Thit Jensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2018

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., 2012

Med en cigar i mundvigen, smykkebehængt eller udklædt i historiske kostumer. Thit Jensen var en af de første danske forfattere, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv. Hendes samfundskritiske fortællinger og historiske romaner var store publikumssucceser, og også som flittig foredragsholder satte hun kvinders rettigheder, ægteskab, erotik og prævention til debat. Gennem hele livet og hele forfatterskabet var det kønspolitiske emner, der lå Thit Jensen på sinde, som i den lille debutbog ”To Søstre”, hvor omdrejningspunktet er kvinders forskellighed – den selvreflekterende versus den handlekraftige kvindetype. Som person rummede Thit Jensen selv både tænksomhed og viljestyrke.

Baggrund

Maria Kirstine Dorothea Jensen blev født som det fjerde barn ud af en søskendeflok på tolv. Mens hendes brødre fik en uddannelse, måtte hun blive i huset hos forældrene i Himmerland og hjælpe til med at passe, opdrage og undervise de yngre børn. Søskendeflokken talte også broderen Johannes V. Jensen, hvis virke som forfatter bl.a. blev belønnet med Nobelprisen i litteratur i 1944. De to havde et tæt, venskabeligt forhold i deres ungdom, men blev uvenner omkring det tidspunkt, da Thit Jensen debuterede som forfatter. Efter at have forsøgt sig hos forskellige forlag fik Thit Jensen romanen ”To Søstre” antaget i 1903, og herefter fulgte en livslang og yderst produktiv karriere. I mange år udgav Jensen en eller flere bøger om året, skuespil og en enkelt børnebog blev det også til, men fra 1920'erne og frem til sin død skrev hun udelukkende historiske romaner.

”Lå hele hemmeligheden i det overudviklede bagparti og de sensibelt sitrende læber. Var det mænds legemliggjorte ideal, denne jegløse, sansefyldte kødklump?”

”Fru Astrid Grib”, s. 12.

Foto: A E Andersen / Ritzau Scanpix

Født
19. januar 1876 i Farsø i Himmerland.
Død
14. maj 1957 i Bagsværd.
Uddannelse
Fotograf.
Debut
To søstre. Salmonsen, 1903.
Litteraturpriser
Den Kongelige Belønningsmedaljeaf 1. Klasse, 1949. Ridder afDannebrogsordenen, 1954.
Seneste udgivelse
Den erotiske hamster. Jensen & Dalgaard, 2018.
Inspiration
Moren Marie Kirstine Jensen.
Periode
Det folkelige gennembrud

Jensen giftede sig med kunstmaleren Gustav Jéhan Fenger, men efter seks års ægteskab blev de to skilt i 1918. Fenger havde været Jensen utro med hendes bedste veninde. Skilsmissen og venskabstabet var en stor sorg og personlig tragedie for Jensen, hvilket smittede af på tematikkerne i hendes bøger: Ægteskab, moderskab og jagten på en dybereliggende mening er bredt repræsenteret. ”Forresten er hele mit Liv bygget paa, at jeg elskede min Mor saa højt, og at jeg saa hende lide saa meget – for det gjorde Kvinder dengang! Hun fik tolv Børn, og hun var Krøbling af Børnefødsler” har Thit Jensen sagt i et interview i Dagens Nyheder fra 1956. [1]

Livet igennem var Thit Jensen en aktiv samfundsdebattør og ikke mindst en ivrig fortaler for kvinders ligeret og brug af prævention, men hun lod ikke sine ideer blive ved snakken. I 1923 stiftede hun foreningen Frivilligt Moderskab og året efter Foreningen for Sexuel Oplysning. Det var også hendes idé at indføre en biblioteksafgift, en ordning der først blev realiseret i 1946, men stadig fungerer i dag.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ægteskabet mellem mand og kvinde er et centralt emne i Thit Jensens forfatterskab. Hun gjorde sig høje tanker om kærligheden, og hendes forestilling om det at blive gift baserede hun på ideen om den eneste ene. Alle mennesker kunne finde deres elskede og leve som ligeværdige tvillingesjæle for et helt liv. Af denne forestilling udsprang også hendes modstand mod utroskab.

Kvindens ret til at bestemme over sin egen krop var et tema, der blev diskuteret heftigt i 1900 tallets første årtier. En del litteratur fra denne tid skildrede denne emancipationsproces. Med emancipation menes frigørelse fra en situation i uafhængighed. Selvom danske kvinder fik stemmeret i 1915, var der stadig mange områder, hvor kvinder ufrivilligt var underlagt mænd. Jensen bidrog flittigt til kvindesagen med sine bøger og foredrag, og hun mente bl.a., at prævention, og i nogle tilfælde også abort, var nødvendige midler til at frigøre kvindens krop fra mandens dominans.

Romanen var Jensens genre. De tidlige romaner har hendes samtid som scene, hvorimod hun i de senere bøger helliger sig den historiske roman. Men selvom hun bruger ældre tider som ramme, besidder hendes historier en eventyrlig tidløshed. Jensens bøger har alle et rigt billedsprog, der er mange sansende beskrivelser, med andre ord er hendes stil ofte melodramatisk. Karakteristisk er også hendes brug af metaforiske naturbeskrivelser til at illustrere udviklingen i en persons følelsesliv.

”Jeg var fjorten Aar. Jeg satte mig ud paa Kirkegaarden ved min Lillesøsters Grav og gik i Trance. Dengang vidste jeg ikke af, at det var en Trance. Jeg adlød kun en Stemme, der befalede mig at skille mig ud.” forklarer hun i et interview [2]. Interessen for ånder havde hun ikke fra fremmede, også hendes far var livet igennem optaget af det spirituelle. Spiritismen var ifølge Jensen også en arbejdsmetode. De historiske romaner skrev hun på baggrund af en spirituel kontakt, hun havde med de fortidige personer, hun portrætterede.

Beslægtede forfatterskaber

Omtrent samtidig med, at Thit Jensen udgav sin første bog ”To Søstre”, skrev den svenske forfatter Hjalmar Söderberg teaterstykket ”Gertrud” (1906). Det er også et kvindedrama, hvor hovedpersonen Gertrud lever i et ægteskab uden kærlighed. Hun ønsker at forlade sin mand, for som hun deklarerer, tror hun på kødets lyst og sjælens ensomhed. Söderberg var – på linje med Jensen – dybt optaget af de spirituelle og psykologiske sider af mennesket. Hans bøger tematiserer den irrationelle kærlighed, skyld og moral. Han var ligeledes en fortaler for den personlige frihed, herunder også kvindens. Andre samtidige forfattere, der bliver husket for deres såkaldte emancipationslitteratur, er Olga Eggers og Sigrid Undset. Undset, der modtog Nobelprisen for den historiske roman om Kristin Lavransdatter (1920-22), lod sig, som Jensen, inspirere af folkeviser og gamle sagn, når hun skrev sine fortællinger.

Også i Tove Ditlevsens forfatterskab arbejdes der med at skildre indersiden af kvindesindet. I hendes sidste roman, ”Vilhelms værelse” fra 1975, er ægteskabet både rammen for fortællingen og grunden til den kvindelige hovedpersons selvdestruktive adfærd. Ligesom Jensen er Ditlevsen interesseret i at undersøge kærlighedens væsen, og hun er afsender til dansk litteraturs måske bedst kendte digt om trekantdramaets komplikationer ”De evige tre” fra ”Lille verden” (1942).

Flere af Jensens samtidsromaner indeholder engagerede miljøskildringer af hendes jyske hjemstavn. Himmerlandske bondeskæbner skildres i novellerne ”Jydske Historier” (1916), men også andre af hendes tidlige bøger, f.eks. debuten ”To Søstre” (1903) og ”Kærlighedens Kaabe” (1918) foregår i provinsen, hvor mødet mellem tradition og fornyelse bliver en kilde til konflikt. I nyere tid er det især Hans Otto Jørgensen, der har markeret sig med jysk hjemstavnslitteratur. Jørgensens skriver om landbomiljøet, f.eks. i ”Hestens øje” fra 2000, hvor han ser tilbage på sin egen opvækst med en indremissionsk familie i den jyske provinsby Vile ved Limfjorden.