Thomas Mann

Genrer og tematikker

Flere af Manns store værker er realistiske. De foregår på navngivne, eksisterende steder, og de materielle omgivelser såsom huse, møbler og beklædning bliver nøje beskrevet. Ligeledes skildres handlingen via samtaler og brevudvekslinger. Værkerne er politiske i den forstand, at man kan læse dem som idehistoriske gengivelser af samtidige problemstillinger. Det gælder ikke mindst for romanerne “Buddenbrooks”, “Trolddomsbjerget” og “Doktor Faustus”.

Religionen og mytologien spiller også en stor rolle i forfatterskabet. Det gælder på meget direkte vis i tetralogien om Josef og hans brødre, hvor Mann genfortæller skabelsesberetningen og udforsker mytologiens status. Men religionen spiller ligeledes en stor rolle i værkerne “Buddenbrooks”, “Doktor Faustus” og ”Trolddomsbjerget”, men her er det netop religionens mistede betydning, der er central. I ”Trolddomsbjerget” mener Naphta således, at religionen må findes frem igen som en sand og bærende samfundsværdi.

Et hovedtema i forfatterskabet er forholdet mellem den borgerlige tilværelse og kunstnerens mere frie bohemetilværelse. Det er et ganske centralt tema allerede i Manns første novelle, hvor Herr Friedemann gerne vil være kunstner, men da han fremlægger ideen for sin mor, siger hun, at han skal videreføre familietraditionen og blive købmand. Ligeledes i “Buddenbrooks”, hvor Thomas’ og Antonies bror Christian sværger til teater, smukke kvinder, god mad og drikke. Han hengiver sig i den grad til nydelsens sfære, at han ikke kan tage sig sammen til at arbejde, og som sådan er han en diametral modsætning til den øvrige familie, hvor det er arbejdets dyder, der er det centrale i livet. Den samme konflikt er også Thomas’ søn Johann fanget i, og han dør sågar efter, at han en dag for alvor giver sig hen til musikkens univers og spiller ud af fri fantasi. Det er også hovedtemaet i “Tonio Kröger” fra 1903, hvor hovedpersonen er dybt splittet mellem sin opvækst i en borgerlig familie og sin litterære trang, som livet igennem isolerer ham fra sine omgivelser. Og det er et tema i “Døden i Venedig”, hvor hovedpersonen transformeres fra en pligtopfyldende forfatter med faste arbejdstider til en drengeelskende bohemefigur, samt i “Doktor Faustus”, hvor figurerne konstant diskuterer kunstens rolle i livet.

Kontrasten mellem borgerskabets liv og kunstnerens tilværelse hænger nøje sammen med forholdet mellem tradition og fornyelse. I Romanen “Felix Krull” ironiserer Thomas Mann godt og grundigt over begrebet tradition. Mann siger selv om denne roman, at: “Måske er det den mest personlige ting, jeg har skrevet, for den repræsenterer min holdning til tradition, som jeg anser for både elskelig og destruktiv, og som har domineret mig som forfatter.” (På www.nobelprize.org).

Nogle litterære analytikere har fokuseret på de seksuelle aspekter i Thomas Manns forfatterskab og benyttet dem til at fremhæve dem i bibliografiske læsninger. Især “Døden i Venedig” er blevet benyttet til at fremhæve, at Thomas Mann tilsyneladende havde homoseksuelle, eller måske ligefrem pædofile tilbøjeligheder. Hvis man er interesseret i sådanne bibliografiske læsninger kan Anthony Heilbuts “Thomas Mann: Eros and Literature” og Gilbert Adairs “The Real Tadzio” anbefales.

Beslægtede forfatterskaber

Thomas Manns romaner trækker mange tråde til tidligere kunstnere og filosoffer og til hans samtids kunstnere. Også biblen spiller en stor rolle. I tetralogien om Josef og hans brødre trækkes i høj grad på biblen, idet det er en genfortælling af skabelseshistorien, som Mann udfolder i en undersøgelse af mytologiens status. Biblen er ligeledes central i værker som “Doktor Faustus”, hvor Adrian Leverkühn en overgang læser teologi, men ender med at donere sin sjæl til djævelen, samt i “Buddenbrooks”, hvor især Jean og hans kone er meget troende, og hvor mangen en missionær og pastor besøger det Buddenbrookske hus.

Læge og psykoanalytiker Sigmund Freud, som levede fra 1856 til 1939, og som fik stor indflydelse på sin tid som skaber af psykoanalysen, spiller ligeledes en rolle i Manns værker. Særligt i “Trolddomsbjerget” kan man læse hans påvirkning, og her ironiserer Mann skarpt over psykoanalysen. Det fortrængte ligger således konstant og lurer under overfladen på sanatoriet – både i form af psykiske og erotiske spændinger og i mødet med døden. Hans Castorp prøver at tage livtag med især fortrængningen af døden ved at opsøge de døende, som ellers bliver holdt pænt på afstand af sanatoriets beboere, samt ved at studere anatomi og lægevidenskab.

Filosoffen Friedrich Nietzsche, som levede fra 1844-1900, havde ligeledes betydning for Thomas Manns forfatterskab. Nietzsche beskæftigede sig indgående med værdiernes forfald som resultat af de kristne værdiers fallit, og han advarede mod en forestående nihilisme som resultat heraf. Nietzsches indflydelse afspejles eksempelvis i “Trolddomsbjerget”, hvor modernitetens værdier og idealer debatteres indgående, og i “Doktor Faustus”, hvor modernitetens idealer for alvor sættes på prøve. For øvrigt er Adrian Leverkühns liv decideret blevet sammenlignet med Nietzsches. Nietzsche får syfilis efter et besøg på et bordel, og han lider et mentalt sammenbrud og dør af sygdommen. Tilsvarende besøger Leverkühn i romanen “Doktor Faustus” et bordel, berøres af en prostitueret, og kort tid derefter opsøges han af djævelen.

Af andre indflydelsesrige forfattere, filosoffer og musikere, som Mann har været inspireret af, kan nævnes Johann Wolfgang Goethe, som eksempelvis forfattede “Faust”, russeren Fjodor Dostojevskij, Arthur Schopenhauer, Richard Wagner og Theodor Adorno.

Thomas Mann bliver betragtet som et af det 20. århundredes store forfatterskaber, og han har uvægerligt haft indflydelse på mange efterfølgende forfatterskaber. Eksempelvis nævner den tyrkiske forfatter og Nobelprisvinder anno 2006, Orhan Pamuk, Thomas Mann som en forfatter, der har haft stor indflydelse på hans egen skriftlige udvikling.

Hvis man ønsker at opstøve forfatterskaber, der er beslægtede med Manns, kan det blandt andet anbefales at læse digter og essayist Hans Magnus Enzensberger. Enzensbergers poesi er sarkastisk og ironisk og beskæftiger sig i høj grad med det tyske væsen omkring og efter Anden Verdenskrig, og hans essays er tilsvarende politiske. Også den tyske forfatter Günter Grass, som benytter en sarkastisk og skarp pen i sine romaner, der i vid udstrækning indfanger det tyske væsen, skal fremhæves i den sammenhæng. Er man betaget af det slægtshistoriske tema, kan det eksempelvis anbefales at læse Morten Ramslands “Hundehoved” om en dansk-norsk families historie gennem det 20. århundrede og Lars Saabye Christensens “Halvbroderen” om en families historie gennem fire generationer.

Relaterede forfattere