Thorkild Hansen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2017

Hovedforfatter

Anders Olling
journalist og cand.mag., 2011

Thorkild Hansen satte med sine dramatiske dokumentarromaner spørgsmålet om fakta og fiktion på spidsen. Med udgangspunkt i virkelige begivenheder skrev han biografisk litteratur om misforståede antihelte, hvilket nemt kan forveksles med ægte historieskrivning. Det har gjort Thorkild Hansen til en udskældt figur i især historiske kredse, men til gengæld en populær og prisbelønnet skønlitterær forfatter. Ingen kan nemlig modsætte sig Thorkild Hansens fortræffelige talenter som fortæller og heller ikke hans evne til at åbne folks øjne for hengemte historiske emner som dansk slavehistorie, Carsten Niebuhrs Arabiensrejse og søfareren Jens Munks tragiske opdagelsesrejser.

Baggrund

Thorkild Hansen kom frem sammen med efterkrigstidens modernister i dansk litteratur, men han spillede alligevel på sin helt egen bane i sit i Danmark meget særegne forfatterskab.

”De fleste mennesker bærer inden i sig et billede af barndommens kyst, og mens alle livets andre indtryk langsomt fortoner sig og slettes ud, bliver dette billede stærkere og stærkere [...] nogle rejser helt til verdens ende for at finde det land igen, men ingen kyststrækninger kan bringes til at passe, og de, der kommer allerlængst væk, helt derud, hvor man for alvor begynder at huske det glemte...”

"Det lykkelige Arabien", s. 367.

Han voksede op i det ”fattigfine” Virum i mellemkrigstiden. Den københavnske forstad kunne dog ikke tilfredsstille den kvikke unge mands kunstneriske aspirationer, så da han havde fået studenterhuen på hovedet, rejste Thorkild Hansen i 1945 som 18-årig til Paris for at udleve sin drøm om at leve som ægte boheme-kunstner i byernes by. Det skulle blive afgørende for hans gerning.

Foto: Tage Nielsen

Født
9. januar 1927.
Død
4. februar 1989.
Uddannelse
Studier i litteraturhistorie.
Debut
Minder svøbt i vejr. En studie i Jacob Paludans digtning. Hasselbalch, 1947.
Litteraturpriser
Nordisk Råds Litteraturpris, 1971.
Seneste udgivelse
Slavernes øer. Gyldendal, 2017.
Inspiration
Den misforståede antihelt.
Genre
Autofiktion

I Paris blev Thorkild understøttet af en rig fransk baron, som indvilgede i at være hans mæcen, men efter sigende har velynderen også haft en mere kødelig forkærlighed for unge mænd som Thorkild Hansen. Den unge forfatter kunne dog med rigmandens finanser i ryggen udleve drømmen om et sorgløst liv som kunstner i byens intellektuelle miljø. Han omgikkes de franske eksistentialistiske filosoffer, kunne koncentrere sig om skrivningen og viste sig som korrespondent for Ekstra Bladet at være en særdeles talentfuld skribent. Kort sagt dannedes den unge Thorkild Hansen i løbet af sine fem år i Paris, og kimen til forfatterskabet blev lagt med hans første udgivelse, en fagbog om digteren Jacob Paludan i 1947.

Thorkild Hansens levned rummer en påfuglehale af forskellige genrer. Han skrev dagbøger, reportager, essays, biografier og nåede også at udgive selvbiografien ”Søforhør” (1982), hvor han interviewer sig selv. Mest kendt er Hansen dog for sine episk drejede og biografisk udfordrende dokumentarromaner, som gav ham en bred læserskare.

Thorkild Hansen var hverken som forfatter eller person typen, der indordnede sig efter danske standarder og kun fløj så højt, som vingerne kunne bære. Verden var hans legeplads, og derfor var det egentlig ikke så upassende, at han endte sine dage i en kahyt ombord på et skib på rejse i det Caribiske Hav.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Thorkild Hansen beskæftigede sig i sit forfatterskab med forskellige genrer som dagbøger, rejseskildringer, erindringer og biografier. Den mest udbredte del af forfatterskabet er dog den temmelig særegne genre, som er blevet benævnt dokumentarromanen. Her lader Thorkild Hansen fiktioner udspille sig på konkrete og sande historiske kilder, men Hansen kravler ind under huden på sine personer og gør dem til sine egne fiktive romanfigurer.

Der er også meget ”røver og soldater” over Thorkild Hansens bøger. Han lægger vægt på dramatiske begivenheder og betoner de skildrede personers menneskelige egenskaber, så de enten kommer til at fremstå mere ædle eller skurkagtige, end tilfældet nok har været. Gevinsten er, at det giver Thorkild Hansen mulighed for at skabe medrivende historier, hvor de hengemte historier bliver vakt til live på en underholdende facon. Samtidig afslutter han konstant sine kapitler med ildevarslende cliffhangers, som får læseren til at hænge på.

Til gengæld løfter historikerne øjenbrynene, når Thorkild Hansen pynter hist og her og spekulerer i personernes følelsesliv uden videnskabeligt belæg. Det er vigtigt som læser af Thorkild Hansens bøger at huske på, at der er tale om skønlitteratur, selvom hans forførende dokumentarromaner godt kan få læseren til at tænke noget andet.

En central figur hos Thorkild Hansen er den misforståede antihelt, hvis gode intentioner og hårde arbejde ikke udmønter sig i succes eller anerkendelse i samtiden. Jens Munks katastrofale opdagelsesrejse, Carsten Niebuhrs dramatiske Arabiensrejse og en figur fra slavetrilogien som Peter von Scholten er eksempler på de centrale personer, som må gå mangt og meget igennem, før de kan blive rehabiliteret i Thorkild Hansens bøger.

På den måde er der et gennemgående tema hos Thorkild Hansen: Verden er ikke et rart sted for folk, som forsøger at gøre det rigtige. Offentligheden er altid på jagt efter en syndebuk, som folket kan pege fingre ad, og ofte er det de bedste (mænd), der må igennem sølet som en anden Job. Endda uden til sidst at finde frelse eller anerkendelse for deres ellers så store bedrifter. Ikke før Thorkild Hansen skriver en bog om dem i hvert fald.

Beslægtede forfatterskaber

Der er et sandt historisk svung over Thorkild Hansens nærmest episke litteratur, hvilket gør ham til lidt af en ener blandt danske forfattere. Hansen leverer dramatisk litteratur, der ofte udspiller sig fjerne, eksotiske steder, hvilket er temmelig unikt blandt danske modernister fra efterkrigstiden. Her lod man ofte handlingerne udspille sig i samtiden og i danske omgivelser, så en social og psykologisk realisme kunne udspille sig så troværdigt som muligt. Den slags litteratur skrev Thorkild Hansen ikke. Han var ude på verdenshavene med kaptajner, guvernører, konger og andre store mandfolk.

I den forstand har Thorkild Hansen en vis lighed med Karen Blixen, der også lod sine fiktioner udspille sig i fjerne egne og med ”store” mænd som konger og kardinaler som hovedrolleindehavere. Men hvor verdensbilledet hos Blixen står fast – magthierarkiet hos Blixen er intakt og magthavere kan regne med deres position – er der hos Thorkild Hansen en helt anden og mere rå individualisme på spil. Hos Hansen kan personerne ikke længere tage deres position for givet. De er i høj grad i omstændighedernes vold, og mange falder fra magtens og anseelsens tinder – også selvom deres handlinger burde give dem anerkendelse.

Samtidig indskriver Thorkild Hansen sig i diskussionen om litteraten Poul Behrendts begreb om dobbeltkontrakten. Her udfordres grænsen mellem litteratur og virkelighed, da denne litteratur ofte er en form for fiktion, som alligevel tager sig ud som noget ikke-fiktivt. Som oftest falder selvbiografisk litteratur ind under dobbeltkontrakten, fordi forfatteren udleverer detaljer fra sit eget liv i en fiktiv form på en måde, som gør, at læseren kan forledes til at tro, at der er tale om virkelige beretninger. Under denne kategori finder man forfattere som Knud Romer, Peter Høeg og Suzanne Brøgger. Men Thorkild Hansen er mest berømt for sine historiske romaner, der ofte har karakter af at være biografier. Thorkild Hansens romaner finder sted i et krydsfelt mellem det fiktive og non-fiktive, og det gør forfatterskabet både inciterende og problematisk. Måske er Thorkild Hansen blot en journalist, der er rykket ind på historikernes territorium, og gør det, så få videnskabsmænd mestrer: Han vinkler og formidler sit stof.

Læsere med særlig interesse for danskernes fortid som slavehandlende bad guys i kolonierne kan med fordel også kaste sig over Kim Langers forfatterskab, der ligesom slavetrilogien sætter fokus på dette oversete kapitel i historien.