Højskole, 2016. Roman.
Inspiration
Digteren Tøger Larsen (1875-1928) var mentor for den unge Jens August Schade og lod ham få trykt digte i sit tidsskrift Atlantis.
Efter at have huseret i tidsskriftet Atlantis debuterede han i 1926 med digtsamlingen ”Den levende Violin”, hvor han slog en erotisk tone an, som blev et vandmærke for hele forfatterskabet. Romanen ”Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet” (1944) skabte røre og blev anklaget for at være pornografisk, selvom bogens erotiske indslag i dag knapt får læseren til at løfte et øjenbryn.
Schade var tro mod sin kompromisløse bohemetilværelse hele livet. Han var aldeles uborgerlig, gjorde hvad han kunne for ikke at betale skat, havde efter sigende ikke en fast adresse indtil sin død og blev med tiden den centrale figur i det kunstneriske værtshusmiljø omkring Nikolaj kirke i det centrale København, også kendt som Minefeltet.
Schade advokerede også på en i dag temmelig antikveret selvforståelse som kunstner, hvor han omgivet af et utal af muser (kvinder, som inspirer til kunstnerisk udfoldelse) lever lidt ved siden af det hele i en skaben, som danner forbindelse mellem det jordiske og ophøjede. Ind imellem kom den livsførelse på kant med virkeligheden, f.eks. da han sammen med Det Danske Akademis Store Pris i 1963 modtog 50.000 kr. Da fik den lyse digter også det danske skattevæsens kærlighed at føle.
Jens August Schade døde i 1978 og ligger begravet på Assistens Kirkegård i København sammen med sin søn Virtus (1935-1995), som indtil sin egen død udgav mindre kendt Schade-materiale.
Udvalgte bøger
- Den levende violin
Jens August Schade havde allerede fået udgivet digte i tidsskrifter, men hans egentlige debut kom i 1926, da den blot 23 årige digter udgav samlingen ”Den levende violin – aandelige sange og sansel...
Læs mere om bogen - Sjov i Danmark – Eller Som man ser det
Jens August Schades anden udgivelse, ”Sjov i Danmark” fra 1928, er forfatterskabets mest sammenhængende værk rent handlingsmæssigt. Det er en selvbiografisk skildring af den lille Sjov (Schades alt...
Læs mere om bogen - Hjertebogen – himmelske sange
Mens ”Sjov i Danmark” gav Jens August Schade sit første publikum, blev ”Hjertebogen” fra 1930 digterens gennembrud. Her ser man mange af motiverne fra de tidligere udgivelser være på færde igen (li...
Læs mere om bogen - Mennesker mødes – og sød musik opstår i hjertet
Jens August Schade var i egen selvforståelse først og fremmest digter, men hans største sællert var romanen ”Mennesker mødes – og sød musik opstår i hjertet” fra 1944. Titlen er ligesom Schades dig...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Jens August Schade
Gyldendal, 1928.
Jens August Schade
1942
Jens August Schade
1949
Jens August Schade
1951
Jens August Schade
1967
Jens August Schade
1968
Jens August Schade
1969
Jens August Schade
1978
Jens August Schade
Lindhardt og Ringhof, 1982.
Jens August Schade
Nyt Nordisk Forlag, 1931.
Jens August Schade
1939
Jens August Schade
Nyt Nordisk Forlag, 1944.
Jens August Schade
1945
Romaner
Noveller
Jens August Schade
Aschehoug, 1986.
Drama
Jens August Schade
Eget forlag, 1931.
Jens August Schade
1934
Jens August Schade
1957
Jens August Schade
1965
Jens August Schade
1967
Faglitteratur
Jens August Schade
1974
Om forfatterskabet
Bøger og artikler
Nikolaj Rønhede
Information, 2003-01-10. Kronik om Schade i anledning af 100-året for hans fødsel.
Jakob Bækgaard
Litteratursiden, 2009-06-25.

