”Og så tæerne, sagde hun, og han tænkte, at han måtte gøre det på samme måde som han gjorde det han blev bedt om i militæret, tankeløst som en nødvendighed der var ham pålagt, for en højere sags tjeneste, men idet han havde tænkt højere sag, syntes han at se gule øjne stirre på ham fra alle steder. Tæerne, sagde hun igen, og han gned creme på hendes tæer, alle fem fra storetåen til lilletåen på oversiden og på undersiden. Og mellem tæerne, sagde hun, og han tænkte, at hvis hun blev ved, ville det slå klik for ham, han smurte creme mellem hendes tæer.”
”Henrik”, s. 79.
Elsa er blevet gravid, og nu sidder han i saksen, og hvor han dog hader alt, hvad Elsa og hendes gravide krop og middelmådige middelklasseværdier står for.
For at gøre ondt værre er hans gamle flamme, den vilde, utæmmelige og flamboyante Tale Løvlie, der nu er blevet en succesfuld kunstner, rykket ind i hans gamle, smukke barndomsvilla på Solveien, mens Henrik selv må finde sig til rette i ”det lille grønne grimme hus med alle de usmagelige ting på trappen, og skiltet Home sweet home med det antikke udseende og det dumme kvisthjerte på døren der dinglede irriterende hver gang han skulle åbne” (s. 103) på Hasselbakken 4.
”Henrik” er baseret på Henrik Ibsens teaterstykke ”Hedda Gabler”. I Hjorths version er der byttet om på kønnene, så det ikke er Hedda, der keder sig gudsjammerligt og føler sig spærret inde i sit ægteskab, men den kommende far, Henrik. Der sker noget interessant, også kønspolitisk set, i den forskydning. Henrik og Hedda minder om hinanden i deres længsel efter at befinde sig i højere luftlag og forurettelsen over at være fanget i livets ”småtingsafdeling”, som Henrik kalder det i Hjorths roman. Hvor Heddas drømme om selvstændighed var næsten utænkelige for en kvinde på Ibsens tid og gjorde hende til en ret radikal skikkelse, så åbenbarer Henriks frihedsdrømme det ansvarsforflygtigende og kujonagtige ved hovedpersonens projekt.
”Henrik” er udkommet i et samarbejde mellem tre nordiske forlag, der i 2019 også udgav romanerne ”Nora” af Merete Pryds Helle og ”Hilde” af den svenske forfatter Klas Östergren, alle inspireret af Henrik Ibsens værker.
Vigdis Hjorth
Vigdis Hjorths roman ”Arv og miljø” satte gang i en af Norges hedeste litteraturdebatter, da den udkom i 2016. På trods af, at romanen blev lanceret som fiktion, læste mange Hjorths beretning om en...
Læs hele forfatterportrættet
