Jens Andersen

Genrer og tematikker

I Jens Andersens biografi om Ole Lund Kirkegaard kan man læse om, hvordan Kirkegaards forfatterskab – ligesom Astrid Lindgrens – var en hyldest til barnet og barndommen. Begge forfattere kæmpede imod forestillingen om, at barnet var en størrelse, der hverken skulle høres eller ses. I Ole Lund Kirkegaards forfatterskab bliver barnet fremstillet som den kloge, mens de voksne med alle deres regler oftest fremstår som tåbelige. Også i Jens Andersens biografiske værker om H.C. Andersen (2003) spiller barndommen en væsentlig rolle tematisk. I tråd med Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaards pædagogik lod H.C. Andersens far sønnen lege og være barnlig, samtidig med at han lod ham udfolde sin kreativitet allerede fra barnsben, og dette børnesyn viste sig at få afgørende betydning for sønnens forfatterskab.

Et andet tema, der går igen i flere af Jens Andersens biografier, er kvindernes oprør mod samfundets konventioner. Thit Jensens og Tove Ditlevsens mødre mente, at den bedste fremtid for de unge kvinder var at blive gift, og langt hen ad vejen søgte de to forfatterinder også mod den ægteskabelige instans. For Ditlevsen blev ægteskabet en motor for kunsten, mens Thit Jensen nåede frem til, at drømmen om ægteskabet spændte ben for hende som kunstner.

Fælles for Thit Jensen og Tove Ditlevsen er også, at de begge kæmpede for at blive anerkendt og respekteret af deres mandlige kolleger. Denne kamp fungerede som drivkraft i deres forfatterskaber, men også i Thit Jensens virke som foredragsholder og Tove Ditlevsens virke som klummeskribent.

I Jens Andersens biografi om Tove Ditlevsen beskriver han, hvordan angsten påvirkede hendes liv og forfatterskab. Temaet går igen i biografien ”Dansende stjerne – en bog om Tom Kristensen” (1993), der bl.a. belyser, hvilken betydning angst havde for Tom Kristensens liv og virke.

Størstedelen af Jens Andersens biografier er skrevet om forfattere, der ikke længere lever, og hver biografi er derfor blevet til ved grundigt researcharbejde. Foruden skønlitterære værker har Jens Andersen blandt andet gennemlæst dagbøger, klummer og breve skrevet af de personer, han skriver om, typisk et tekstmateriale, der hidtil har været utilgængeligt for offentligheden, og som tilfører nye nuancer til de i forvejen farverige personer og forfatterskaber.

I researcharbejdet til ”Denne dag, et liv” kom Andersen helt tæt på Astrid Lindgren ved at tilbringe tid i Sverige, hvor Lindgren er født og voksede op. Her besøgte han hendes barndomshjem og de steder, hun har boet gennem livet, for at få en fornemmelse af de stemninger og det miljø, der prægede forfatteren. Derudover tilbragte Jens Andersen utallige timer på Kungliga biblioteket i Stockholm, der opbevarer en stor del af Lindgrens arkivmateriale.

Gennem halvandet år korresponderede Jens Andersen med Astrid Lindgrens datter Karin Nyman om, hvordan hun på nærmeste hold oplevede sin mors liv og arbejde. Det var også gennem Karin Nyman, at Jens Andersen fik adgang til en korrespondance på mere end 600 breve mellem Lindgren og hendes veninde, den tyske forfatter Louise Hartung. Disse breve har ikke tidligere været omtalt i offentligheden, men kom til at spille en væsentlig rolle i Andersens fortælling om Astrid Lindgren.

Beslægtede forfatterskaber

Biografigenren, som Jens Andersens forfatterskab repræsenterer, er i de seneste år blevet en populær genre. Ligesom Jens Andersen har flere forfattere og journalister kastet sig over kendte danske forfatteres liv og virke.

I biografien ”Krukke” (2014) skriver Louise Zeuthen om Suzanne Brøggers spektakulære liv og forfatterskab, mens Tom Buk-Swienty i ”Kaptajn Dinesen” (2013) og ”Kaptajn Dinesen 2” (2014) skriver om Karen Blixens eventyrlystne far, Wilhelm Dinesen. I ”Til døden os skiller” beskriver Jens Andersen Tove Ditlevsens forhold til hendes mor. Og netop forholdet mellem mor og datter er også centralt i Louise Zeuthens biografi ”Krukke”, hvor man får et indblik i, hvordan Suzanne Brøggers selvoptagede mor har påvirket datterens liv. I Tom Buk-Swientys biografier om Wilhelm Dinesen beskriver forfatteren, hvordan krigen i 1864 var med til at forme Kaptajn Dinesen, og selvsamme krig var H.C. Andersen også påvirket af, hvilket man kan læse om i Jens Andersens værk ”Andersen – en biografi”.

Vil man vide mere om Astrid Lindgrens oplevelse af ensomhed, som Jens Andersen beskriver i ”Denne dag, et liv”, kan man i forlængelse heraf læse ”Jeg lægger dine breve under madrassen” (2014), som er en brevkorrespondance mellem Astrid Lindgren og den 12-årige Sara Ljungcrantz. Sara var en af de mange, der gennem tiden opsøgte den svenske forfatter og bad om hendes råd. Lindgren genkendte sig selv i den unge ensomme pige, og de to skrev breve sammen gennem flere år. Jens Andersen skriver om brevudvekslingen i begyndelsen af sin biografi om Astrid Lindgren, for brevene mellem forfatteren og den unge pige var afgørende for, at Jens Andersen fandt frem til vinklen i sin biografi.

I 2015 udgav Birgitte Possing fagbogen ”Ind i biografien”, der indkredser hovedstrømningerne i biografismen. Hun går bagom genren og dens kompleksitet og sætter den i en historisk kontekst.

Relaterede forfattere