Foto: Kristian Brasen

*Seneste udgivelse

Benny Andersen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
november 2024

Hovedforfatter

Robert Zola Christensen
2000

Benny Andersen tilhører den eksklusive gruppe af danske nationaldigtere. Da Politiken satte sine læsere til at udse århundredets betydeligste danske værk, rangerede Benny Andersen højt på listen. Mens folket især kender ham som den lune mand, der i knækprosadigte og viser hylder nærværet i hverdagen, er det først og fremmest det tidligere, mere eksperimenterende forfatterskab, der kalder på respekt blandt kritikere og forfatterkolleger.

Baggrund

Benny Allan Andersen blev født i Søborg 1929 i et arbejderhjem. Da han var tolv år, begyndte han at tage klaverlektioner hos sin fars kusine. Han gik ud af skolen allerede efter 7. klasse. Efter et par løse småjobs kom han i slutningen af 1940'erne i lære på et reklamebureau. Et halvt år før han havde udstået sin læretid sprang han fra og begyndte at ernære sig som hyggepianist.

Foto: Kristian Brasen

Født
7. november 1929 i Søborg.
Død
16. august 2018 i Sorgenfri.
Uddannelse
Student fra Akademisk kursus i København, 1948.
Debut
Den musikalske ål. Borgen, 1960. Digte.
Bedst kendte værk
Svantes viser. Borgen, 1972.
Litteraturpriser (i udvalg)
Kritikerprisen, 1966. Medlem af Det danske Akademi, 1972. De Gyldne Laurbær, 1975. PH-Prisen, 1984. Emil Aarestrup Medaillen, 1984. Modersmål-Prisen, 1985. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1995. Den gyldne Grundtvig, 2000. Holberg-Medaillen, 2001. Nummer 3 i biblioteksafgiftens top 25, 2007 og 2009, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2011. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Seneste udgivelse
Livet er ikke det værste man har. Gyldendal, 2024.
Periode
Dansk modernisme
Genre
Lyrik,noveller

Først fik han engagement i den danske provins, men snart gik turen til Norge og Sverige. Mens han turnerede sendte han digte til Heretica, tidens toneangivende tidsskrift, og sit første digt på tryk så han her i 1952. Siden er det blevet til et stort antal udgivelser inden for så forskelligartede genrer som modernistisk lyrik, knækprosa, børnebøger og -remser, noveller, sange, teater og hørespil.

Debut og modernisme

Benny Andersen debuterer i 1960 med den højst blandede digtsamling Den musikalske ål. Digtene giver gennemgående det moderne menneskes oplevelse af utilpashed form og erfaring. F.eks. i digtet Landstation, hvor bymennesket anbringes ude på landet:

Tøvende [...] kommer en ko [...] imod dig gennem pløret. Føder lavmælt en kalv i sneen.

Du vender svimmel om, går vild i dette fremmed land. Glemmer sti og ærinde. Mærker blot hvor Jyllands tunge jord fatter om dine blanke sko.

Den modernistiske skrivepraksis, hvor en sprængt og eksperimenterende lyrik bliver et redskab til at fiksere og beskrive subjektets oplevelse af en usammenhængende verden, fortsætter i de efterfølgende digtsamlinger.

Det er Kamera med køkkenadgang (1962), Den indre bowlerhat (1964) og Portrætgalleri (1966), hvor han laver portrætter af forskellige særlinge, der lider af komplekser, hæmninger eller en småsyg tilbøjelighed, f.eks. i digtet Voyeur fra Kamera med køkkenadgang møder vi kiggeren, som ligger på knæ foran sit nøglehul, mens trivielle småepisoder og dramaer fra hverdagen hentes ind og fastholdes i digtet. Postbudet klør sig i bagi , ranke synker sammen, pjokket retter sig op osv.

Benny Andersen behandler først og fremmest sine forkrampede mandspersoner i lyrikken, men vi støder også på dem i novellesamlingerne Puderne (1965) og Tykke-Olsen m.fl. (1968). Det er imidlertid i den stramme lyrik, Benny Andersens skrivetalent kommer til sin ret.

Humor og sproglig træfsikkerhed

En stadig stigende tendens i forfatterskabet er den vittige form, hvor Benny Andersen vrider og vender på sproget og aftvinger det overrumplende billeder. I digtet Det enlige ord fra Portrætgalleri finder vi følgende passage:

Jeg er et ganske almindeligt stærkt verbum selverhvervende med egen bøjning har ord for at være velsoigneret og stabil kun på grund af generthed og en skuffelse i førnutid har jeg endnu ikke fundet det rette ord Position og stavemåde underordnet ligegyldigt om du er bevinget eller belagt

Teknikken, hvor to vidt forskellige emneverdener sættes stævne, er typisk for Benny Andersen. I digtet herover er den ene halvdel en parodi på det ordvalg, vi finder i avisernes ægteskabsannoncer, og den anden halvdel er udtryk og begreber hentet fra grammatikkens verden.

Morskaben opstår, fordi flere af digtets udsagn er virksomme på begge betydningsområder samtidig. Det løsrevne ord søger tekstsammenhæng på samme måde, som et enligt menneske søger partnerskab, og udtrykket en skuffelse i førnutid går både på et menneskes ulykkelig kærlighed i fortiden og den grammatiske tempuskategori præsens participium.

Denne sproglige træfsikkerhed, der udvikles og forfines i løbet af forfatterskabet, optræder ikke sjældent som pludselige planforskydninger inden for én og samme linje, som f.eks. når det i digtet Opfordring til dans (Tiden og storken 1993) hedder, at sødt summende ammer tankvognen huset .

Et kendetegn ved Benny Andersens digtning er hans fænomenale evne til på få linjer og i utraditionelle rim at fastholde og visualisere de jævne hverdagsfænomener, så de løftes ud af deres sammenhæng, og læseren får lov at opleve dem på en ny måde. Se f.eks. på de følgende to strofer fra Svantes viser (1972), hvor der gives et snap-shot af det danske sind og de danske livsbetingelser.

Årstiderne

Dagene falder så dystre. Skolebørn vil ikke lystre. Tøj blir forældet og tårer blir fældet for efterår er det i Danmark.

Skilsmisser. Dødsfald. Romaner. Hoste og nedfrosne planer. Næsen blir dryppet og tuden blir dyppet for nu er det vinter i Danmark.

Nærværet i nuet

Et særligt træk i det senere forfatterskab er en næsten monistisk bekendelse til livet, sådan som det udspiller sig her-og-nu, mens vi lever. Det handler om at vove at give slip på sig selv, droppe forbeholdene og tage livtag med tilværelsen. I samlingen Under begge øjne (1978) optræder et mindre antal dobbeltdigte, der effektivt udtrykker denne livsholdning. Som titlen angiver, bør digtene læses parvis, dvs. med et øje på hver bogside samtidigt.

Nittenårig pige på vippen Nittenårig pige i luften Du står på det yderste af vippen Du sparkes skråt op af vippen du hopper lidt men ikke overbevisende så kroppen blir vinkelret med benene [...] [...] Du burde gøre dig fri lige nu Du retter dig ud med det er selve afsættet mod det plask der ligner dig der er så vigtigt og umuligt. bedre end noget spejl.

I takt med denne udvikling i forfatterskabet opprioriteres og idealiseres barnets umiddelbare sindelag og spontane adgang til verden. Dette afspejles i en lang række børnebøger om fantasivæsenet Snøvsen (den første 1967), et antal selvbiografiske essays (f.eks. samlingen Barnet der blev ældre og ældre fra 1973) og ikke mindst romanen Broen (1981), der skildrer den 14-årige pubertetsdreng Erling, der som titlen angiver, befinder sig på broen mellem barn og voksen.

I sin lyrik tillader Benny Andersen sig i en ukompliceret og talesprognær fremstillingsform at hengive sig til den barnlige undren, som også kan gribe os voksne, som f.eks. i følgende uddrag af et digt der slet og ret hedder Undren (Verden uden for syltetøjsglasset fra 1996).

Hvorfor ser jeg ud som jeg gør hvorfor ikke fire ben eller seks og fire arme så fik man nået mere og nu vi er i gang to hoveder

Samfundspolitisk engagement

En særlig side af forfatterskabet, der har været kendetegnet fra indgangen af 1970´erne og frem til i dag, har været et udtalt og samvittighedsfuldt samfundsengagement. I digtsamlingen Her i reservatet fra 1971, skrevet i forbindelse med Danmarks indtræden i EF (nuværende EU) samt skuespillet Orfeus i undergrunden syv år senere, tegner Benny Andersen et dystert og goldt scenario af Danmarks fremtid i Fællesmarkedet.

Et andet politisk samtaleemne, som Benny Andersen har taget under behandling i sit forfatterskab, er flygtninge- og indvandrerpolitikken. I digtsamlinger med de signifikante titler Denne kommen og gåen (1993) og Tiden og storken 1985 stiller han sig solidarisk med de fremmende, der skal forsøge at begå sig i et fjendsk og selvtilstrækkeligt Danmark.

Benny Andersen er således modstander af, at Danmark overgiver suverænitet til et stadig voksende Europa og giv er køb på nationalkarakteren, men samtidig advarer han til stadighed mod dansk selvforherligelse og racisme. Benny Andersen er med andre ord Verdensborger i Danmark, som et digtudvalg fra 1995 er blevet døbt.

Bibliografi

Digtsamlinger

Den musikalske ål

Benny Andersen

1960

Intro

Baggrund

Født

Død

Uddannelse

Debut

Bedst kendte værk

Litteraturpriser (i udvalg)

Seneste udgivelse

Periode

Genre

Debut og modernisme

Humor og sproglig træfsikkerhed

Årstiderne

Nærværet i nuet

Samfundspolitisk engagement

Bibliografi

Digtsamlinger

Romaner, novellesamlinger

Børnebøger

Visebøger

Essays

Andet

Bøger om Benny Andersen

Søgning i bibliotek.dk

Om forfatteren

Links

Filmstriben

Søgning i bibliotek.dk