Emil Bønnelycke

Genrer og tematikker

Emil Bønnelycke regnes for en af de eneste danske forfattere, der skrev i en futuristisk stil. Futurismen var en kunstretning, der opstod i 1909 i Italien, da digteren Filippo Marinetti fik sit futuristiske manifest trykt i avisen Le Figaro. Heri argumenterede han for ordets frihed, samt at kunsten skulle være aggressiv og glorificere krig, fart og frygtløshed. Futuristerne abonnerede ikke på et klassisk skønhedsideal, men så skønheden i moderne teknik som automatvåben og automobiler.

Hvor Bønnelyckes debutdigte med deres begejstring for storbylivet, sporvogne og lignende kan karakteriseres som futuristiske, bliver hans skrivestil i de efterfølgende værker mere ekspressionistiske. Ekspressionismen er en modernistisk stilretning, der vokser ud af impressionismen i tiden omkring Første Verdenskrig. Ekspressionisterne dyrker udtrykket i en absurd, grov og voldsom variant, hvor kunstneren eller forfatterens fortolkning af virkeligheden kan synes forvrænget. Bønnelyckes roman ”Spartanerne” fra 1919 regnes for den første ekspressionistiske roman i Danmark.

I ”Spartanerne” er krigen det gennemsyrende, øredøvende, altdominerende motiv. Men også i ”Asfaltens sange” har Første Verdenskrig sat sig spor i teksterne, hvor ”Sang til de dræbte” er en hymne til alle de unge soldater, belgiere, tyskere, franskmænd, amerikanere, rumænere m.m., der faldt under slagene i krigen. De unge mænd er faldet for ideen om sejr og den bundrådne nationalistiske ide, som det hedder. Men ifølge Bønnelycke er deres død ikke meningsløs, selvom det, de kæmpede for, ikke giver mening. Han ærer dem, som er døde, før de vidste, hvad de døde for.

Med sine grafiske digte foregreb Bønnelycke 1960’ernes konkretistiske digtning, der har fokus på sproget som et materiale, man kan bruge til at skabe tekstbilleder. Han tegnede bl.a. New Yorks skyline med håndskrevne linjer i figurdigtet ”New York”, der blev trykt i tidsskriftet Klingen i 1917. Og hans visuelle digt ”BERLIN”, der ikke indeholder et eneste ord, men udelukkende består af streger, udfordrede opfattelsen af, hvornår noget er et digt.

Beslægtede forfatterskaber

Emil Bønnelycke og Tom Kristensen var både skolekammerater, ungdomsvenner og de helt store litterære stilskabere i de danske brølende tyvere. De to forfatterspirer færdedes i det samme miljø, og det var Bønnelycke, der inspirerede Kristensen til at skrive sine første ekspressionistiske digte, hvoraf denne strofe fra digtet ”Landet Atlantis” er blevet ikonisk for netop at sætte ord på tidsånden: ”Skøn som en sønderskudt banegård er/ vor ungdom, vor kraft, vore vilde idéer,/ skøn som revolverens isgrønne stjerne.”

En anden dansk forfatter, som Bønnelycke ofte sammenlignes med, er den symbolistiske digter Johannes Jørgensen. Det skyldes primært, at begge forfattere skrev modernistisk og eksperimenterende i deres ungdom, men at de med alderen begge blev mere religiøse, og at deres åndelige interesser smittede af på deres skønlitterære produktion. Jørgensen dedikerede sig til katolicismen og endte sine dage i Italien, mens Bønnelycke flyttede til Sverige og lod sin protestantisme fylde mere og mere i sine sene værker.

I både ”Spartanerne” og flere af ungdomsdigtene beskrives fattigdom og særligt oplevelsen af sult intenst. Den unge rekrut i krigsromanen må tage på øvelse på tom mave. Han drømmer om måltider, han ikke har råd til og minder på mange måder om den mandlige hovedperson i den norske nobelprismodtager Knut Hamsuns ”Sult” (1890). Også Johannes V. Jensens tidlige forfatterskabs begejstring for maskiner og teknologiske fremskridt deler Bønnelycke. Dog er Bønnelyckes lyrik til trods for sit modernistiske snit mere romantisk i sine undertoner end Jensens.

I det 21. århundrede har Bønnelyckes tidlige forfatterskab fået en mindre genopblomstring. Hans roman ”Spartanerne” er blevet genudgivet, og i den forbindelse afholdt Politiken i april 2016 et oplæsningsarrangement, hvor forfatteren Jacob Skyggebjerg imiterede Bønnelycke ved at affyre en pistol. Og den danske rapper Mund de Carlo har omskrevet digtet ”Gaden” til en nutidig rap, der hylder både Bønnelycke og det senmoderne, globaliserede København anno 2014. Sporvognene er erstattet af metroer, der sendes e-mail og sms’er, og nyheder fra krigen mod terror lyder fra en netradio.

Relaterede forfattere