
Thit Jensen
- Redaktionen2018
- Louise Rosengreencand.mag., 2012
Intro
Med en cigar i mundvigen, smykkebehængt eller udklædt i historiske kostumer. Thit Jensen var en af de første danske forfattere, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv. Hendes samfundskritiske fortællinger og historiske romaner var store publikumssucceser, og også som flittig foredragsholder satte hun kvinders rettigheder, ægteskab, erotik og prævention til debat. Gennem hele livet og hele forfatterskabet var det kønspolitiske emner, der lå Thit Jensen på sinde, som i den lille debutbog ”To Søstre”, hvor omdrejningspunktet er kvinders forskellighed – den selvreflekterende versus den handlekraftige kvindetype. Som person rummede Thit Jensen selv både tænksomhed og viljestyrke.
Baggrund
Maria Kirstine Dorothea Jensen blev født som det fjerde barn ud af en søskendeflok på tolv. Mens hendes brødre fik en uddannelse, måtte hun blive i huset hos forældrene i Himmerland og hjælpe til med at passe, opdrage og undervise de yngre børn. Søskendeflokken talte også broderen Johannes V. Jensen, hvis virke som forfatter bl.a. blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1944. De to havde et tæt, venskabeligt forhold i deres ungdom, men blev uvenner omkring det tidspunkt, da Thit Jensen debuterede som forfatter. Efter at have forsøgt sig hos forskellige forlag fik Thit Jensen romanen ”To Søstre” antaget i 1903, og herefter fulgte en livslang og yderst produktiv karriere. I mange år udgav Jensen en eller flere bøger om året, skuespil og en enkelt børnebog blev det også til, men fra 1920'erne og frem til sin død skrev hun udelukkende historiske romaner.
”Lå hele hemmeligheden i det overudviklede bagparti og de sensibelt sitrende læber. Var det mænds legemliggjorte ideal, denne jegløse, sansefyldte kødklump?”

Født
19. januar 1876 i Farsø i Himmerland.
Død
14. maj 1957 i Bagsværd.
Uddannelse
Fotograf.
Debut
To søstre. Salmonsen, 1903.
Litteraturpriser
Den Kongelige Belønningsmedaljeaf 1. Klasse, 1949. Ridder afDannebrogsordenen, 1954.
Seneste udgivelse
Den erotiske hamster. Jensen & Dalgaard, 2018.
Inspiration
Moren Marie Kirstine Jensen.
Periode
Det folkelige gennembrud
Jensen giftede sig med kunstmaleren Gustav Jéhan Fenger, men efter seks års ægteskab blev de to skilt i 1918. Fenger havde været Jensen utro med hendes bedste veninde. Skilsmissen og venskabstabet var en stor sorg og personlig tragedie for Jensen, hvilket smittede af på tematikkerne i hendes bøger: Ægteskab, moderskab og jagten på en dybereliggende mening er bredt repræsenteret. ”Forresten er hele mit Liv bygget paa, at jeg elskede min Mor saa højt, og at jeg saa hende lide saa meget – for det gjorde Kvinder dengang! Hun fik tolv Børn, og hun var Krøbling af Børnefødsler” har Thit Jensen sagt i et interview i Dagens Nyheder fra 1956. [1]Ninka: Thit – en purpurklædt Skjoldmø med Pistol i Baghaanden – fylder 80. Dagens Nyheder1956-01-01
Livet igennem var Thit Jensen en aktiv samfundsdebattør og ikke mindst en ivrig fortaler for kvinders ligeret og brug af prævention, men hun lod ikke sine ideer blive ved snakken. I 1923 stiftede hun foreningen Frivilligt Moderskab og året efter Foreningen for Sexuel Oplysning. Det var også hendes idé at indføre en biblioteksafgift, en ordning der først blev realiseret i 1946, men stadig fungerer i dag.
Udvalgte bøger
- To søstre
Thit Jensens debutbog ”To Søstre” (1903) er en fortælling om de to søstre Johanne Marie og Agda. Det er en undersøgelse af forskellige personligheder: den viljesvage og tænksomme kontra den hensyns...
Læs mere om bogen - Prins Nilaus af Danmark
Den første historiske roman, Jensen skrev, er sagnfortællingen ”Prins Nilaus af Danmark” fra 1907. Den foregår i et fortidigt Jylland og tager afsæt i et citat fra en folkesang: ”Fra Sjørring Volde...
Læs mere om bogen - Den erotiske Hamster
I 1919 udkom ”Den erotiske Hamster”, som er en såkaldt nøgleroman. Genren stammer fra det 17. århundredes Frankrig og er kendetegnet ved, at historiens karakterer er baseret på virkelige personer, ...
Læs mere om bogen - Den sidste Valkyrie
I den nordiske mytologi kaldtes de kvindelige magter, som udvalgte hvilke krigere der skulle falde i kamp, og hvem der fik æren af at fejre livet efter døden i Odins Valhalla, for valkyrier. ”Den s...
Læs mere om bogen - Fru Astrid Grib
Den lille roman ”Fru Astrid Grib” udkom først i 1990, da Thit Jensen selv havde været død i mange år. Det til trods for at historien var en af de allerførste, hun skrev. I september 1901 afleverede...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Thit Jensen
1911
Noveller
Thit Jensen
Gyldendal, 1916.
Skuespil
Thit Jensen
1920
Thit Jensen
1920
Thit Jensen
1924
Thit Jensen
1954
Thit Jensen
1954
Thit Jensen
1954
Børnebog
Selvbiografi og dagbøger
Om forfatterskabet
Biografi
Andre bøger
Elisabeth Møller Jensen
Gyldendal, 1978.
Artikler og links
Anne-Marie (red.) Mai
Gads forlag, 2002
Fyldigt portræt af Thit Jensen
Portrætbilleder, karikaturtegninger og udklip fra avisartikler om Thit Jensen.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Ninka: Thit – en purpurklædt Skjoldmø med Pistol i Baghaanden – fylder 80. Dagens Nyheder
1956-01-01
Perikon: Ubehagelige Aander giver jeg Afsked paa graat Papir. Nationaltidende
1949-04-24


