”Jeg spurgte fyren, der havde arbejdet med lydeffekter til radioen, hvordan han efterlignede lyden af den elektriske stol, og han svarede, at det var lyden af spruttende bacon på en stegepande.”
”Krøniker”, s. 56.
I de næste kapitler fortæller Dylan om sin opvækst i en kommunistforskrækket koldkrigstid, hvor han lærte at gemme sig under skolepulten i skolen. Han reflekterer over sine tidlige sangtekster, og hvordan de adskiller sig fra den musik, der blev spillet i radioen. Han fremhæver både musikalske helte som Roy Orbison, Hank Williams og Woody Guthrie og litterære som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og den britiske poet John Milton, der i 1600-tallet skrev oprørspoesi og gendigtninger af syndefaldsmyten.
”Krøniker” er ikke en kronologisk opbygget fortælling. Tværtimod hopper Dylan via kapitlerne frem og tilbage i tiden. Personer og begivenheder er beskrevet i en slags associationsrække. Fjerde kapitel dateres til 1987, da han efter at have slået sin hånd, tager fat på at indspille albummet ”Oh Mercy”. Dylan beskriver, hvordan han arbejder med at skrive sangteksterne, og hvordan Bono fra U2 anbefaler ham at tage kontakt til produceren Daniel Lanois. Han har et studie i New Orleans, hvor Dylan, ikke uden samarbejdsvanskeligheder, får indspillet dét, der regnes for hans come back-album.
Krønike kan både betyde en fortælling om et bestemt sted og en gruppe af mennesker og en usand historie. Denne tvetydighed er typisk for Bob Dylan. På den ene side er ”Krøniker” skrevet som en selvbiografisk optegnelse over minder fra New York i perioden op til hans første pladeindspilning samt firsernes kreative genkomst, og på den anden side er det aldrig helt til at vide, hvor meget der er pyntet på sandheden.
Bob Dylan
Den amerikanske musiker og sangskriver Bob Dylan har haft massiv indvirkning på det 20. århundredes musikhistorie. Fra sin debut i 1962 til de seneste års covernumre har han med sin stemme, sarkasm...
Læs hele forfatterportrættet
