Rudolf Broby-Johansen

Emneord:

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., januar 2019

På trods af at der kun er få skønlitterære titler i Rudolf Broby Johansens omfangsrige bibliografi, er han en central særling i det 20. århundredes litteratur og kulturhistorie. Han var en bramfri skribent, en krakilsk debattør og regnes for Danmarks mest radikale litterære ekspressionist. Hans debutdigte ”BLOD” blev ved udgivelsen i 1922 beslaglagt af politiet, og i den efterfølgende retssag måtte han forsvare både sit kunstsyn og den kunstneriske frihed. Politisk var han funderet i det danske kommunistparti, og hele sit liv kritiserede han kapitalismen og borgerskabet, men forsvarede de fattiges ret til et værdigt liv og alles mulighed for at se og forstå kunst – både den aktuelle, den ældre og alle de brugsgenstande, vi omgiver os med i hverdagen.

Baggrund

Rudolf Kristian Albert Broby-Johansen blev født i Aalborg i år 1900. Hans far, der var herregårdsgartner, fik knogletuberkulose og mistede sit arbejde. Derfor flyttede familien, kort efter at Rudolf blev født, til Fyn, hvor faren havde familie. Til trods for de trange kår, og at hans far døde, da Rudolf var 13 år gammel, mindes Broby-Johansen sin barndom som lykkelig. På grund af sit kvikke hoved fik han friplads i realskolen og derefter på det Indre Missionske Gymnasium i Haslev, hvor han som en af de eneste ikke tilhørte det bedre borgerskab. Han drømte om at blive digter og sendte et udvalg af sine skrivebordsskuffedigte til Georg Brandes.

”SKAMSLIDT DIVAN// PÅ RYGGEN TØS/ MED CHEMIS-VALK OVER MAVE/ SPREDBEN/ BORER STRIKKEPIND/ I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA/ GURGLENDE// LIG KØNSKRYBER”

”BLOD”, s. 17.

Efter studentereksamen flyttede han til København for at læse på universitetet, men selvom han fulgte litteraturprofessor Vilhelm Andersens forelæsninger, var han mere engageret i de samtaler, han havde i frokostpauserne med en gruppe dedikerede digtere. Det var bl.a. Jørgen Bukdahl og digteren Johannes Wetzer, hvis litterære forening ”Renæssance” Broby-Johansen blev medlem af.

Foto: Erik Gleie

Født
25. november 1900 i Aalborg.
Død
9. august 1987 i København.
Uddannelse
Broby-Johansen læste på Københavns Universitet med hovedfag i dansk og bifag i tysk og fransk fra 1919-1920, hvorefter han skiftede hovedfag til historie frem til 1925. Dog uden at tage den afsluttende eksamen.
Debut
BLOD - Expressionære digte. Det Ny Studentersamfunds Forlag, 1922.
Litteraturpriser
Holberg-medaljen, 1970. Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris, 1975. PH-prisen, 1984. Derudover blev han i 1985 udnævnt til æresdoktor ved Odense Universitet.
Seneste udgivelse
Blod: expressionære digte. Æter, 2014
Inspiration
Kommunisme, Bertolt Brecht, August Stramm, den symbolistiske maler Arnold Böcklin og tidsskriftet ”Der Sturm”.
Periode
Ekspressionisme
Klassisk dansk
Rudolf Broby-Johansen. Af Greve Bibliotek, 2022.

Samtidig med de litterære diskussioner engagerede han sig også politisk i det nystiftede kommunistparti. Han debuterede litterært i tidsskriftet Klinte i 1920 med prosastykket ”Aragraf. Et fragment” og arbejdede derefter på sin første digtsamling, der hed ”Purpur i Falmen og Marmor i Forfald”. Men efter et par inspirerende rejser til Tyskland forkastede han digtene, der blev udgivet posthumt i 2004 med titlen ”Ord”.

På et længere ophold i Berlin stiftede han bekendtskab med den tyske ekspressionisme og dadaisme, hvilket inspirerede ham til at danne Det Ny Studentersamfund, samt til at skrive digtsamlingen ”BLOD” (1922). Fem dage efter udgivelsen blev den beslaglagt. Digtene blev anklaget for at være pornografiske, og den efterfølgende retssag gjorde Broby-Johansen berømt. Han blev kendt skyldig, og det var først i 1960’erne, at ”BLOD” blev genudgivet og bl.a. af litteraturkritiker Hans Jørgen Nielsen anerkendt for dens litterære kvaliteter.

Efter det avantgardistiske drama ”Bodsspil” (1925) helligede Broby-Johansen sig arbejdet med kunstformidling og kulturjournalistisk, bl.a. som underviser på Vrå Højskoles sommerkurser.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Klassisk dansk: Rudolf Broby-Johansen. Af Greve Bibliotek, 2022.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Rudolf Broby-Johansens allertidligste ungdomsdigte afspejler den interesse for symbolismens sjælelige gennembrud, som ”Renæssance”-gruppen dyrkede. Men efter mødet med tysk ekspressionisme i Berlin ændrede hans udtryksform sig radikalt. Selv beskriver Broby-Johansen den modernistiske kunstretning ekspressionismen og dens subjektive sanseindtryk og voldsomme ordudladninger som en romantisk bevægelse i moderne form. Og som en videreførelse af impressionisternes kunstsyn og sanseindtryk – dog i en absurd og forvrænget variant, hvor kunstnerens foragt for virkelighedens usle realiteter skinner stærkt igennem. Han fremhæver i ”Hverdagskunst-Verdenskunst”, at ekspressionismens motiver ofte er f.eks. primitive naturfolk eller gemene, groftskårne bønder.

I digtet ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” skildrer han en fattig pige, der er blevet gravid og skal have fjernet fosteret med en strikkepind. I sin forsvarstale for ”BLOD” uddyber han, at bordelpigen i digtet ikke er fri fantasi. Hun er en skæbne af kød og blod, han har mødt, og som i ren uvidenhed er blevet med barn. Og selvom abort var ulovligt, var det bedre for hende at sætte livet på spil ved at få fjernet fosteret, end at skulle opfostre et barn i den fattigdom, hun pga. samfundets struktur ikke ville have en reel mulighed for at arbejde sig ud af.

I samme forsvarstale beskriver Broby-Johansen ligeledes sin kreative arbejdsproces: ”kunstværket opstår og får den skikkelse det får ud af en absolut indre nødvendighed. opståelsesprocessen er omtrent denne: i kunstnerens bevidsthed fødes et syn, tåget og ubestemt, ganske uden genstandsmæssighed, måske man rettere betegnede det som en vis rytme, som stadig voxer og til sidst får en sådan styrke, at han må forme den ud i stof, give skikkelse, materie, stille uden for sig.” (Olav Harsløf (red.): Rudolf Broby-Johansen – En central outsider i det 20. århundrede. Museum Tusculanums Forlag, 2000. S. 90).

Emancipation, social indignation, venstreorienteret samfundskritik og kærlighed til kunsten og kulturhistorien er tematiske fællesnævnere i forfatterskabet, som han selv karakteriserer således: ”Det er sådan lidt på tværs af de almindelige kategorier. Altså det er ikke skønlitteratur jeg skriver og det er heller ikke egentlig videnskab.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Alle digtene i ”BLOD” er skrevet med versaler, hvilket får ord som ”LIG” og ”ANGST-VILD” til at stå tydeligt og stærkt frem – nærmest råbende. Denne teknik har senere digtere som Michael Strunge i 1980’erne og seneste Yahya Hassan også benyttet sig af. De nævner begge at være inspireret af Broby-Johansens stil, men også indholdsmæssigt synes de at trække på hans ucensurerede, flossede skildringer af samfundets mindre prominente sidegader og de mennesker, der bebor de sociale boligbyggerier.

Under rets- og appelsagen i forbindelse med ”BLOD” blev der indkaldt to universitetsprofessorer og forfatterne Henrik Pontoppidan og Emil Bønnelycke til at være litterære sagkyndige. Begge forfattere mente, at digtene var kunst og ikke pornografi. Men selvom den danske nobelprismodtager Henrik Pontoppidan, ligesom Broby-Johansen, skrev om de fattige i samfundets hårde levevilkår, var både hans skrivestil og genrevalg markant anderledes. Pontoppidan skrev realistiske udviklingsromaner og noveller, f.eks. om sørgelige skæbner, der nedslidte efter et langt arbejdsliv kom på ”Kassen” eller om fattige alkoholikerfamilier på landet.

En anden stor ekspressionist i dansk lyrik, Tom Kristensen, lod sig inspirere af Rudolf Broby-Johansens person til den fiktive karakter, revolutionsdigteren Steffensen, i romanen ”Hærværk”, Kristensens hovedværk fra 1930.

I ”Danske digtere i det 20. århundrede” sammenligner Anne Borup Rudolf Broby-Johansen med den produktive billedkunstner Bjørn Nørgaard. Bjørn Nørgaard, der bl.a. er kendt for sine happenings, heriblandt en hesteslagtning, har i sine gobeliner til H.K.H. Dronning Margrethe afbilledet Rudolf Broby-Johansen som den eneste af hans samtids venstreorienterede kulturradikale. Både Nørgaard og Broby blev som unge opfattet som provokunstnere, men blev med alderen accepteret af kultureliten efter seriøst og dedikeret at have arbejdet med kunst hele deres liv.