Herman Bang

Genrer og tematikker

Herman Bang var i høj grad en ordenes mand. På rekordtid fik han slået sit navn fast som en allestedsnærværende forfatter, foredragsholder, reporter, anmelder, litteraturformidler, modeskribent, provokatør, skuespilforfatter, instruktør med meget mere.

Hans forfatterskab bliver ofte fremhævet som det første og mest markante blandt de danske impressionister. Selv bekendte han sig da også til den impressionistiske fortællestil og benyttede sig flittigt af en scenisk fremstilling, hvor fortælleren lader begivenheder og personer træde ukommenterede frem for læseren. Sproget er detaljerigt og nuanceret og flyder derudad, og det veksler konstant mellem dialog, sceniske fremstillinger og sindbilleder. I øvrigt kan Bangs forkærlighed for impressionismen også hænge sammen med hans store kærlighed til teatret – det kan næsten virke, som om han i sine litterære værker forsøger at overføre teatrets virkemidler til litteraturen.

En anden litterær retning, Herman Bang bekendte sig til, var naturalismen. Hos Bang giver det naturalistiske grundsyn sig udslag i et forfatterskab, der bugner af indgående psykologiske portrætter, og hvor personernes udvikling perspektiveres både til deres sociale baggrund og det omgivende samfund. Der er særligt to typer karakterer, der præger forfatterskabet. På den ene side skildres degenererede storbydandyer i værker såsom ”Håbløse slægter”, ”Fædra”, Stuk” og ”Excentriske noveller”, mens stille eksistenser i provinsen dominerer det andet spor i værker som ”Tunge melodier”, ”Stille eksistenser”, ”Tine”, ”Under Åget” og ”Ludvigsbakke”. Men uanset om han skildrer håbløse kvindeskæbner som i ”Tine” og ”Ved vejen” eller excentriske storbymiljøer som i romanen ”Stuk”, novellen ”Franz Pander” eller føljetonromanen ”Les Quatre Diables”, tumler personerne med en grundlæggende følelse af tomhed, længsel efter kærlighed og trang til at skabe mening. Flere karakterer må ofre livet – enten i form af selvmord eller sygdom –, fordi de resignerer eller overmandes af livets meningsløshed. Blandt andre centrale temaer er traditionernes spændetrøje – og normer i opbrud på den anden side. Samtidig fylder krigen i 1864 en del i forfatterskabet. Blandt andet i ”Tine”, hvor krigen er det centrale omdrejningspunkt, mens den ekkoer i baggrunden i ”Stuk” og ”Håbløse slægter”.

Beslægtede forfatterskaber

Herman Bang var stærkt inspireret af den franske naturalisme, som den kom til udtryk hos blandt andet Gustave Flaubert (1821-1880) og Émile Zola (1840-1902). Begge forfatterskaber kendte han indgående, da han var med til at introducere dem på dansk grund i en række artikler, som indgår i essaysamlingen ”Realisme og Realister” (1879). Flere af Bangs kvindeportrætter giver da også mindelser om Flauberts ”Madame Bovary” fra 1857, hvor hovedpersonen Emma har forlæst sig på romantisk litteratur, gifter sig med den første den bedste og hurtigt finder ud af, at hun må krydre sin tilværelse med elskere, hvis ikke hun skal dø af kedsomhed i sit ægteskab.

En samtidig dansk forfatter, det er oplagt at sammenligne Bang med, er J.P. Jacobsen (1847-1885), der ligesom Bang forbinder naturalismen med en impressionistisk stil i sine værker – for eksempel i ”Marie Grubbe” fra 1876. Blandt andre samtidige, der er værd at sammenligne med, kan nævnes de norske Henrik Ibsen (1828-1906) og Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), hvis værker Herman Bang i øvrigt var med til at iscenesætte i Paris. Ikke mindst er der mange fælles træk i Henrik Ibsens skildring af Noras skæbne i ”Et dukkehjem” fra 1879 og Herman Bangs mange kvindeportrætter.

Selvom Herman Bangs forfatterskab har mange år på bagen, giver hans fortællestil afsmitning i flere nutidige danske forfatterskaber. Hans sceniske tilgang og ”show it, don’t tell it”-stil genfindes i mange (post)modernistiske forfatterskaber som Christina Hesselholdt, Claus Beck-Nielsen og Helle Helle. Lige som hos Bang er Helles stil karakteriseret af ydre beskrivelser af karaktererne, deres handlinger og dialogen, imens fortælleren er trængt tilbage i kulissen. Hendes minimalistiske realisme kan på den måde ses som en fortættet og koncentreret version af Bangs impressionisme.

Indholdsmæssigt er der ligeledes mange fælles spor mellem Bangs forfatterskab og nutidens litteratur. Der er således ikke langt fra vor tids #MeToo og opbrud i kønsroller til Herman Bangs univers. Det kan således sagtens give mening at læse kvindeskæbnerne i forfatterskaber som Ditte Holm Bro, Olga Ravn og Cecilie Lind i lyset af Herman Bangs forfatterskab – eller hvad med Thomas Korsgaard, Malte Tellerup eller Hans Otto Jørgensen, der både tematiserer kønsroller, seksualitet og provinsen.

Relaterede forfattere