Klas Östergren

Emneord:

Senest opdateret

Line Rasmussen
cand.mag., maj 2021

Hovedforfatter

Christine Fangel Juhl
cand.mag., oktober 2019

Klas Östergren er ikke uden grund en af Sveriges absolut største samtidsforfattere. Hans gennembrudsroman ”Gentlemen” blev ved udgivelsen i 1980 omgående kult blandt svenskerne, og siden har hans romaner sikret ham en central plads på den svenske forfatterscene. Östergren har en forkærlighed for samfundets randeksistenser, som han med vild fortælleglæde og en særlig evne for situationsbeskrivelser bringer til live i sine romaner, senest i ”Renegater” (2021), hvor han blandt andet skriver om krisen i Det Svenske Akademi.

Baggrund

Klas Östergren er født i 1955 i Stockholm, hvor han voksede op som den yngste i en familie på seks i bydelen Lilla Essingen. Familien var ikke særligt kulturelt orienteret, men forældrene læste dog en del, og det smittede af på deres yngste søn. I interviews har Östergren fremhævet, hvordan familiens skrivemaskine kom til at have essentiel betydning for hans liv: ”Det var ikke uvæsentligt, at vi havde en skrivemaskine i familien, sådanne underlige ting. Og den maskine bruger jeg stadig dagligt.” [2].

”Unge og utålmodige mennesker udsættes for prøvelser i april-maj, som kan afføde nedtrykthed og svær depression. Dage, der begynder med fuglesang, lune vinde og solskin, som driver begær op fra de døde marker, ender i tugt og formaning med streng kulde, frost og snefald (…) Det tidlige forårs bratte omslag mellem håb og fortvivlelse er minsandten naturens barske metode til at afstedkomme ’alt nu’.”

”I en skov af sumak”, s. 10.

Allerede under gymnasietiden forsøgte han at få udgivet en digtsamling, men det var først med romanen ”Atilla”, at han debuterede i 1975. I løbet af anden halvdel af 1970’erne udgav han tre romaner, og med den fjerde, ”Gentlemen” fra 1980, brød han for alvor igennem som forfatter. Til gengæld blev gennembruddet massivt. Romanen om brødrene Morgan blev omgående kult og sikrede den kun 23-årige forfatter en central plads i det svenske litterære miljø.

Foto: Viktor Gårdsäter / Rosinante

Født
20. februar 1955 i Stockholm.
Uddannelse
Toårig gymnasieuddannelse fra Södra Latin i Stockholm.
Debut
Atilla. Bonniers, 1975.
Litteraturpriser
Doblougprisen, 1998. De Nios Stora Pris, 2005. Stiftelsens Selma Lagerlöfs Litteraturpris, 2012.
Seneste udgivelse
Renegater. Gutkind, 2021. (Renegater, 2020). Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. (Gentlemen, 3).

Den plads blev cementeret i 2014, hvor Östergren blev optaget i det Svenske Akademi, som uddeler Nobels litteraturpris. Normalt bliver man tildelt sin plads på livstid, men oven på den skandale, der rystede Akademiet i 2018, valgte han som syv andre medlemmer at træde ud af akademiet.

Udover selv at skrive romaner har Klas Östergren arbejdet som oversætter. Han har bl.a. oversat J.D. Salingers ”Griberen i rugen” til svensk, ligesom han har oversat Henrik Ibsens 12 samtidsdramaer.

Klas Östergren var fra 1982-1989 gift med skuespilleren Pernilla August, som han fik en datter med. I dag er han gift med Cilla Östergren, som han har fire børn sammen med. De bor i Kivik i det sydøstlige Skåne.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Klas Östergren fortæller om romanen ”Gentlemen” og processen med at omdanne bogen til film.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Det, der primært karakteriserer Klas Östergrens romaner, er den overvældende fortælleglæde, de er skrevet med. Romanerne er potente og vidt løbne fortællinger, der indimellem tangerer røverhistorier, og andre gange giver rørende indblik i en anden tid. Klas Östergrens romaner er overvejende realistiske, men han har en tendens til at mudre fiktionen, eller i hvert fald sætte spørgsmålstegn ved hvad der er sandt og falsk. Det er især de tre sammenhængende romaner ”Gentlemen”, ”Gangsters” og ”Renegater” eksempler på. For det første bøjer han fiktionens form, når hans fortæller i romanerne hedder Klas Östergren, og for det andet bryder han hele historien i ”Gentlemen”, som vi kender den, ned i ”Gangsters”. Selv vil Östergren ikke kalde sin trilogi for et autofiktivt værk, trods det at han deler navn med fortælleren, og at meget stof er baseret på virkelige hændelser, både private og offentlige. Han har forklaret, at navnelegen begyndte som en midlertidig løsning, da han skrev ”Gentlemen”, fordi han ikke lige kunne finde på noget bedre. Skarpheden i persontegningerne og situationsbeskrivelserne er gennemgående i Östergrens forfatterskab. ”I en skov af sumak” fremstår som et klart tidsbillede på livet i Stockholm anno 1970, som det tog sig ud for en teenager, der netop er blevet færdig med skolen. Fortælleren Kenneth observerer med klarhed det miljø, han er vokset op i: ”en af Stockholms mest børnerige bydele, befolket af arbejdere, som opførte sig pænt og boede småt, iblandet andre, mænd der opførte sig knap så pænt, gjorde så meget desto mere væsen af sig og havde en betydelig indflydelse på bydelens ry.” (”I en skov af sumak”, s. 12).

Disse mænd, der opfører sig knap så pænt, er et ud af mange eksempler på den fascination af randeksistenser, man finder hos Östergren. Han hiver de skæve, grove og dybt tragiske skæbner fra det svenske folkhemmets storhedstid frem og viser, at alt måske ikke var bedre i gamle dage.

Litterære referencer og musik er en ikke ubetydelig del af Klas Östergrens bøger. I ”Gentlemen” forsøger fortælleren forgæves at skrive en pastiche over ”Röda rummet” af August Strindberg, mens der også er utallige litterære referencer i ”I en skov af sumak”. Her spiller også The Beatles’ sang ”Yesterday” og ”Melancholy Man” af The Moody Blues centrale roller i fortællingen.

Romanen ”Hilde” er i sig selv én lang pastiche over bipersonen Hilde Wangel, der optræder i flere skuespil af Henrik Ibsen. Her forestiller Östergren sig, hvordan det gik den egensindige og selvstændige Hilde, efter Ibsen-læsernes seneste møde med hende i ”Bygmester Solness”.

Beslægtede forfatterskaber

Det er ikke sådan ligetil at sætte Klas Östergren i bås med andre forfattere. Der er noget særligt Östergrensk over hans fortællestil, og det er denne særegenhed, der har været med til at positionere ham som en af Sveriges vægtigste forfattere. I en dansk kontekst er det endnu sværere: ”Klas Östergren er født 1955 og er en mandlig forfatterskikkelse, som ikke rigtigt findes på den danske scene - den indlysende, favnende generationsforfatter fra de årgange, der kom for sent til 1968. Sådan som nordmændene har Lars Saabye Christensen (født 1953), og finnerne har Kjell Westö (født 1961).” [3].

Som Östergren har Lars Saabye Christensen en forkærlighed for outsiderne i samfundet, som man eksempelvis ser det i hans romaner ”Herman” (1989) og ”Maskeblomstfamilien” (2004). Saabye Christensen ynder også at bruge litteraturen til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt, og hvad der er løgn, som Östergren især gør det i ”Gangsters”.

Kjell Westö skriver om de store samfundsomvæltninger, der fandt sted i løbet af det tyvende århundrede – ikke bare i Finland, men også i resten af verden. Han forholder sig udtalt kritisk til ulighed i samfundet, en tone, som også kan spores hos Östergren. Selv om han ikke er udtalt samfundskritisk i sine romaner, tegner Klas Östergrens fascination af samfundets randeksistenser en kritik af det konforme: ”Konsekvensen ved homogene samfund er, at man bliver bange for at miste lejlighed og job. Når man bliver bange, bliver man også fej. Samfundet bliver stille og brydningsløst, og kreativiteten lider under det. Man kan tænke anderledes, når man lever marginalt. Mærkeligt nok giver det en frihed til ikke at tænke på karriere og forbrug, en frihed til ikke at tænke med strømningerne. Derfor er marginale grupper kunstnerisk interessante.” [3].