”Jeg tænkte altid på Midori som et måltid. Hun kastede lagnet ud over sengen, som en afrikansk fisker sit firkantede net snurrende ud over havets overflade, og det dalede ned over futonen som én samlet, hvid nedbør. Så klædte hun sig blufærdigt af med ryggen til, som Picassos Den Blå Dame, inden hun lagde sig på sengen, på siden, i fosterstilling, stadig bortvendt. Hun så i og for sig ulykkelig ud.”
”Livret”, s. 402.
Midori er kok, og således fremstår de to karakterer som hinandens modpoler, for hvor Midori tilbereder japansk mad efter de ypperligste forskrifter, fortærer Robin McCoy mad i groteske mængder. I sine sansemættede beskrivelser af groteske ædegilder sammenvæves fortællingen om Midoris og Robins sanseligt-erotiske forhold: ”Da vi havde elsket, stod Midori helt nøgen – som en slags erotikkens svar på westernskurken, klistret ind fra top til tå i plamager af sæd og fjer – og stoppede gåsen med fars og tørret frugt.” (s. 172).
Man drages ind i Robin McCoys særegne univers, der er fyldt til bristepunktet med sanselige kulinariske oplevelser parallelt med fortællingen om figuren Midori.
Historien bevæger sig mod sin kulminationen i de grotesk-sanselige madscenarier, der sammenvæves med minderne om konen og hendes mange selvmordsforsøg, der til sidst kulminerer i hendes selvmord i badekarret, hvor hun skærer sine pulsårer over. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvem der er det egentlige offer i dette værk: madanmelderen eller kokken? Midoris død efterlader Robin McCoy alene og forladt. Og i sin madrus vender han i bogstavelig forstand vrangen ud på sig selv ved at spise sig halvt fordærvet og derved afsløre sit indre fordærv.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen er en alsidig skribent, der udfolder sig i et væld af litterære og kulturjournalistiske genrer. Han debuterede som forfatter med den gribende selvbiografi ”Det bliver sagt” i...
Læs hele forfatterportrættet
