”Det var først, da det første lig blev fundet, at man tog filmen alvorligt. Et link til et videoklip på YouTube var blevet sendt til Rigskriminalpolitiets almindelige e-mailadresse. Der var ingen tekst i mailen, og afsenderen var umulig at spore. Afdelingens sekretær gjorde sit arbejde, fulgte linket, så filmen, antog at det drejede sig om en dårlig joke …”
”Stalker”, s. 5.
Psykiateren Erik Maria Bark, som var med i ”Hypnotisøren”, bliver tilkaldt for at hjælpe. Han har et pillemisbrug og indleder kun modstræbende et samarbejde med politiet. Under hypnosen af den traumatiserede ægtemand dukker der oplysninger frem fra Erik Maria Barks fortid, som får ham til at lyve for politiet. Et sideplot i fortællingen er Erik Maria Barks forelskelse i en blind spillelærerinde, som giver ham et pusterum fra de dramatiske begivenheder, indtil nye spor peger i retning af, at nogen forsøger at give Maria Erik Bark skylden for kvindemordene.
Undervejs i romanen hentes Joona Linna ind i handlingen igen. Den tidligere kriminalkommissær er ikke død, men har levet i skjul siden opgøret med morderen Jurek Marek i det forrige bind ”Sandmanden” (2013). Joona Linna er stadig påvirket af hændelserne og har det dårligt, men han er samtidig håndfast og handlekraftig, da det bliver nødvendigt.
Romanen trækker på elementer fra gyser- og splatterfilmgenren med uhyggeligt detaljerede sceniske beskrivelser. Fortælleperspektivet skifter mellem personerne, og som læser følger man også ofrene med morderens voyeuristiske blik. Stalker-temaet understøttes af den observerende fortællestil.
Lars Kepler
Der blev gættet langt ind i den engelsksprogede presse på, hvem den mystiske forfatter, der gemte sig bag pseudonymet Lars Kepler, var, da rygterne om hans sensationelle krimi “Hypnotisøren” begynd...
Læs hele forfatterportrættet
