”»Der er tonsvis af det.« Han hægtede lygten af og lyste mellem træerne rundt om hytten. Det, der på afstand havde lignet sumakskud, var i virkeligheden marihuanaplanter. De var tyndere og mere ranglede, men bladene var ret ens. De var overalt, i mængder, som voksede de vildt eller frøene bare var blevet kastet ud på må og få mellem træerne, en håndfuld her og en håndfuld dér.”
”I en skov af sumak”, s. 103.
Kenneth og Dan bliver en slags venner, og den sommer, hvor de går ud af grundskolen, bruger Kenneth det meste af ferien hjemme hos Dan. Han bor alene med sin søster i et stort hus i et pænt nabolag, og husets have glider over i en lille skov af sumaktræer. Sumak er et skørt træ, der hverken bliver særlig højt eller kan bruges til noget. Til gengæld viser den lette skygge under sumaktræerne sig at udgøre de optimale dyrkningsforhold for marihuana.
I en lille hytte bygget af pileflet sidder de tre og ryger pot hele sommeren, mens verden står på tæer lige uden for hyttens dør. Året er 1970, og den store verden nærmest maser sig ind mod de unge mennesker. Det er en brydningstid, hvor USA’s krig i Vietnam når hele vejen til Sverige, Beatles er gået i opløsning og ordene Alt nu!, som nogen har skrevet over hovedindgangen til skolen, står som et emblem for de unges ønsker.
Romanen er fortalt på bagkant af Kenneth, men Dan Schoultze og hans enigmatiske hippiesøster Hellen er centrum for fortællingen. Hvem er de to søskende, der taler med amerikansk accent og bor alene i et stort hus? Hvorfor er de overhovedet i Sverige?
Karaktertegningerne og situationsbeskrivelserne står ligesom i Klas Östergrens andre romaner stærkt i ”I en skog av sumak” fra 2017 (”I en skov af sumak”, 2019). Der er også mange litterære henvisninger, både konkret, som når Kenneth læser Herman Hesse, og Hellen køber ny indisk litteratur til ham. Men også indirekte, som når Dan står som en 1970’er udgave af Den store Gatsby midt i sin store midsommerfest. Med vemod kigger han ned mod hytten i sumakskoven, hvor lampen blinker som ”den grønne lanterne på Daisys bådebro” (s. 157). Romanen tegner et tidsbillede af svensk ungdom på kanten til et nyt årti, hvor sammenbruddet venter lige om hjørnet.
Klas Östergren
Klas Östergren er ikke uden grund en af Sveriges absolut største samtidsforfattere. Hans gennembrudsroman ”Gentlemen” blev ved udgivelsen i 1980 omgående kult blandt svenskerne, og siden har hans r...
Læs hele forfatterportrættet
