
Thomas Mann
- Redaktionenseptember 2023
- Karina Søby Madsencand.mag., 2007
Intro
Hvis man ønsker at blive klogere på den tyske ånd i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, er Thomas Mann manden at gå til. Debutromanen “Buddenbrooks” gav øjeblikkeligt Mann anerkendelse, og det var med vægt på dette værk, at han fik tildelt Nobels litteraturpris i 1929. I hovedværket “Doktor Faustus” fremstilles det, hvordan en kunstner – og implicit hele den tyske åndselite – sælger sin ånd til djævelen for at kunne skabe bedre kunst. Ved sin hudfletning af kunstnerlivet giver Mann et litterært bud på, hvordan Tyskland kunne udvikle sig til et fascistisk og nazistisk regime i 1930’erne og 40’erne.
Baggrund
Paul Thomas Mann blev født den 6. juni 1875 i Lübeck i Tyskland som anden søn af den velhavende købmand og senator Thomas Johann Heinrich Mann og Júlia, født da Silva Bruhns. Thomas Mann gik på gymnasiet i Lübeck, men da faderen døde i 1891, og familien mistede sin formue, flyttede familien til München. Her arbejdede Mann i første omgang som kontorist ved et forsikringsselskab, som nogle af faderens venner ejede. Siden begyndte han på universitetet i München, hvor han studerede historie, økonomi, kunsthistorie og litteratur som forberedelse til en journalistisk karriere. Her læste han blandt andet filosofferne Friedrich Nietzsche og Arthur Schopenhauer og studerede komponisten Richard Wagner, som siden hen kom til at præge Manns egen skriftlige karriere. Forfatterkarrieren indledtes, da han begyndte at skrive for det nystartede satiriske og politiske magasin Simplicissimus. I 1898 blev den første novelle “Der Kleine Herr Friedemann” (“Lille Hr. Friedemann”) publiceret, og i 1901 udkom værket “Buddenbrooks”, som blev Manns litterære gennembrud og gjorde ham til en rig mand i en alder af 25 år.
”[...] af had til den forbryderiske fornuftspagt, den syndige fornægtelse af sandheden, den banalt frådsende kult af en bagtrappemyte, den strafbare forveksling af det dekadente med det, det en gang var, det fuskeragtige misbrug og den usle likvidering af det gamle og ægte, det trofaste og hæderlige i det ur-tyske, og hvoraf løgne og spytslikkere tilbereder os en sansebedøvende giftfusel. Den mægtige rus, som vi, der altid gerne har villet beruse os, drak os deri, og hvilken vi gennem års bedragerisk ekstase begik et overmål af skændige gerninger – den skal nu betales.”

Født
6. juni 1875 i Lübeck i Tyskland.
Død
12. august 1955.
Uddannelse
Har læst historie, økonomi, kunsthistorie og litteratur på universitetet i München.
Debut
Buddenbrooks. Verfall einer Familie, 1901. (Buddenbrooks, 1903).
Litteraturpriser
Nobels litteraturpris, 1929. Goethepreis der Stadt Frankfurt, 1949.
Sidste udgivelse
Herre og hund. Gyldendal, 2024. (Herr und Hund, 1919). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Inspiration
Johann Wolfgang von Goethe, Friedrich Nietzsche, ArthurSchopenhauer, Richard Wagner.
I 1905 giftede Mann sig med Katia Pringsheim, som var datter af en prominent sekulær jødisk familie af intellektuelle. Sammen fik parret seks børn; tre piger og tre drenge.
I 1929 modtog Thomas Mann Nobels litteraturpris, og netop i den periode begyndte han for alvor at advare om den omsiggribende fascisme. I 1930 afholdt han foredraget “Appell an die Vernuft”, hvori han i stærke vendinger tog afstand fra nazismen og opmuntrede arbejderklassen til modstand. I samme periode udtrykte han i stigende grad sympati for socialismen og kommunismen.
I 1933 emigrerede Mann med sin kone fra München til Küsnacht nær Zürich i Schweiz, og i 1939 rejste han til USA, hvor han underviste på Princeton Universitet. I 1944 fik Mann statsborgerskab i USA, men han valgte alligevel at flytte tilbage til Europa i 1952, hvor han bosatte sig i Klinchberg nær Zürich. Thomas Mann døde af sclerose på et hospital i Zürich 1955. Han er begravet på Klichberg i Zürich.
Udvalgte bøger
- Buddenbrooks
Thomas Manns første roman “Buddenbrooks” udkom i 1901 (“Buddenbrooks”, 1903). Handlingen foregår i handelsstaden Lübeck, og den centrerer sig om det mægtige handelshus ejet af familien Buddenbrooks...
Læs mere om bogen - Døden i Venedig
Hovedpersonen i “Der Tod in Venedig” fra 1912 (“Døden i Venedig”, 1913) er den aldrende, verdensberømte forfatter Gustav Aschenbach, som har forsvoret sanseligheden og viet sit liv til at skrive. H...
Læs mere om bogen - Trolddomsbjerget
Fortællingen i “Der Zauberberg” fra 1924 (“Trolddomsbjerget”, 2000) indledes et tiår inden Første Verdenskrig. Her møder vi den 24 årige Hans Castorp, som netop er draget af sted fra sin fødeby Ham...
Læs mere om bogen - Doktor Faustus
“Doktor Faustus” fra 1947 (“Doktor Faustus”, 1967) gendigter det gamle sagn om Faust, der sælger sin sjæl til djævelen. Faust er i dette tilfælde komponisten Adrian Leverkühn, der sælger sin sjæl f...
Læs mere om bogen - Felix Krull. En svindlers bekendelser
Felix Krull er både hovedperson og fortæller i den vaskeægte gavtyveroman “Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull” fra 1954 (“Felix Krull. En svindlers bekendelser”, 1955). Han sidder nemlig som...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Thomas Mann
1903. (Buddenbrooks, 1901). Roman
Thomas Mann
1930. (Troldomsbjerget, 1989). (Der Zauerberg, 1924). Roman
Thomas Mann
1955. (Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull, 1954). Roman
Thomas Mann
1957. (Doktor Faustus, 1947). Roman
Thomas Mann
1960. (Erzälungen, 1952). Roman
Thomas Mann
Gyldendal, 2017. (Königliche Hoheit, 1909). Oversætter: Esther Kielberg.
Thomas Mann
Gyldendal, 2021. (Der Erwählte, 1951). Oversætter: Per Øhrgaard.
Noveller
Thomas Mann
Gyldendal, 2013. (Späte Erzählungen 1919-1953). Oversat af Judyta Preis, Jørgen Herman Monrad.
Thomas Mann
Gyldendal, 2024. (Herr und Hund, 1919). Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.
Essays
Thomas Mann
1937. Essay
Thomas Mann
1942. Breve fra eksilerede Thomas Mann henvendt til sit tidligere land
Thomas Mann
Multivers, 2022. (Rede und Antwort, 1922). Oversat af Karin Højersholt.
Film
Filmstriben.
Opera
Britten Benjamin
1973. Første gang vist på Snape Maltigs nær Aldebourgh, England 16. juni 1973
Teater
Grzegorz Jarzyna
1999. Pilish Theatre in Wroclaw
Om forfatteren
Web
Hjemmeside med information om forfatterskabet.
På Nobels hjemmeside findes en bibliografi om Mann.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Thomas Mann'.
Stor artikel om forfatteren.
Podcast om romanen Buddenbrooks fra litteraturarrangement med Niels Brunse og Morten Dyssel Mortensen, Dagbladet Information, februar 2013.
Bøger
Hermann Kurzke
Forlaget Bahnhof, 2010.
Rasmus Navntoft
Forlaget Per Kofod. 2012.
Børge Kristiansen
Rosenkilde & Bahnhof, 2013.
Tilmann Lahme
2017. (Die Manns). Oversætter: Judyta Preis ; oversætter: Jørgen Herman Monrad. (99.94)
Volker Weidermann
Turbine, 2023. (Mann vom Meer, 2023). Oversat af Lone Østerlind. (84)




