Tom Buk-Swienty

Emneord:

Senest opdateret

Martine Stock
journalist, november 2025
Karina Søby Madsen
cand.mag., 2019

Hovedforfatter

Martine Stock
journalist, 2014

Tom Buk Swienty har en særlig evne til at levendegøre historiske begivenheder, så man som læser føler, man er der. Med afsæt i historisk kildemateriale og personlige fortællinger dramatiserer han vores fortid, som i bøgerne ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”, hvor krigen i 1864 er i centrum. Dette dramatiske vendepunkt i Danmarkshistorien tematiseres ligeledes i værkerne ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller” med afsæt i Wilhelm Dinesens dramatiske historie. Også Verdenskrigene kommer under Buk Swientys behandling – i ”Berlin brænder” og ”Russerne kommer” bliver læserne vidne til Berlins fald, når vi følger fire danskere, to journalister og to diplomater, og deres liv i Berlin i krigens sidste år.

Baggrund

Tom Buk-Swienty er født den 19. juli 1966 i Eutin i Tyskland, men flyttede som 4-årig til Sønderborg i Sønderjylland, tæt på den slagmark, som danner bagtæppe i flere af hans historiske bøger. Her voksede han op.

”Snart er der tavshed, snart rejser den gamle kvinde sig, snart gør Dinesen det også, og derefter ser han en hestevognskærre, fyldt til randen med lig, hvis ene hjul bumper hen over kraniet på en af de dræbte kommunarder. Eller måske var han bare hårdt såret og ikke død endnu, da fælgen knuste hjerneskallen? De regeringstro borgere, der nysgerrigt ser på, griner. Kærrens kusk griner. Dinesen græder.”

”Ild og blod”, s. 468.

Lige siden han var barn, har han været interesseret i historie og drømt om at blive forfatter. På sin hjemmeside fortæller han: I mit barndomshjem havde vi en mystisk kuffert stående oppe på loftet –”morfars kuffert”. I kufferten gemte der sig stakke af tætskrevne notesbøger med noveller, som min morfar i sin ungdom havde skrevet, men aldrig fik udgivet. Hans forfatterdrøm blev min drøm, og også jeg begyndte at fylde det ene hæfte efter det andet. Til mit held havde jeg i folkeskolen to pragtfulde dansklærere, der generøst opmuntrede mig til at skrive løs.”

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
19. juli 1966 i Eutin, Tyskland.
Uddannelse
Cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California. I 2014 adjungeret professor i historie ved SDU.
Debut
Amerika Maxima – Et dansk roadtrip gennem Clintons USA. Rosinante, 1999.
Litteraturpriser
Årets historiske bog, 2008. Årets faglitterære pris, 2009. Søren Gyldendal-prisen, 2010. Læsernes Bogpris, 2011. . Dansk-Tysk pris, 2014. Rungstedlundprisen, 2015. Weekendavisens Litteraturpris, 2015. Rødekro Kulturpris, 2016.
Seneste udgivelse
Russerne kommer. Politiken, 2025.
Inspiration
Thorkild Hansen og Erich Maria Remarque.
Genre
Faglitteratur

Som barn elskede han at lege krig med sine små legetøjssoldater. Krigen var i hans bevidsthed både fascinerende, men også forbundet med stor rædsel, ikke mindst præget af farfarens historier. Under 2. Verdenskrig var farfaren blevet sendt fire år til Østfronten som tysk soldat. Da Buk-Swientys tur kom til at skulle aftjene sin værnepligt, var det krigsmodstanden, der vandt over den barnlige fascination, og han aftjente værnepligten som militærnægter ved Sønderborg Slot.

I 1992 blev Buk-Swienty cand.mag. i Historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California og begyndte herefter at arbejde som freelancejournalist for forskellige dagblade. I 1994 flyttede han med sin familie til USA og fungerede i årene 1996-2005 som Weekendavisens USA-korrespondent. Undervejs rejste han Amerika tyndt og skrev flere bøger, deriblandt rejseberetningen ”Amerika Maxima” fra 2002 og ”Det sidste hus på prærien” fra 2006, som er en samling af reportageartikler.

I 2005 rejste familien tilbage til Danmark, hvor Tom Buk-Swienty blev ansat som lektor i journalistik ved Syddansk Universitet, indtil han i 2010 besluttede sig for at blive forfatter på fuld tid.

I 2014 blev han adjungeret professor på Syddansk Universitet. Privat er han gift med kommunikationsrådgiver Annette Buk-Swienty, som han har to børn med. Parret er bosat i Odense.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Tom Buk-Swienty fortæller om "Russerne kommer" i interview med Forfatterweb. November 2025.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tom Buk-Swientys forfatterskab byder på en lang række dokumentariske værker, der sætter historiske begivenheder i spil. Han indledte sit forfatterskab med et par bøger om USA – bl.a. reportagebogen ”Det sidste hus på prærien” og ”Den ideelle amerikaner”, der fortæller historien om den dansk-amerikanske journalist, reformist og fotograf Jacob A. Riis. Men ikke mindst med værkerne om den skæbnesvangre krig i 1864 slog hans forfatterskab igennem hos det danske publikum. I ”Slagtebænk Dybbøl”, ”Dommedag Als”, ”Ild og blod”, ”Til døden os skiller” tager Buk-Swienty læserne med til den slagmark, som han selv er vokset op nærved. I de to sidstnævnte værker er det ikke kun 1864, der er omdrejningspunktet. Værkerne fortæller historien om eventyreren, krigeren, aristokraten og levemanden Wilhelm Dinesen, der i øvrigt er far til forfatter Karen Blixen. Men der er ikke tale om en gennemført historisk biografi – snarere en dramatiseret dokumentarisk fortælling, der bygger på historisk materiale såsom dagbøger, malerier og breve.

Et tema, der går igen i Buk-Swientys forfatterskab, er krigens konsekvenser for det enkelte menneske og dets omgivelser. Blandt andet tematiseres det i ”Tommy og Tanne” om Karen Blixen og hendes bror Thomas Dinesen. Her bliver læserne lukket ind i det åbne sår i familien, som faren skaber ovenpå sin deltagelse i 1864-krigen. Temaet behandles også i ”Berlin brænder” – blandt andet igennem Stemanns granatchok, og hvordan krigens dramatiske oplevelser ødelægger både sjæle og ægteskaber.

Tom Buk-Swienty har en unik evne til at dramatisere historisk kildemateriale og blæse liv i historien og små og store personligheder for læseren. Ikke mindst i sit tobindsværk om 2. Verdenskrig bliver det tydeligt, at Buk-Swienty er inspireret af spændingsromanen i den måde, han formår at opbygge suspense i fortællingen. Konstant docerer han spor og små hints, der fungerer som en effektiv krog for læseren. Ifølge pensioneret historielærer og journalist Karsten Bräuner er han dog lige rigeligt kreativ i ”Berlin brænder”. I et debatindlæg i Politiken anfører han således, at der er flere detaljer i værket, der er ukorrekte, og at ”stil sættes over substans”. (Karsten Bräuner: Historiker: Tom Buk-Swienty laver fejl på fejl i bestseller om Berlin under Anden Verdenskrig. Politiken, 2025-09-01). Buk-Swienty afviser kritikken og påpeger: ”Som det altid er tilfældet med omfattende historiske værker, kan man finde detaljer, der kan diskuteres eller nuanceres. Men min bog står på et solidt historisk grundlag, og dens fremstilling af de dramatiske begivenheder i Berlin er veldokumenteret.” (Torben Brenner: Topanmeldt bestseller er fuld af fejl. Politiken, 2025-09-01).

Beslægtede forfatterskaber

Tom Buk-Swienty er meget inspireret og fascineret af den danske forfatter Thorkild Hansen, som han læste som ung. Særligt ”Det lykkelige Arabien” (1962) har sat sig dybe spor og repræsenterer for ham en måde at formidle historie på, som er levende og spændende: ”Det er en bog, som er et eventyr og et stykke spændende danmarkshistorie, fortalt så man virkelig kommer tæt på de mennesker, der var med i dramaet. Det var en måde at skrive historie på, som åbnede en kolossal verden for mig,” siger han (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).

Buk-Swienty er desuden meget inspireret af den anglo-saksiske historieskrivning og dens narrative historiefortællere, der tæller navne som amerikanske Stephen E. Ambrose og engelske Anthony Beevor, der begge blandt andet har skrevet om 2. Verdenskrig. Han har også ladet sig inspirere af skønlitterære forfattere, og særligt Erich Maria Remarques ”Intet nyt fra vestfronten” (1929) har præget ham i udarbejdelsen af 1864-værket.

Remarques enkle og effektive sprog, der gør, at man som læser kommer med til fronten og får en idé om krigslivet med alle dets grusomheder, går igen i Buk-Swientys forfatterskab. Tilmed er første scene i ”Slagtebænk Dybbøl” i stil med første scene i ”Intet nyt fra vestfronten”: ”Uden at vide det havde jeg lænet mig op ad Remarque og var blevet influeret af ham. Nogle gange ved man det, nogle gange ved man det ikke. Det er utroligt vigtigt for en skribent at læse bredt og lade sig inspirere af mestrene,” siger forfatteren” (Tom Buk-Swienty fortæller om sine inspirationskilder til Litteraturens Huse).

Heller ikke herhjemme er Buk-Swienty den eneste forfatter, der har et narrativt greb om det historiske stof. For eksempel har journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen også benyttet sig af dramatisering i sine dokumentariske bøger såsom ”Blekingegadebanden” (2008) og ”Hippie” (2011). Niels Barfod, der har skrevet ”En kriger: portræt af Ole Lipmann” (2007) og ”Manden bag helten – Knud Rasmussen” (2011) samt Anders Bo Rasmussen, der har skrevet ”I krig for Lincoln: dansk blod i den amerikanske borgerkrig”, benytter sig af en lignende tilgang.