”når snemassens sidste centrumsfasthed rammer øjet –/ og gør opmærksom på at instinkterne udkrystalliserer smerter –/ begynder jeg pludselig at tale til dig.”
”Munden brænder på huden”, s. 25.
Tonen i ”Munden brænder på huden” er roligere og mindre rablende end i flere af de senere samlinger, i særdeleshed ”Misfat”. Temaerne er eksistentialistiske, filosofisk-poetiske og drejer sig i høj grad om det samfund, vi lever i og vil leve i, og digtene rummer ikke den samme mængde af selvopfundne ord, som de senere samlinger gør. Flere steder optræder et ’vi’ som et forsøg på at definere en form for generationsopgør med samfundets stilstand, og andre steder er ’vi’et’ snarere betegnelsen for mødet mellem et jeg og et du – et møde præget af en forsigtig kærlighed. I digtet ”din lille revolution” skriver F.P. Jac eksempelvis: ”vi taler så enkelt sammen nu –/ uden at vi derfor bliver spinkle i/ vores samtaler gennem tilværelsen –/ for vi har aldrig gjort krav på den –/ bare prøvet at formulere den ud –/ i små taktfaste hyldester af mund der/ brænder på huden – ” (s. 32).
F.P. Jacs lyrik er i sine tidlige faser formfuldendt som Søren Ulrik Thomsens, men samtidig båret af et mere hverdagspræget ordforråd, der, ulig Thomsens, ikke er præget af mange metaforer og symboler. Snarere kan digtene forstås uden en gennemborende analyse, og de er i høj grad realistiske. Samtidig er et digt som ” – som det kan være virkelighed” stærkt politisk og kritiserer bl.a. ideen om fællesskabet.
Udgivelsen kom på forlaget Borgen, der samme efterår udgav både Michael Strunges og Henrik S. Holcks (f. 1961) debutbøger, og var få år efter med til at kickstarte en dansk lyrikbølge med talrige udgivelser, optrædener i tv og populære cafeoplæsninger.
F. P. Jac
F.P. Jac fornyede det danske sprog. Opfindsomme og umiskendeligt ’jacske’ ord som smileskive, snøresnurrebøf og tudekræmmer og en fantastisk livskraftig energi gennemstrømmede det omfangsrige forfa...
Læs hele forfatterportrættet
