BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Tom Kristensen
Foto: Aage Sørensen
*Seneste udgivelse

Tom Kristensen

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2020
  • Anne Vindum
    cand.mag., 2014
Hovedforfatter
  • Bo Green Jensen
    filmanmelder og cand. phil., 1993

Intro

Tom Kristensen har med sit hovedværk ”Hærværk” fra 1930 positioneret sig som en af de vigtigste forfattere fra sin generation. Beskrivelsen af journalisten Ole Jastraus gigantiske nedtur var både i samtiden og i eftertiden et enestående portræt af en mand, en kultur og en generation. Gennem sit virke som anmelder, essayist og skønlitterær forfatter til både digte, noveller og romaner har Tom Kristensen sat sit tydelige præg på den danske litteraturhistorie.

Baggrund

Af alle forfatterskaberne i den mellemkrigsgeneration, som kaldte sig selv for ”årgangen der snublede i starten”, er det Tom Kristensens, som har vist sig mest slidstærkt. Det skyldes dels en distinkt moderne tone, dels at der hos den tidlige Kristensen var en konfrontationssøgende kompromisløshed, en vilje til at opsøge kaos for at prøve sig selv af, som aldrig har mistet sin nerve.

”Ah, nu gik solen ned, pustede Jastrau og satte sig ved et af de nærmeste borde. Hvad skal vi have? spurgte Steffensen groft. Fred, fred! sukkede Jastrau. Nu skal vi synke dybere og dybere ned. Her er det altid aften, og saa er luften fortættet af grammofon. Man faar ikke tid til at føle, at der er noget, der hedder tomhed. Nu skal vi – ganske stille – ganske langsomt – gaa i hundene.”

”Hærværk”, første del, s. 108.

Han blev født i London d. 4. august 1893 med en far, der var elfenbensdrejer og metaltrykker. I 1901 flyttede familien til Danmark, og Tom Kristensen voksede op forskellige steder i København. Efter endt skolegang på Istedgades Skole blev han student i 1911 og påbegyndte universitetsstudier i dansk, engelsk og tysk. I 1919 blev han cand.mag. og underviste nogle år på Handelshøjskolen.

Allerede i studieårene skrev Tom Kristensen sine første digte og han bevægede sig i kunstnerkredse med bl.a. Otto Gelsted, Emil Bønnelycke og Poul Henningsen.

I 1920 blev digtsamlingen ”Fribytterdrømme” hans egentlige debut. I 1921 udkom romanen ”Livets Arabesk”, og 1922 foretog han den studierejse til Kina og Japan, som leverer stof og baggrund til digtene i ”Mirakler” og ”Paafuglefjeren” (begge 1922), samt året efter til romanen ”En anden”. I 1942 blev han tilknyttet Dagbladet Politiken som anmelder, et ansættelsesforhold som i realiteten kom til at vare 40 år.

Tom Kristensen i samtale med den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen til forfatterfest i 1955.
Foto: Politikens Presse
  • Født

    4. august 1893, London.

  • Død

    2. juni 1974, Thurø, Svendborg.

  • Uddannelse

    Cand.mag. i dansk, engelsk og tysk ved Københavns Universitet, 1919.

  • Debut

    Fribytterdrømme (digte), 1920.

  • Bedst kendte værk

    Hærværk (roman). Gyldendal, 1930.

  • Litteraturpriser i udvalg

    Holberg-medaillen, 1945. Emil Aarestrup-medaillen, 1953. De Gyldne Laurbær, 1955. Medlem af Det danske Akademi, 1960. Det danske Akademis store pris, 1968. Optaget i kulturministeriets litteraturkanon, 2006.

  • Seneste udgivelse

    Jørgensen, John Chr., Kritiker eller emigrant : Tom Kristensens anmeldelser i Politiken i 1920'erne. Spring, 2020.

  • Inspiration

    James Joyce og Charles Baudelaire.

  • Periode

    Ekspressionisme

  • Genre

    Essay,Roman

1926 udkom rejseskildringen ”En kavaler i Spanien”, året efter digtsamlingen ”Verdslige sange”. Så skulle det omsider være tid til at tage det store livtag med romanen, og i 1927 sagde kaosmennesket sin stilling op, blev afholdsmand, begravede sig i Nordsjælland og skrev på tre år ”Hærværk” (1930), en roman i mesterklassen, som udgør forfatterskabets kulmination. Herefter er resten af forfatterskabet, mere end 40 år, som en lang uopfyldt eftertanke. Det var, som havde han tømt sig med ”Hærværk”.

Han flyttede til Thurø, og boede der til sin død, og var fra 1931 atter tilknyttet Politiken. En lang række essays, kritiske skrifter, enkelte noveller, lejlighedsdigte, erindringsskitser, samt yderligere to rejsebøger fulgte, men efter prosastykkerne i ”Vindrosen” (1934) og digtsamlingen ”Mod den yderste rand” (1936) blev det litteraten, som dominerede på forfatterens bekostning.

Man læser Kristensens mange indsigtsfulde essays og artikler med udbytte og sine steder begejstring, men der kommer gradvis et skær af museum over forfatterskabet. I dette er han selv kustode. Allerede i 1943 samles de fire samlinger fra 1920’erne under fællestitlen ”Mellem Scylla og Charybdis”.

Han døde i 1974, 81 år gammel, respekteret som en af århundredets store og aktiv til det sidste, blandt andet med erindringsbøgerne ”Åbenhjertige fortielser” (1966) og ”Hvad var mit ærinde” (1968). Det er imidlertid i 1920’erne og 30’erne, at vi skal finde hans blivende værker.

Kristensen er en meget læst og evigt aktuel forfatter, og i 2014 ryddede han igen avisforsider, da tre hidtil ukendte strofer af hans digt ”Angst” dukkede op hos en samler. Samtidig havde Det Kongelige Teater verdenspremiere på teaterstykket ”Hærværk” efter Kristensens roman.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Portræt af digteren på Thurø - et portræt af Tom Kristensen (1959)

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tom Kristensens forfatterskab tager sin begyndelse kort efter 1. Verdenskrigs afslutning, og efterkrigstidens desillusion sætter sit præg på forfatterskabet. Det grundlæggende værdisammenbrud, man befandt sig i i 1920’erne, åbnede op for nye tanker og forståelsesmodeller, og det var i dette limbo, Kristensen foldede sine værker ud. Mellemkrigstidens uro og vaklen giver sig til kende både i en udlængsel og rejseiver samt i en søgen efter svar i religion, kunst og alkohol.

Den europæiske ekspressionisme kom til Danmark efter krigen, og Tom Kristensen benyttede et ekspressionistisk formsprog i både digte og romaner. Voldsomme farver, klange og løsrevne billeder bruges til at udtrykke individets følelser, og både det grimme og det pæne, luderen og madonnaen portrætteres.

I noveller, digte og romaner har Kristensen fokus på storbyen og dens lyde, musik, tempo og søvnløshed. Storbyens sanselige eksplosion af muligheder døgnet rundt ligger både som bund i ”Hærværk”, hvor København buldrer af liv og lyst, og i f.eks. ”Nat i Berlin 1921”, hvor fragmenterede billede af kvinder, nat, by og heste fylder hovedet hos det måske drømmende jeg. I rejseessays og noveller er det bl.a. Barcelona, Tokyo og London, der imponerer fortælleren med fremmed kultur og levevis.

Gennem sit lange forfatterskab har Tom Kristensen udtrykt sig skønlitterært i både digte, noveller og romaner og fagligt i anmeldelser, artikler og essays.

Beslægtede forfatterskaber

Tom Kristensen gik i skole med forfatteren Emil Bønnelycke og denne var inspirator for de ekspressionistiske digte, Kristensens skrev i 1912-1916. Disse digte peger i deres indhold tilbage på 1890’ernes symbolisme, Johannes V. Jensen og tanker fra den tyske filosof Friedrich Nietzsche. Nietzsches ord "Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne" inspirerede Kristensen, hvilket bl.a. ses i digtet ”Landet Atlantis”, hvor der som nævnt står: ”Saadan er Længselens Land, Atlantis,/ hvor alle harmoniske Fordomme svigter./ Farverne sprænges, og Formerne sprænges,/ og Skønheden skabes af grelle konflikter./ I Chaos jeg løfter min Bøsse/ mod Skønhedens Stjerne og sigter.”

En anden markant dansk ekspressionist er Rudolf Broby-Johansen, der med digtsamlingen ”Blod” fra 1922 var foregangsmand for den tyske ekspressionisme i Danmark.

Jens Andersen skriver i sin artikel om Tom Kristensen i Den store danske encyklopædi, at Kristensen med ”Vindrosen”, ”Mod den yderste Rand” og ”Hærværk” ”stod i gæld til mellemkrigstidens hårdkogte og "amoralske" forfattere såsom Ernest Hemingway, Sherwood Anderson og William Faulkner”. Andersen peger endvidere på Kristensens inspiration fra Knut Hamsun, Hermann Hesse, Aldous Huxley og James Joyce. I øvrigt var det Tom Kristensen, der introducerede den britiske forfatter D.H. Lawrence i Danmark med både anmeldelser og oversættelsen af Lawrences ”Sønner og elskere” i 1935.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digte

Fribytterdrømme
Fribytterdrømme

Tom Kristensen

1920. Digte

Mirakler
Mirakler

Tom Kristensen

1922. Digte

Paafuglefjeren
Paafuglefjeren

Tom Kristensen

1922. Digte

Verdslige sange
Verdslige sange

Tom Kristensen

1927. Digte

En fribytters ord
En fribytters ord

Tom Kristensen

1932. Digte

Mod den yderste rand
Mod den yderste rand

Tom Kristensen

1936. Digte

Digte i døgnet
Digte i døgnet

Tom Kristensen

1940. Digte

Den syngende busk
Den syngende busk

Tom Kristensen

1940. Udvalg af senere digte

De forsvundne ansigter
De forsvundne ansigter

Tom Kristensen

1953. Symfonisk udvalg af Tom Kristensens asiatiske lyrik og prosa

Den sidste lygte
Den sidste lygte

Tom Kristensen

1954. Digte

Dobbelte klange
Dobbelte klange

Tom Kristensen

1956. Digte

Samlede digte
Samlede digte

Tom Kristensen

1997

Romaner

Livets Arabesk
Livets Arabesk

Tom Kristensen

1921. Roman

En anden
En anden

Tom Kristensen

1923. Roman

Hærværk
Hærværk

Tom Kristensen

1930. Roman

Mord i Pantomimeteatret
Mord i Pantomimeteatret

Tom Kristensen

1962. Kriminalroman

Børnebog

Bokserdrengen
Bokserdrengen

Tom Kristensen

1925. Børnebog

Rejsebøger

En kavaler i Spanien
En kavaler i Spanien

Tom Kristensen

1926. Rejsebog

En omvej til Andorra
En omvej til Andorra

Tom Kristensen

1947. Rejsebog

Rejse i Italien

Tom Kristensen

1950. Rejsebog

Noveller

Vindrosen
Vindrosen

Tom Kristensen

1934. Noveller og skitser

Hvad er Heta
Hvad er Heta

Tom Kristensen

1959. Noveller

Essays og artikler

Mellem krigene
Mellem krigene

Tom Kristensen

1946. Essays

Til dags dato
Til dags dato

Tom Kristensen

1953. Artikler

En bogorms barndom
En bogorms barndom

Tom Kristensen

1953. Erindringsessays

Det skabende øje
Det skabende øje

Tom Kristensen

1956. Essays

Den evige uro
Den evige uro

Tom Kristensen

1958 Artikler

I min tid
I min tid

Tom Kristensen

1963. Artikler

Kritiker eller anmelder
Kritiker eller anmelder

Tom Kristensen

1966. Artikler

Åbenhjertige fortielser
Åbenhjertige fortielser

Tom Kristensen

1966. Erindringsessays

Hvad var mit ærinde
Hvad var mit ærinde

Tom Kristensen

1968. Erindringsessays

Antologier

Mellem meninger
Mellem meninger

Tom Kristensen

1993. En Tom Kristensen antologi. Udg. af Tom Alsing og Flemming Bolding

Glimtvis åbner sig nuet
Glimtvis åbner sig nuet

Tom Kristensen

1994. Digte fra årene 1920 - 46. Samlet og redigeret af Tom Alsing og Jens Andersen

Lyd og billede

Glimtvis
Glimtvis

Tom Kristensen

1998. Compact disc: tekst af Tom Kristensen

Rejsen til Kina
Rejsen til Kina

Tom Kristensen

1998. Compact disc: digte fra Kina af Tom Kristensen, musik af Peter Thorup

Hærværk
Hærværk

Tom Kristensen

2000 Video. Manuskript Klaus Rifbjerg og Ole Roos, efter Tom Kristensens roman

Om Tom Kristensen

Aargangen, der maatte snuble i starten
Aargangen, der maatte snuble i starten

Ernst Frandsen

1943

Danske digtere i det 20. aarhundrede
Danske digtere i det 20. aarhundrede

Niels Kaas Johansen

1952. Red. Ernst Frandsen og Niels Kaas Johansen

Efterskrift, Hærværk
Efterskrift, Hærværk

Hanne Marie Svendsen

1964

Omkring Hærværk, red

Aage Jørgensen. 1969

Tom Kristensen
Tom Kristensen

Niels Egebak

1971

Tom Kristensens udvikling
Tom Kristensens udvikling

Jørgen Breitenstein

1978

Tom Kristensen - en bibliografi
Tom Kristensen - en bibliografi

Hanne Jürs

1979

Tom Kristensen. Danske digtere i det 20. århundrede, bind 2

Klaus Rifbjerg

1981. Red. Torben Brostrøm og Mette Winge

Litterære rejser. Poetik og erkendelse i danske digteres rejsebøger
Litterære rejser. Poetik og erkendelse i danske digteres rejsebøger

Lars Handesten

1992

Dansende stjerne
Dansende stjerne

Jens Andersen

1993

Fribytteren Tom. Et portræt af Tom Kristensen
Fribytteren Tom. Et portræt af Tom Kristensen

1993. Tilrættelæggelse: Franz Howitz. (Video)

Uendelighedslængsel
Uendelighedslængsel

Mogens Pahuus

1999 (81.68)

Jeg styrtede ned i uendeligheder : en revurdering af Tom Kristensens sene lyrik
Jeg styrtede ned i uendeligheder : en revurdering af Tom Kristensens sene lyrik

Peter Stein Larsen

2001. I: Kritik, årg. 34, nr. 151 (2001), s. 41-49

Delerium III mens. Ordets alkymi. (Den berusede tekst)
Delerium III mens. Ordets alkymi. (Den berusede tekst)

Steen Klitgård Povlsen

2003. I: Passage. Nr. 46. 2003. side 15-22

Hærværk, skibskatastrofer og pludselig død

Lars Killerich Laustsen

I: Dansk noter. Nr. 2, 2009, side 32-38.

Jørgensen, John Chr

Kritiker eller emigrant : Tom Kristensens anmeldelser i Politiken i 1920'erne. Spring, 2020

Filmklip

Tom Kristensen

Klip fra Udsendelsen 'Bestseller' fra 1999 på DR/Bonanza.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tom Kristensen i

Film

Filmstriben

Fra Brandes til Rifbjerg

Se filmen på Filmcentralen

Tom Kristensen

Klaus Rifbjergs omdiskuterede portræt taget fra Danske digtere i det 20. århundrede.

Podcast

Tom Kristensen - En podcast om kanonforfatterne

Kanon14 er produceret af Lydtid og er blevet til i samarbejde med Dansklærerforeningen og Matematik- og Læsevejlederforeningen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tom Kristensen

Kilder citeret i portrættet

[1]

Den Store Danske

Tom Kristensen. Den store danske encyklopædi.

[2]

Tom Kristensen-kladde er pludselig dukket op

Jes Stein Pedersen

Politiken, 2014-01-17.