- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., marts 2021
- Nana Bugge Rasmussenjournalist, 2016
Intro
Steffen Jacobsens roman ”Et bjerg af løgne” fra 2015 er den tredje bog med kriminalkommissær Lene Jensen og privatdetektiv Michael Sander som omdrejningspunkt. I første omgang arbejder de dog ikke på samme side i en sag, der omhandler Danmarks største virksomhed Nobel Oil – repræsenteret ved øverste chef Axel Nobel, den danske stat, det grønlandske hjemmestyre, gigantiske kinesiske investeringer samt den radikale miljøorganisation Poseidons Krigere. Chefgeolog i Nobel Oil Peter Holm myrdes, og gerningsmanden stjæler de seneste og dybt fortrolige målinger, der er lavet i forbindelse med et gigantisk skifergasprojekt i Grønland. Axel Nobel hyrer Michael Sander til at finde USB nøglen med målingerne. Kriminalkommissær Lene Jensen sættes på at opklare mordet. De to kommer i første omgang til at gå i vejen for hinanden, men i sidste ende får den ene dog krammet på den anden, og plottet forløses i højeste gear og får en på alle måder brat afslutning.
