”At skrive er at omdanne. Det ligner den kunst, som de gamle alkymister udøvede: at forvandle skidt til guld. Livets triste gentagelser udfældes som beskidt fråde omkring det rensede og uforgængelige.”
”Mordets praksis”, s. 115.
Ved et tilfælde møder Revinge en dag den svenske forfatter Hjalmar Söderberg, og det bliver begyndelsen på en længere besættelse af både forfatteren og tanken om, at Söderberg har brugt Revinges liv og videnskabelige viden om delikate giftmord i sin klassiske roman ”Doktor Glas”, som Revinge senere læser og spejler sig i.
Som litterært værk er ”Mordets praksis” også i dialog med ”Doktor Glas”, da den indoptager såvel citater fra bogen som form, plot, tematik og miljø. Söderbergs doktor Glas slog en præst ihjel for at skåne hans kone mod natlige overgreb forklaret som ’respekt for Guds skaberkraft’. Revinge slog en læge ihjel for at skåne hans datter for slimede blikke. Begge føler sig undtaget for skyld, da de handlede for at gøre livet lettere for den kvinde, de elskede. Bøgerne udfordrer læseren med spørgsmål om, hvad der kan retfærdiggøre et mord og om det faktisk kan være en etisk gestus at slå ihjel.
”Mordets praktik” kan læses på egne præmisser, men foldes først helt ud hvis man kender ”Doktor Glas”. De to bøger væves smidigt sammen og giver et billede af åndsliv, bordeller og emancipatoriske udfordringer i Stockholm i begyndelsen af 1900-tallet. Som metaroman om fiktionens muligheder og sammenfald mellem romankarakter og virkelige personer falder ”Mordets praksis” trods sit altmodische udtryk lige ned i en nutidig debat om forfatteres brug og misbrug af virkeligheden.
Kerstin Ekman
Kerstin Ekman er en af Nordens store fortællere. Hun debuterede som krimiforfatter i 1959, men har siden vist et mere og mere samfundskritisk, sprogligt fortættet og mytologisk spejlende forfatters...
Læs hele forfatterportrættet
