
Sophus Claussen
- Redaktionen2019
- Louise Rosengreencand.mag., 2015
Intro
Sophus Claussen var en af frontfigurerne i den danske symbolisme, men hans musiske drømmeverden og storladne, erotiske rimdigte blev af hans samtid beskyldt for at være uforståelige og utilgængelige. Debutdigtene gav ham et ry som en plat skørtejager, der hang ved resten af livet. Men eftertiden har hyldet Claussen for hans lyriske gehør og udpeget ham til en af Danmarks væsentligste poeter, fordi hans litteratur bygger bro imellem den romantiske ånd og den modernistiske tankegang. Inspireret af franske symbolister og modnet af kærlighedslivets knubs er forfatterskabet i sin helhed en frihedskamp og et sansemættet oprør mod kyskhed og snerpede, borgerlige normer.
Baggrund
Sophus Claussen blev født på Langeland. Familien flyttede i Claussens barndom først til Nykøbing Falster og siden til København pga. farens karriere som venstrepolitiker, folketingsformand og avisredaktør. Trods problemer i skolen blev Claussen student i 1884. Herefter påbegyndte han jurastudiet på Københavns Universitet, og selvom han droppede ud igen, gjorde universitetet et stort indtryk. Her fulgte han nemlig George Brandes’ legendariske forelæsninger, der markerer det moderne gennembrud i dansk litteratur. Selvom Claussen ikke stilistisk var hverken realist eller naturalist, delte han Brandes’ vision om, at litteraturen skulle sætte problemer til debat. Debutdigtene ”Naturbørn” (1887) blev modtaget med forargelse pga. et digt, der hyldede det polyamorøse. Digtene var inspireret af en tidlig forelskelse i en syngepige, samt forlovelsen med Anna Christensen. Samme år som debutdigtene udkom, blev Claussens forlovelse dog ophævet, men senere fandt han igen sammen med Anna, og de to blev gift og fik to børn, men lod sig i 1927 separere.
”Mens jeg ser over Homers vinblaa Hav og over en Ruin, hvor Slyngplanter hænger i lange Frynser, klatrer mine Tanker op og ned ad deres egne Traade ligesom Edderkopper. Jeg erindrer saligt mine stolte Brobyggerdrømme, da jeg elskede en Skønjomfru fra Paris med dejlige, dobbeltbundede Øjne som frossent Vand.”

Født
Den 12. september 1865 i Helletofte på Langeland.
Død
Den 11. april 1931 i Gentofte.
Uddannelse
Filosofikum i 1885 og påbegyndte jurastudier ved Københavns Universitet.
Debut
Naturbørn. Reitzel, 1887.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Djævelerier. Imprimatur, 2019. Digte.
Inspiration
Charles Baudelaire, Paul Verlaine, Stéphane Mallarmé og Emil Aarestrup.
Periode
Symbolisme
Genre
Lyrik
Sammen med ungdomsvennen Johannes Jørgensen redigerede Claussen fra 1893-94 det litterære tidsskift ”Taarnet”. Deres vennekreds, som også talte Viggo og Ingeborg Stuckenberg, regnes for kernen i dansk symbolisme. Claussen skrev flere romaner, hvoraf ”Antonius i Paris” (1896) og ”Valfart” (1896) for alvor markerede hans symbolistiske stil. De to rejsebøger var skrevet under ophold i Frankrig og Italien, hvor Claussen lærte den franske forfatter Paul Verlaine at kende. Diverse både lykkelige og ulykkelige kærlighedsforhold gav Claussen stof til den erotiske digtsamling ”Djævlerier” (1904), der ligesom de senere digte blander hedenske og kristne guder i en abstrakt æstetisk formstruktur. Claussen troede ikke selv på gud, men han ønskede at forstå de åndelige kræfter, som han mente, han gennem sin digtning fik indblik i. I sin samtid blev han aldrig hædret, men han er af eftertiden blevet hyldet for sin kobling af romantisk digtning med den modernitet, der kommer til udtryk i hans idé om kunsten for kunstens skyld og ønsket om fri kærlighed og sex.
Sophus Claussen døde i 1931 og blev på sit dødsleje gift med veninden Inger Nielsen.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Naturbørn
Sophus Claussen måtte selv finansiere udgivelsen af debutdigtene ”Naturbørn”, der udkom i 1887. Samlingen af lette, rimede digte om forelskelse, stævnemøder og bløde kvindebarme blev en skandale pg...
Læs mere om bogen - Antonius i Paris
Sophus Claussens ”Antonius i Paris” fra 1896 er en samling af mange forskellige typer af tekster, både dagbogsoptegnelser, sonetter, andre digte, noveller, prosaskitser og fragmenter af en brevudve...
Læs mere om bogen - Valfart
Rejseminderne ”Valfart” udkom i 1896 og lægger sig både stil og indholdsmæssigt i forlængelse af ”Antonius i Paris”. Bogen er en prosafortælling om den unge, kvindebedårende ingeniør og violinist ...
Læs mere om bogen - Arbejdersken
Sophus Claussen arbejdede i flere år på det skuespil, som han forventede skulle blive hans helt store gennembrud. ”Arbejdersken” (1898) blev iscenesat af Herman Bang og opført på Folketeatret, men ...
Læs mere om bogen - Djævlerier
”I det mindste som i det største søger han en ny Forstaaelse af det levende” (Tom Kristensen: Sophus Claussen. Gyldendal, 1929. S. 19), skriver Tom Kristensen i sin biografi om Sophus Claussen og d...
Læs mere om bogen - Fabler
Digtsamlingen ”Fabler” udkom i 1917 i den første verdenskrigs sidste år. Verdenskrigen påvirkede Sophus Claussen og afspejles i samlingens digte, der er skrevet i perioden før og under krigen. Saml...
Læs mere om bogen - Heroica
Digtsamlingen ”Heroica” fremhæves ofte som et af højdepunkterne i Sophus Claussens digtning. Bogen indledes med et forord, som omhandler forholdet mellem forskning og fantasi. Herefter følger ni de...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Sophus Claussen
Gyldendal, 1896
Noveller
Digte
Skuespil
Essays
Om forfatterskabet
Bøger og links
Keld Zeruneith
Gyldendal, 1992
Dan Ringgaard
Aarhus Universitetsforlag, 1994
Dan Ringgaard
2000
Arkiv for Dansk Litteratur.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Udløb i uendeligheden. Læsninger i Sophus Claussens lyrik
Peer E. Sørensen
Gyldendal, 1997



