Jørgen Leth
- Redaktionenfebruar 2026
- Stine Hamann Pedersencand.mag., 2019
- Morten Jørsumjournalist, februar 2026
Intro
Digteren, skribenten, filminstruktøren og cykelkommentatoren Jørgen Leth er en af dansk kulturlivs store personligheder. Hans popularitet spænder vidt på grund af hans virke som smal digter og filmskaber til folkelig cykelsportskommenterende hyggeonkel.
Leth er en sanselighedens digter, der forsøger at indføre kunsten i dagligdagen. Han har gennem sin lange produktion formidlet i et klart, enkelt og cool sprog, hvordan verden ser ud gennem hans æstetiske briller.
Baggrund
Jørgen Leth blev født i 1937 et par år før Anden Verdenskrig og voksede op i en toværelses lejlighed på Regensburgsgade nr. 5 i Aarhus. Her boede han de første tyve år af sit liv, og her oplevede han den store krig med sine barneøjne: “Når der var luftalarm om natten, tog min far og min mor nogle dyner under armen og så gik vi ned i en dertil indrettet kælder. Det syntes min søster og jeg var alle tiders. Der mødte vi de andre børn fra flere opgange, og så kunne vi sidde der og være vågne eller ligge os i skødet på vores forældre og vente på, at alarmen blev blæst af igen. Det var en spændende tid.” Dette barndomsglimt fandt Leth frem mange år efter til sin erindringsbog “Det uperfekte menneske” fra 2005, der på mange måder er en slags status over et langt levet liv i kunstens og æstetikkens tegn.
”Det jeg holder mest af i en film, det er når man kan mærke tiden strømme gennem en enkelt scene. Der skal være plads til tiden. En film skal have et naturligt åndedræt.”
Helt fra sin ungdom havde Leth to store passioner, som kom til at forme hele hans professionelle virke: sport og kunst. Og meget gerne en blanding af disse. Gennem sin barndom besøgte han ofte Århus Cykelbane, som hans onkel bestyrede, og som lidt ældre svingede han battet i Marselisgaard Bordtennisklub. Sporten blev hos Leth forenet med en kunstnerisk søgen, og Leth kastede sig i sin gymnasietid ud i en ivrig fascination af den moderne jazzmusik. Denne fascination blev samtidig hans indgang til arbejdslivet, idet han begyndte at skrive om den, først i gymnasiebladet og lokale aviser, og siden i Politiken og det hedengangne Aktuelt. Her udvidede han emneområdet betydeligt og skrev også om ballet, teater, film og senere endnu om sport.
Født
14. juni 1937 i Århus.
Død
29. september 2025.
Uddannelse
Ufærdige studier i litteratur og etnografi.
Debut
Gult Lys. Gyldendal, 1962.
Litteraturpriser
Kjeld Abell-prisen (1983). Holger Drachmann-legatet (1995).
Seneste udgivelse
Jørgen Leth og Polen : reportager, digte, essays. JDMedia, 2025.
Inspiration
Jazzpianisten Bud Powell.
Genre
Autofiktion
Leth fortsatte med journalistikken sideløbende med, at han skabte en egentlig kunstnerisk produktion. Først og fremmest med digte, men siden med film. Leth debuterede i 1962 med digtsamlingen “Gult Lys”. Hans første film, dokumentaren “Stopforbud” fra 1964, er en surrealistisk portrættering af jazzpianisten Bud Powell, lavet i samarbejde med Leths faste fotograf Ole John. Leth deltog i denne tid i aktiviteterne omkring den tværkunstneriske gruppe, der mødtes omkring tidsskriftet ta’. En gruppe der var inspireret af popkunst, fluxus, populærkultur og som forsøgte at give den døende modernisme et velplaceret spark i røven.
I årene efter, at Leth havde etableret sig som kunstner, fulgte en lind strøm af digtsamlinger, filmbøger og især film. I dag står Leth som en markant og original fornyer af dokumentarfilmgenren med en lang række internationalt anerkendte og prisbelønnede film, blandt andet “Det perfekte menneske” (1967), “Stjernerne og vandbærerne” (1974), “En forårsdag i Helvede” (1977), “66 scener fra Amerika” (1982), “Michael Laudrup – en fodboldspiller” (1993) og “De fem benspænd” (2003).
Leths job som journalist har bragt ham mange steder omkring i verden, og han har gennem sit liv boet flere forskellige steder. Især har han et tæt forhold til den caribiske ø Haiti, hvor han i en periode var dansk æreskonsul. Det var også som journalist, at Leth blev kendt og elsket i den danske offentlighed for sin rolige og indlevende stemme som Tour de France-kommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.
Leth har skrevet en lang række digtsamlinger, en bunke artikler samt film- og essaybøger. Han har skrevet et par opslag i ”Brøndums kunstneriske Encyklopædi” (1994). De fleste opslag handler om film, men han har også skrevet tekst til opslagsordet Kusse. Et ord som Leth fornemmes at være specielt glad for, idet det er et af de mere gennemgående i hans forfatterskab.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Det uperfekte menneske
En anden prosabog fra Leths hånd er erindringsbogen “Det uperfekte menneske” fra 2005. Bogen er ligesom “Den gule trøje i de høje bjerge” opbygget omkring en række forskellige erindringer uden noge...
Læs mere om bogen - Det gør ikke noget
Leths digtsamling “Det gør ikke noget”, der udkom i 2006 efter skandalen, er ikke en slagen mands digte. Der er tværtimod masser af liv og kraft i den aldrende mands lyrik. Skandalen har ellers sat...
Læs mere om bogen - En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem
Teksterne i ”En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem” (2008) er skrevet mellem 1957 og 1966, hvor Jørgen Leth var jazzskribent for diverse magasiner og dagblade, og det er en blandet landhandel med k...
Læs mere om bogen - Haiti – Kuppet, faldet, katastrofen
Jørgen Leth har i årtier rapporteret fra Haiti til danske medier. Han har boet i landet i en lang årrække og ”Haiti – kuppet, faldet, katastrofen” (2010) er baseret på tidligere tekster. Bogens før...
Læs mere om bogen - Mine helte
Som både digter, forfatter, sportskommentator og filmmager har Jørgen Leth gennem hele karrieren besunget sine helte. Det kan være i sportsdigte om f.eks. cykelrytteren Fausto Coppi, i filmiske por...
Læs mere om bogen - Det bliver ikke væk
Hvordan opleves det at ældes? Hvordan opleves det, når kroppen værker, og det ikke længere er en selvfølgelighed at kunne bevæge sig ubesværet? De spørgsmål og mange flere synes Jørgen Leth at have...
Læs mere om bogen
Fra og med “Sportsdigte” finder Leth en stil som er enkel og cool. Det handler om at fjerne alle ornamenterne i sproget – ingen metaforer eller andre snørklerier. Leth beskriver selv sin æstetik i bogen “Historier om nyere nordisk litteratur og kunst” med ordene: “Jeg ser, hvad der sker; jeg ser, hvad der sker, hvis jeg gør det og det.” (side 43). Det handler for Leth om at registrere virkeligheden. Men ikke bare som en udenforstående forsker, man må gerne gå ind og være en medskaber. Til gengæld nytter det ikke noget at prøve at forklare eller fortolke det, man observerer. Meningen er ikke et element, som Leth arbejder med i sin digtning. Ej heller i sine film i øvrigt. Disse er først og fremmest observationer og ikke forsøg på at forstå eller fortolke noget.
”Det er et hårdkogt æg
jeg piller skallen af
jeg spiser det
jeg kan godt lide æg…
Hvordan de ser ud”
Det metafiktive digt “De trivielle dagligdags ting ” fra digtsamlingen “Hvordan de ser ud” (1987) handler om hvordan man ser – og hvordan man beskriver, hvad man ser – således at der kommer et digt ud af det:
“De mest trivielle dagligdags ting
de mest trivielle dagligdags ting (aftørre skabe i køkkenet med våd klud) fortælles dramatisk (melodramatisk) med kamera – de dramatiske, spændingsmættede scener fortælles med uinter-
esseret, køligt kamera
alt er koreograferet sådan at man kan tænke på alt muligt andet undervejs.”
De simple hverdagsting observeres og sættes ind i en kunstnerisk ramme – så har man et digt. Det handler om at aftvinge nuet et par enkle linjer. I “Historier om nyere nordisk litteratur” beskriver Leth, hvordan han ikke har noget politisk eller filosofisk program, han vil overbevise nogen om. I stedet drejer det sig om at “skrive i tomheden, at skrive fra de mest simple forudsætninger, man kan forestille sig: nemlig, at man sidder hér og prøver på at aftvinge øjeblikket nogle ord. Det er sådan set det, der foregår. Dét er et ritual, synes jeg. Og det er en måde at ritualisere virkeligheden eller sit liv på”. (side 45.)
Det er ofte de helt simple hverdagshandlinger, han sætter på digterisk form. Som i digtet “Det er et hårdkogt æg” fra samlingen “Hvordan de ser ud” (1987), hvor Leth beskriver helt nøgternt, hvordan han spiser et æg.
Film, cykelløb og andre essays
Ud over digtene er der et fyldigt prosaspor i Leths forfatterskab. Han har skrevet en række bøger om, hvordan hans film er blevet til. Blandet andet “Filmmaskinen” fra 1979. I denne bog præsenteres dokumenter fra arbejdet med mange af Leths film, bl.a. ansøgninger, researchrapporter, interviews plus diverse notater. Bogen er en underlig samling af effekter, men lader sig alligevel læse som et selvstændigt værk, der handler om idéer: Om at konceptualisere og beskrive en idé. Bogen er et møde med den kunstneriske proces. Et studie i hvorledes en idé bliver til et færdigt kunstværk. Det samme gentager Leth i bogen “Michael Laudrup – En film bliver til” fra 1993, der handler om arbejdet med hans film om den danske fodboldspiller.
“Den gule trøje i de høje bjerge” (1995) er Leths bog om Tour de France og hans mange oplevelser med det legendariske cykelløb. Bogen består af en række små tekster, der handler om enkelte øjeblikke, episoder eller ryttere i løbet. Der er ingen kronologi, ingen udvikling eller overordnet forståelsesramme imellem de forskellige historier. Gyldendal ville meget gerne redigere i den heterogene tekst, men Leth nægtede dette og skrev et langt brev til forlaget, hvori han forklarede, hvorfor teksten blev nødt til at blive udgivet, som han havde indleveret den. Han skrev blandt andet: “Jeg ved godt det rummer grumsede materialer, en blanding af reportage, sekunddecimaler, refleksioner, erindringer, adjektiver (men ikke de værste), men hvad er der egentlig galt – rent kunstnerisk – ved at stille disse materialer over for hinanden.” Dele af brevet er gengivet i “Historier om nyere nordisk litteratur” (side 43). Leth fik det, som han ville have det, og den færdige bog understreger hans kunstsyn. Han vil ikke gøre stoffet lækkert og sammenhængende. Det disparate, tilfældige og fragmenterede er ofte tættere på virkeligheden end det bearbejdede.
Guldet på havets bund
I 2007 kom anden del af Leths erindringer i bogen “Guldet på havets bund.” Her forsætter digteren med at fortælle om sit liv og om de mange mennesker, han har mødt på sin vej. Leth bruger meget plads på at beskrive skandalen med sine egne briller – et par år efter den værste storm har lagt sig. Desuden har han en række refleksioner over, hvordan Michael Rasmussen faldt i unåde med diverse dopingbeskyldninger og derfor måtte en forfærdelig tur igennem mediemøllen. Der er mange lighedspunkter mellem de to historier, og Leth bruger sagen til at understrege, hvor vigtigt det er at kende sine facts, før man offentligt fordømmer en person.
”Jeg skriver dette, mens jeg er i gang med at leve det.
Er alt, hvad jeg lever, da et materiale, jeg må bruge?
Dette er mit liv, jeg er i gang med at leve det.
Jeg skriver om det, mens jeg lever.”
Leth fortæller også flere historier fra Haiti i anden del af sine erindringer. Han fortæller om de politiske spændinger, som der altid er mange af i den ustabile østat. Om kuppet på Aristide og om danske sømænd der bliver sat i fængsel af korrupte politi- og embedsmænd for løsepenge. Men det handler ikke kun om politik, menneskene på Haiti er stadig fascinerende for Leth. Således hører vi om en ung pige, der dør og vender tilbage som zombie, og vi hører også mere om forholdet til Dorothie, som er en Leths ekskærester på den lille ø. Leth fortæller, at han virkelig har fundet ro på denne mærkelige ø. Det er her, han vil bo resten af sit liv.
“Guldet på havets bund” er anlagt som en mere konventionel erindringsbog end “Det uperfekte menneske”. Man får her en fornemmelse af, at Leth har følt et behov for at skrive resten af sine historier ned, før det er for sent. Således er bogen mere end fortælling om, hvordan forskellige begivenheder fandt sted, end den er en iscenesættelse af et kunstnerliv. Iscenesættelsen af den geniale ener, som Erik Skyum-Nielsen kalder Leths projekt i erindringsbøgerne (Information, 2007-10-14), er mere udtalt i første del, fordi man her får oprullet hele barndommen.
Leth etablerer i bogen et billede af en mand, der har fuldstændig kontrol over de veje livet tager, eller også er det en mand, der formår at tilpasse sig lynhurtigt til nye begivenheder. En mand der eksempelvis ikke lader sig knække af en omgang prostatakræft. I stedet arbejder han videre, mens han er under behandling. Men mens kræften ikke formåede at knække ham helt, lagde den en dæmper på en central del af hans virke: hans libido. Men en gammel erotiker som Leth kan ikke blive slået ud af en omgang prostatakræft. Han bliver ved med at leve og med at opsøge nye udfordringer. På bogens sidste sider beretter han således om sin seneste erobring. Selve beskrivelsen er afmålt og nøgtern i sin stil, som alt andet han har skrevet. Men han reflekterer også over, hvad det vil sige at bruge sit eget liv som et grundstof i sin egen kunst. En refleksion over forholdet mellem liv og værk. En distinktion Leth igen og igen har forsøgt at opløse, således at værk bliver liv og liv bliver værk.
Et hus er mere end en ting. Det uperfekte menneske/3
Den tredje af Jørgen Leths erindringsbøger om ”Det uperfekte menneske” skildrer de tragiske hændelser, som ramte Haiti i forbindelse med jordskælvskatastrofen i januar 2010, hvor op mod 200.000 mennesker mistede livet. I den første tredjedel af ”Et hus er mere end en ting” fra 2015 beskriver Leth alle de ting, han ikke var i stand til i særlig detaljeret grad at genfortælle i for- og efterordet til ”Haiti – Kuppet, faldet, katastrofen” fra 2010, hvor jordskælvet og dets følger stadig var for tæt på.
”Jeg oplever det som i slowmotion. Jeg ser en stor revne i gulvet med de blå keramikfliser, jeg ser en revne i loftet, jeg fatter stadig intet. Og nu er der pludselig stilhed. Jeg vågner op af lammelsen, da jeg hører en velkendt stemme råbe mit navn: 'Monsieur Jorgen, Monsieur Jorgen!'”
Jørgen Leth begynder efter et indledende digt med at erklære, ”at det er vigtigt at huske alt fra de dage, der indrammede det øjeblik, hvor et godt gennemprøvet hverdagsliv pludselig forsvandt” (s. 9), hvorefter han stykker en beskrivelse af dagene før og efter katastrofens indtræf sammen. Han bruger egne noter, producer Marianne Christensen, som var sammen med Jørgen Leth i de skæbnesvangre dage, han vender tilbage til gamle mails, han har sendt til journalister og bekymrede pårørende og får på den måde stykket en sammenhængende beretning sammen. Vi hører om de arbejdsomme dage inden skælvet (arbejdet med filmen ”Det erotiske menneske” var i fuld gang), vi får beskrevet katastrofen og evakueringen fra først Leths hjem og siden den FN-base, hvor han selv og resten af selskabet finder ly i de kaotiske dage omkring 12. januar 2010.
Den resterende del af bogen er klassisk Jørgen Leth: Møder med kendte venner og kunstnere, som ryster ham i hans grundvold (på den gode måde), nøgternt-æstetiske beskrivelser af restauranter, madvarer, jakkesæt og smukke (mørke) kvinder. Alt sammen beskrevet hudløst ærligt uden tanke på læserens indtryk af virkelighedens Jørgen Leth. Han beskriver f.eks., hvordan han blot vinker til sin haitianske kæreste, da han i jeep passerer hende få timer efter jordskælvet. Ikke noget med at spille helt her. I ”Et hus er mere end en ting” fremstår Jørgen Leth som en sårbar og egoistisk eksistens, som alligevel gennem sin konsekvente ståen ved sig selv formår at vinde læserens sympati over på sin side.
Genrer og tematikker
En af Jørgen Leths mest berømte dokumentarfilm, “Det perfekte menneske” fra 1967, viser et menneske i færd med at udføre helt normale hverdagshandlinger. “Sådan hopper det perfekte menneske” siger speaken, mens man ser billeder af et menneske, der hopper. På samme måde undersøger Leth de helt simple menneskelige handlinger i sine digte. Der ligger i Leths evige tilbagevenden til dette beskrivende tema en erkendelse af, at kunsten kun kan bruges et stykke ad vejen til at sige noget centralt om mennesket og menneskets eksistens. Hvis man viser, hvordan et menneske hopper eller skriver et digt om, hvordan et menneske spiser et æg, har man gjort, hvad man kunne. Man kan ikke trænge længere ind i menneskets sjæl uden at formulere en fortolkning, som kan vise sig at være forkert. Kunsten må aldrig blive pædagogisk og autoritær. Derfor bliver Leth udenfor. Han beskriver overfladen, det man kan se med det blotte øje. Alt det andet overlader han til psykologer og filosoffer.
Hvis man kun vil beskrive det overfladiske uden at fortolke, bliver man nødt til at have et sprog, der på samme måde er transparent. Leth har fra “Sportsdigte” og frem perfektioneret et sådant iagttagende sprog, der er blottet fra alle ornamenter. De fleste af Leths digte er beskrivelser af noget, han har iagttaget. I et sprog der på samme måder beskriver uden at tilføje ekstra lag. Der er ingen metaforer eller skjulte betydninger i hans digte. Det interessante er at iagttage det værende – ikke at skabe fiktioner.
Leth har som kunstner altid været optaget af at gøre hverdagsbegivenheder til kunst. Hans digte og film har sat form på helt trivielle handlinger, og forsøgt at indskrive dem som elementer i et kunstværk. På bagsiden af “Det uperfekte menneske” står der, at Leth: “… har sans for at gribe livets æstetiske og erotiske muligheder og de sublime øjeblikke, det være sig i en bordtennis-kamp, et digt, et filmklip, en klaversolo, en massespurt, et samleje…” Leth har levet sit liv som et sanseligt menneske, og han har æstetiseret hverdagen således, at det levede liv bliver til et kunstværk. Om dette så giver en lov til at træde et stykke over den danske seksualmoral, når man bor på en ø-stat i Caribien, må være op til den enkelte at dømme.
Der er i princippet ingen forskel på, om Leth skriver til en avis eller en digtsamling. Han forsøger stadig at beskrive, hvad han ser. Han vil ikke bare formidle fakta, men også alt der ligger omkring: stemninger, lugte, farver, følelser og så videre. På den måde bliver artiklen til et digt. Et digt registrerer virkeligheden og sætter den på form.
Beslægtede forfatterskaber
Denne fokus på overfladen og det beskrivende deler Jørgen Leth med de forfattere, der også kom ud af kredsen ved tidsskriftet ta’. For eksempel er Vagn Lundbyes roman “Nico” fra 1969 en ‘pop-bog’ der blander krimi, porno, konkretpoesi, montage, højt og lavt. En overfladebog, der dyrker det heterogene og ikke leverer en enslydende fortolkning.
Med tiden er Leths digte blevet mindre vilde og mere registrerende og på den måde deler han sprog med den store bølge af minimalistisk halvfemserlitteratur. Helle Helle, Christina Hesselholdt og Pia Juul dyrker alle et sprog, der er blottet for forskønnelser. Et sprog, der beskriver og lader læseren om at bearbejde indtrykkene. Men Leth har dog aldrig, som disse minimalister, udfoldet sig i romaner. Han er blevet ved digtene, journalistikken, filmene og erindringerne.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Digte
Jørgen Leth
2004. Digte til musik. Musik Abdullah S og Jonas Engberg. Idé og tilrettelæggelse ved Jesper Ravn. Exlibris Musik, 2004
Prosa
Jørgen Leth
Hans Reitzels Forlag, 1993
Jørgen Leth
Gyldendal, 1995. Essays.
Jørgen Leth
Informations forlag, 2000
Jørgen Leth
Gyldendal, 2005
Jørgen Leth
Gyldendal, 2007. Erindringer
Jørgen Leth
Gyldendal, 2009 (99.4 Leth, Jørgen)
Jørgen Leth
Politikens Forlag, 2009. (99.4 Leth, Jørgen)
Jørgen Leth
Gyldendal, 2012
Jørgen Leth
Gyldendal, 2014. (79.66).
Jørgen Leth
Gyldendal, 2023. (79.66).
Film af Jørgen Leth (udvalgte)
1971
1996
Om forfatterskabet
1982
Erik Skyum-Nielsen
Martin Dalgaard
1992. Interview med Jørgen Leth i: Press. 1992, – Nr. 80/81. – S. 66-73
Inger Tejlgaard Olesen
I: Synsvinkler 17, 1997, s. 102-18
2001
Christian Dahl
Poul Pilgaard Johansen
2005
Kenan Seeberg
2005-09-29
2005-10-06
Thomas Hebsgaard
Erik Skyum-Nielsen
Rasmus Bo Sørensen
2007-11-17
Inge Poulsen
2009. (99.4 Leth, Jørgen) bibliotek.dk
Andreas Fugl Thøgersen
Gyldendal, 2017. (99.4). bibliotek.dk
En oversigt over de vigtigste priser og legater Jørgen Leth har fået. Søg efter Jørgen Leth.
Samlet oversigt over Jørgen Leths værker.
Portræt af forfatteren.
"Sanselighedens pris" følger Leth i et år efter udgivelsen på erindringsbogen "Det uperfekte menneske", i rolige stunder uden for rampelyset, indtil afskeden den følgende sensommer, da Leth skal hjem til Haïti. Kan ses på Filmstriben.
Jakob Kvist
Lindhardt og Ringhof, 2023. (99.4).