Foto: Claus Høxbroe

*Seneste udgivelse

Claus Høxbroe

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
maj 2026

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., 2014

Hos beatpoeten Claus Høxbroe smelter liv og litteratur sammen i en brusende flod af ord. Siden 2006 har digteren udgivet syv digtsamlinger og fire spoken word albums og læst op mere end 900 gange samtidig med, at han som et eksperiment har boet som hjemløs på gaden og helt bogstaveligt levet af byen og folket. Claus Høxbroes forfatterskab deler sig i den udgivne og den oplæste poesi, men det rytmiske og mundtlige fokus er den gennemgående åre. Det kan ikke være en overraskelse for nogen, der har oplevet beatpoeten fremføre sin spoken word, at han i 2011 modtog Dan Turéll Prisen, for Claus Høxbroes levende poesi er medrivende rytmisk og rygende cool ligesom Onkel Dannys.

Baggrund

Claus Høxbroe har skrevet digte siden 1990’erne, og udover at skrive digte og indspille cd’er med spoken word arbejder han også som kreativ skrivelærer på højskoler og holder workshops og lyrikshows sammen med rapperen Stik Op Jakob på forskellige uddannelsessteder.

”København/ jeg kan snart ikke genkende dig, du havde så mange/ muligheder, nu er der kun få skæve lys i adventskransen tilbage/ København/ der klappes i hænderne over Kim Larsen i enighed/ om han er kulturskat, men miljøer som det der har/ formet ham, er ikke længere brugbart”

”Tilpas Utilpasset”, s. 11.

Claus Høxbroe er født i Herlev d. 23. oktober 1980 og kalder sig selv beatpoet. Begrebet beatpoesi er både en genre på linje med prosadigt eller haikudigt, men det kan også siges at dække over forfatterens foretrukne måde at fremføre sine tekster på – nemlig som spoken word med (baggrunds)musik som på en scene. Claus Høxbroe er en af de mest aktive oplæsere på den danske litteraturscene og har således læst op mere end 900 gange og organiserer oplæsninger med andre forfattere. Han er ligeledes manden bag lyrikklubben Jazz N Poetry, der siden 2009 har fundet sted på spillestedet Jazzhouse i København.

Foto: Claus Høxbroe

Født
23. oktober 1980 i Herlev.
Uddannelse
10. klasse.
Debut
Hylet fra gaden. Forlaget Ravnerock, 2006.
Litteraturpriser
Har sammen med bandet 1. th. fået tildelt Årets Publikumspris til Poesiens Dag, 2005. Dan Turéll Prisen, 2011.
Seneste udgivelse
Melankoliens møl i brystet. Gentlemen’s Jockey Club, 2026. Digte.
Inspiration
Gregory Corso, William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac.

Claus Høxbroe har ikke en analytisk eller akademisk tilgang til det at skrive digte – snarere lader han improvisationen og det levende ord stå centralt og er i øjenhøjde med sin læser eller lytter. Hans digte er også umiddelbart dechifrérbare og lader sig forstå uden nogen form for rettenøgle.

I et interview fortæller Claus Høxbroe om bestræbelsen på i stedet at ramme sin læser: ”Jeg kan ikke nævne 1000 digt-genrer eller bryde digte op i alle mulige former, som mange andre kan. Jeg vil sige, at jeg er så arrogant, at jeg ikke vil kunne det. Jeg har den holdning – den passer måske ikke helt – men hvis man lærer for meget, så kan man også blive for låst af det. Og det kan godt være, at folk der læser mine bøger siger – det halter altså helt vildt det her osv. – det skal de have lov til at mene. Men jeg kan jo se, at det virker derude! Det rammer jo folk! Folk tager det med sig!” [2].

Med andre ord synes Claus Høxbroe at ville fjerne sig fra den kontrol og styring, der ofte præger lyrikken, og han retter efter sigende heller ikke i sine tekster. Der findes ingen kladder, og udover enkle rettelser af stavefejl osv., så udgives Claus Høxbroes digte i den form, de er skrevet i ved første forsøg.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Hylet fra gaden og Tilpas Utilpasset

I 2006 debuterede Claus Høxbroe med digtsamlingen ”Hylet fra gaden”. Tematisk drejer den første digtsamling sig om hverdagsemner som penge, kvinder og byen, og sproget er præget af et rytmisk flow, hvor ordassociationer, allitterationer (bogstavrim) og engelsk slang serveres i en tilbagelænet stil. Symptomatisk er digtet ”Beat” med direkte referencer til tidligere beatdigtere, og digtet ”Mere kaffe end latte”, som kritiserer byfornyelse og trendy tiltag i byen.

”at være beat er/ at vågne om morgenen vel vidende/ at dagen er sin egen, aldrig har været der før/ og aldrig dukker op igen/ at være beat er/ at se det i øjnene uden bekymring”

”Hylet fra gaden”, s. 24.

Beatpoesien er historisk set forbundet med 1940’ernes og 1950’ernes amerikanske digtere som William S. Burroughs (1914-1997) og Jack Kerouac (1922-1969), der levede vilde og udsvævende liv og skrev tilsvarende vilde digte. Det stemmer meget godt overens med Claus Høxbroes egen tilgang til kunsten og hans gennemførte levemåde, der bl.a. fik ham til at sælge alle ejendele i 2008 og leve et helt år som vagabond uden fast bopæl. I et interview fra 2011 med bloggen It’s Not Fashion gentager Claus Høxbroe således et slags mantra: At man skal leve, som man skriver og skrive, som man lever. Efter et år som en art rejsende vagabond udgav beatpoeten digtsamlingerne ”Solsorten er en skrigende lort ved daggry” (2008) og ”Tilpas Utilpasset” (2008).

”Tilpas Utilpasset” fortsætter samme tone og stil som debuten ”Hylet fra gaden” og er især centreret om det levede liv, om konkrete ting fra hverdagen, hvor ord knopskyder i legende associationer som i dette digt: ”Varmer rester fra i går i mikroen/ du køler af inde i stuen/ bølgerne går højt/ og forholdet sejler/ du kaster skylden på mig/ jeg griber chancen/ og siger ingenting” (”Tilpas Utilpasset”, s. 59).

Også uviljen mod borgerligheden og Københavns byfornyelse er tydelig i ”Tilpas Utilpasset”, hvor man finder et digt som ”København”. Det er senere blevet indspillet på forskellige spoken word-plader.

Nye Rytmer og Nøgne som nyfødte

Claus Høxbroe har indtil videre udgivet fire albums med spoken word, hvor han ikke bare leger med sine egne digte, men også lader de involverede musikere improvisere og bevæge sig gennem forskellige musikgenrer. Claus Høxbroe skriver ikke nye digte til de albums, han laver, men anvender det tekstlige materiale, han i forvejen har udgivet. Til cd-udgivelsen "Beat" er digtene dog skrevet til musikken og altså skabt til pladen.

”København/ jeg gav dig alt og de tog dig fra mig/ er bange for min kærlighed til og snart kun bygger/ på nostalgi og indbildning”

”Nye Rytmer – live i studiet”, nr. 1.

På ”Nye Rytmer – live i studiet” (2010) og ”Nøgne som nyfødte” (2013) er der således tekstmæssige gengangere såsom nummeret ”København”, der optræder på begge plader. Byen synes da også at betyde meget for Claus Høxbroe, og i et interview i internetmediet Undertoner siger han således: ”Jeg har været hele København rundt. Og hjemløs i et år. Altid for at udfordre mig selv og skriften. At være beat – det er ikke noget man kan lade som om. Det er en måde at trække vejret på.” [3].

Forholdet til Danmarks hovedstad er på mange måder at sammenligne med digteren Søren Ulrik Thomsens (f. 1956). Søren Ulrik Thomsen udgav i 2006 fotobogen ”København Con Amore” sammen med fotograf Jokum Rohde. Bogen plæderer for en fastholdelse af det København, der er gået fri af byfornyelse og café-epidemi, og det samme synes at være gældende i Claus Høxbroes forhold til byen. I et interview med bloggen It’s Not Fashion har Claus Høxbroe sagt om sit forhold til København: ”I Danmark, hvis der er nogle gamle bygninger, så bliver de revet ned og så bygger man hellere et grimt kontorbyggeri end at lade det gamle stå, og det er jo faktisk der, hvor drømmene opstår.” (Camilla Trodyb: Ordets naver. It’s Not Fashion, 2011-11-25).

Digtene, der er blevet brugt til ”Nøgne som ufødte” er taget fra Claus Høxbroes syv digtsamlinger, og kombinationen af musik og digt opstod spontant i studiet, fortæller beatpoeten: ”Digtene på pladen er valgt ud fra mit forfatterskab og ud fra, hvad Oscar Gilbert har fodret mig af toner. Jeg tog mine syv digtsamlinger med ind i studiet, Oscar slog tonen an, jeg lyttede, bladrede og tænkte: Det er dét her, der skal være lige hér.” [3].

Genrer og tematikker

Claus Høxbroe definerer sig selv som manden på gaden, der skriver til folket, og hans egen debuts tematik skitserer han på følgende vis: ”Selvfølgelig er der kunstneriske finurligheder og kunstnerisk frihed i samlingen – men den er i bund og grund meget enkel. En tur igennem København, jazz, kvinder, samfundet, eller hvad det nu er.” [2].

Sproget er direkte, og det er ikke tung symbolik eller underliggende betydninger, der præger Claus Høxbroes poesi. Snarere er det et rytmisk flow og en cool og tilbagelænet stil, der er kendetegnet for digterens lyrik, og det næsten talesprogsagtige sprog er også fuldt af ord, man kender fra hverdagen. Engelsk slang og finurlige ordrim bruges til at beskrive en beatpoets hverdag, hvor kvinder, byture, byen og byens liv fungerer som inspirationskilder sammen med irritation over de byforandringer, som beatpoeten ikke er fortaler for.

Lyrikken udspringer delvist fra beatpoetens egen hverdag; om ikke andet, så er det at være beatpoet i hvert fald en livsstil og ikke bare en skrivemåde. Claus Høxbroe beskriver det selv således: ”En beatpoet, i mine øjne, er en der lever skriften 100 procent, ånder, spiser, lever og dør for den – ingen kompromisser. En der har smagt/smager på livet, med politiske holdninger og forstår at omsætte det til skrift.” [2].

Det direkte sprog i Claus Høxbroes digte kan minde meget om talesprog, og den tætte forbindelse mellem mundtligheden og Claus Høxbroes trykte digte var også central i digterens egne overvejelser om at lade sig udgive. I samme interview fra 2009 siger han: ”I starten var jeg i tvivl – kunne mine digte bære i bogform? Men efter en hel dag i studiet hvor jeg læste op af bogen, så syntes jeg faktisk digtsamlingen var helt ok.” [2].

Med andre ord skulle der en oplæsning til, før Claus Høxbroe følte sig overbevist om, at de pågældende digte kunne udgives på skrift. Digterens brug af en fast rytme giver en fremdrift, der minder meget om musik, og derfor synes det oplagt, at Claus Høxbroe har samarbejdet med så mange musikere ved både mere eller mindre improviserede koncerter og på spoken word-cd’er med forskellige musikalske genrer. Mest af alt minder Claus Høxbroes poesi måske om raptekster. De er skrevet relativt hurtigt, har rytme, flow og er som skabt til at blive læst højt.

Beslægtede forfatterskaber

Både Claus Høxbroe selv og litterater, der omtaler ham, kalder den danske digter for en beatpoet. Claus Høxbroe har sågar bogstaverne ”Beat” og ”Poet” tatoveret henover sine fingre. Selve beatpoesien startede som bevægelse i 1940’ernes og 1950’ernes USA. Den amerikanske digter Gregory Corso (1930-2001) var en del af beatgenerationen sammen med bl.a. William S. Burroughs (1914-1997), Allen Ginsberg (1926-1997) og Jack Kerouac (1922-1969), og generationen var både et kulturelt fænomen og en gruppe af efterkrigstidens amerikanske digtere.

Centralt for beatgenerationen var en eksperimenterende og innovativ tilgang til litterære former, en søgen mod østens religioner og en venden sig væk fra materialismen og eksperimenter med både stoffer og seksualitet. Gennemgående var et behov for at fremstille eller udstille de menneskelige vilkår og betingelser efter krigens afslutning. De danske litterater blev introduceret til den amerikanske beatgeneration via især det danske tidsskrift Vindrosen (udgivet 1954-1973), og generationen har mere eller mindre direkte efterfølgere i Dan Turéll (1946-1993) og Peter Laugesen (f. 1942). Til spørgsmålet om den slående lighed med Dan Turéll har Claus Høxbroe selv udtalt: ”Dan Turèll har trådt så store fodspor, at man ikke kan sætte musik til lyrik eller læse op på en spændende måde, uden at folk vil sige ”han er meget Dan Turèll-agtig”.” [1].

Retter man blikket mod Claus Høxbroes spoken word-plader, hvor beatpoesien får forskellig musikalsk underlægning, så kan man drage paralleller til f.eks. Dan Turèll og Sølvstjernerne, Peter Laugesen & Singvogel og Jørgen Leths projekt med musikerne Frithjof Toksvig og Mikael Simpson, Vi sidder bare her. Alle er projekter, hvor der leges med overlappet mellem poesi og musik, hvor digte serveres med en henslængt og cool stil, mens musikken kører sit mere eller mindre eget liv nedenunder.

Det at være beat er i høj grad en identitet, hvor der følger en række attitudemarkører med. Selv skriver Claus Høxbroe i det centrale digt i ”Hylet fra gaden”: ”At være beat er/ at gå ned af gaden/ med en smøg i kæften/ rytmen i kroppen/ og en snotter svævende/ mellem læber og fortov” (”Hylet fra gaden”, s. 24.).

Digtet lægger sig tæt op af Dan Turélls digt ”At være beat” fra samlingen ”Manuskripter om hvad som helst” (1971), der ligeledes gentagende besynger, hvad det vil sige at være beat.

Digtet hedder ”Beat” og er dedikeret til netop Dan Turéll, Gregory Corso, Allen Ginsberg, Jack Kerouac og Williams S. Burroughs. De var alle foregangsmænd for Claus Høxbroes beatlyrik, men Claus Høxbroe fortsætter en tradition på sin egen måde, hvor han ser læseren i øjnene og fortæller om det liv, der leves.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Digtsamlinger

Hylet fra gaden

Claus Høxbroe

Ravnerock, 2006.

Intro

Baggrund

Født

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

Inspiration

Hylet fra gaden og Tilpas Utilpasset

Nye Rytmer og Nøgne som nyfødte

Genrer og tematikker

Beslægtede forfatterskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digtsamlinger

Spoken word albums

Tekster

Oversigt

Om forfatterskabet

Musikvideo

Web

Artikler

Søgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Fadøl og forståelig poesi

Ord til alle sider. Det Andersenske Forlag

Claus Høxbroe – Når musikken er nøgen