”Martin drev omkring utan mål, han visste knappt var han gick. Plötsligt märkte han, att han gick och grät. Han förstod icke rätt varför. Han hade eljest icke lätt för att gråta.”
”Martin Bircks ungdom”, s. 127.
Martin vokser – ligesom Hjalmar Söderberg – op i en tryg familie med en kærlig far, en musikalsk mor og en mormor, der læser avis og fortæller eventyr. Hvad familien mangler i økonomisk overflod opvejes af kultur og kærlighed, hvilket bliver tydeligt i kontrasten til legekammeraten Ida, der bor alene med sin katolske far.
Efter studentereksamen er Martin splittet mellem sin drøm om at blive digter og sit ønske om at kunne overleve og forsørge sig selv. Han bliver ind imellem ramt af en uforklarlig melankoli, og han har lange indre monologer, hvor han filosoferer over Guds eksistens, meningen med livet og kærlighedens væsen. Han når frem til, at han ikke tror på Gud, og han har hele tiden en følelse af, at han ikke rigtigt lever livet. At hans liv er forvirret og pinligt, fyldt med overfladiske sorger og fattig glæde.
Sproget er enkelt, og mange sætninger er opbygget som ligefremme hovedsætninger, der indledes med konjunktioner som ”og” og ”men”. Til forskel fra andre af Söderbergs romaner er ”Martin Bircks ungdom” en udviklingsroman. Det er en romangenre, der ved at følge hovedpersonen gennem længere tid, ofte et helt liv, viser, hvordan ydre omstændigheder præger karakterens udvikling, og hovedpersonen ender til trods for ambitioner og idealisme i afmagt og ensomhed. Drømmene smuldrer og erstattes af desillusion.
Med tiden er ”Martin Bircks ungdom” blevet en klassisk coming of age-roman, der har omtrent samme status i Sverige, som Tove Ditlevsens ”Barndommens gade” har det i Danmark og J.D. Salingers ”The Catcher in the Rye” (”Forbandede ungdom”, 1951) i USA.
Hjalmar Söderberg
Hjalmar Söderberg er en af svensk realismes allerstørste romanforfattere. I sin samtid blev han anklaget for at være vemodig, blasert og pornografisk, og hans bøger om utroskab, voldtægt og mord va...
Læs hele forfatterportrættet
