Hjalmar Söderberg

Emneord:

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., juni 2023

Hjalmar Söderberg er en af svensk realismes allerstørste romanforfattere. I sin samtid blev han anklaget for at være vemodig, blasert og pornografisk, og hans bøger om utroskab, voldtægt og mord vakte skandale. Men hans stilistisk vellykkede og dramatisk velkomponerede værker er i virkeligheden præget af fornuft, retfærdighedssans, legesyge, psykologisk indsigt og skeptisk humanisme. I dag fremstår romanerne ”Doktor Glas” og ”Den alvorlige leg” stadig aktuelle, ikke mindst på grund af Söderbergs troværdige beskrivelser af Stockholms byliv, desillusionerede yngre mænd, kærlighedskvaler og kristendommens hykleri.

Baggrund

Den svenske prosaist, dramatiker og journalist Hjalmar Emil Frederik Söderberg blev født ind i en embedsmandsfamilie i bydelen Östermalm i Stockholm i 1869. Hans opvækst var præget af et forholdsvist uproblematisk forhold til forældrene, storesøsteren og mormoren, som boede sammen med familien. Kun Hjalmars fascination af August Strindbergs litteratur og hans skepsis over for kristendommen kunne skabe splid mellem mor og søn.

”Vogt dig, præst! Jeg har lovet denne lille kvinde, denne lille kvindeblomst med det lyse silkehår, at jeg vil beskytte hende mod dig. Vogt dig, dit liv kan komme til at ligge i mine hænder, jeg kan gøre dig salig, før du ønsker det.”

”Doktor Glas”, s. 41.

Allerede som ung gymnasieelev fik han sine første digte på tryk, og som knap 20-årig debuterede han med en religionskritisk novelle i Dagens Nyheter. Han læste kortvarigt på Universitetet i Uppsala, før han droppede ud og fik arbejde som freelancejournalist. Siden blev han fastansat som anmelder og klummeskribent på Svenska Dagbladet.

Foto: Tom Söderbergs fotoarkiv

Født
2. juli 1869 i Stockholm, Sverige.
Død
14. oktober 1941 i København, Danmark.
Uddannelse
Studentereksamen og nogle få måneders studier i latin og statskundskab ved Uppsala Universitet.
Debut
Förvillelser. Albert Bonniers förlag, 1895.
Litteraturpriser
De nis store pris, 1934. Gustaf Fröding-stipendiet, 1941.
Seneste danske udgivelse
Doktor Glas. Turbine, 2023. (Doktor Glas, 1905). Oversat af Karen Fastrup.
Inspiration
Anatole France, J.P. Jacobsen og Arthur Schopenhauer.

Söderberg var også en glimrende tegner. Da han indsendte manuskriptet til debutromanen ”Förvillelser” til forlaget Wahlström & Widstrand, vedlagde han ligeledes et skitseforslag til forlagets logo. De afslog bogen, men antog logoet, der stadig i dag er baseret på Söderbergs tegning. ”Förvillelser” blev i stedet antaget af Bonniers, og da den impressionistiske flanør-roman udkom i 1895, blev den beskyldt for at være pornografisk. En gruppe etablerede forfattere forsvarede Söderberg, men hans ry som dekadent digter og hans rolle som det konservative kulturlivs syndebuk var etableret.

I 1899 giftede han sig med Märta Abenius, som han fik tre børn med. Ægteskabet varede indtil 1917; samme år som han flyttede til København. Her giftede han sig med elskerinden Emilie Voss, med hvem han allerede havde en datter. Han boede i Danmark frem til sin død i 1941 og ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.

Helt fra ung af var Söderberg ateist, og hans senere romaner er religionshistoriske fortællinger baseret på grundig teologisk research. Han var inspireret af den danske litterat Georg Brandes’ tanker om, at den moderne litteratur skulle være realistisk og sætte problemer under debat. Særlig kærlighed, ægteskab, kønsmoral og religionskritik er centrale temaer i forfatterskabet.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Klip fra Lone Scherfig og Pernilla Augusts filmatisering af romanen ”Den allvarsamma leken” fra 2016.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hjalmar Söderberg skrev både digte, dramatik, romaner, noveller, samfundskritik, en tankebog og kortere lyriske tekster, man i dag vil genrebetegne som kortprosa. Hans sprogligt lette og psykologisk nuancerede skrivestil tager altid afsæt i selvoplevede episoder og følelser, samt velkendte personer og miljøer. Han har selv beskrevet sin arbejdsmetode, som at han skar sig selv i strimler og små stykker, så han af stykkerne kunne sammensætte sine figurer. Denne teknik er med til at gøre hans karakterer realistiske, og en forklaring på, hvorfor forfatterskabet begrænser sig til for forfatteren velkendte begivenheder som studenterfester, kærlighedsintriger og trekantsdramaer i Stockholm omkring århundredeskiftet. Derudover tegnede Söderberg, når han arbejdede på en roman, små diagrammer over historiernes intensitet, som minder om den berettermodel, der i dag bruges som det dramatiske skelet i mange Hollywood-film.

Flere af Hjalmar Söderbergs værker er da også filmatiserede. Eksempelvis blev hans teaterstykke ”Gertrud” omsat til film af den danske instruktør Carl Th. Dreyer i 1964. Det er fra ”Gertrud”, at det mest kendte Hjalmar Söderberg-citat stammer. Heri udbryder den kvindelige hovedperson: ”Jeg tror på kødets lyst og på sjælens ubodelige ensomhed”. Og denne dedikation til erotik og melankoli kunne være et motto for hele forfatterskabet.

Hans prosa er holdt i en klar, realistisk stil med enkelte mere lyriske elementer. I sine skildringer af vejret, årstider og byen benytter han ofte symbolmættede metaforer og sammenligninger, der spejler fortællingens stemning og/eller hovedpersonens følelser. For eksempel når aftenvarmen i ”Doktor Glas” er trykkende og ”nærmest mættet af angst” og skyerne ”lignede sovende ulykker”.

Ved brug af troværdige karaktertegninger, ironi og moralske diskussioner udfordrede Hjalmar Söderberg sin samtids konservatisme, fordomsfuldhed og kristne tro. Forfatter Benn Q. Holm opsummerer det på følgende måde: ”Opgøret med kirken og moralismen er samtidig et credo for den personlige frihed, den ansvarsbevidste individualisme om man vil.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Hjalmar Söderberg har flere fællestræk med andre af de moderne gennembrudsforfattere i Skandinavien. For eksempel er hans debutroman impressionistisk à la Herman Bang, og de kvindelige karakterer i flere af hans romaner deler skæbne og livsvilkår med husfruen Nora Helmer og hendes veninde Kristine Linde i norske Henrik Ibsens dagligstuedrama ”Et Dukkehjem”. Heri forfærdes Nora over, at hendes mand Thorvald Helmer vægter sit renommé over deres kærlighed. Hun ender med at forlade ham, selvom det betyder, at hun må efterlade sine børn og gå en usikker økonomisk fremtid i møde. Et andet teaterstykke, der var medvirkende til at indlede den nordiske sædelighedsfejde, hvor man diskuterede kønsmoral, kvinderettigheder og forskellen på de to køns seksualitet, er den norske dramatiker Bjørnstjerne Bjørnsons ”En Handske” fra 1883.

I en anmeldelse i Berlingske Tidende sammenligner litteraturanmelder Søren Kassebeer ”Doktor Glas” med den tyske nobelpristager Thomas Mann: ”det er et af den slags værker, der - som den samtidige tyske forfatter Thomas Manns næsten samtidige fortælling »Døden i Venedig« - på ganske lidt plads rummer en beretning, der har det hele med: Psykologi, stemning, refleksion, plot. Og som fortæller sin uhyggelige, kontroversielle, relevante og rasende moderne historie så godt, at man ikke kan fjerne en enkelt stavelse, uden at den fuldkomne konstruktion risikerer at lide overlast.” [2].

Endelig gik den svenske forfatter Kerstin Ekman i 2009 i dialog med ”Doktor Glas” i sin ”Mordets praktik” (”Mordets praksis”, 2011). Det er ligeledes en dagbogsroman, hvis hovedperson er en bitter, utilfreds og seksuelt afholdende læge, og hvis centrale moralske dilemma handler om, hvorvidt det kan forsvares at tage et andet menneskes liv.