”Hvor afstumpet, hvor dansk at tro, at man var bedre, klogere. Roepolakker. Række ned, række op, underbetalte, kulier, som om de var undermennesker, slaver, hvide negre. Den danske charme. Hvad var danskerne andet end frygtsomme og svineheldige bønder, der havde vundet lotteriet?”
”Tal til mig”, s. 360.
En ung kvinde findes tævet ihjel på Vesterbro. Kvinden har levet et omflakkende liv og har relationer til både DKP, det københavnske jetsetmiljø og Hells Angels, så hvor skal politiet egentlig lede efter den skyldige? Mens resten af afdelingen stiller sig tilfreds med en narkogæld som motiv for mordet, fornemmer Anita og Jesper, at der er noget helt andet på spil. Sporet leder mod Rumænien, hvor den myrdedes søster angiveligt er involveret i forsøget på at sætte Ceauşescu fra magten. Pludselig befinder både Jesper, Anita og tilmed den pensionerede Larsen sig midt i begivenhedernes centrum i Bukarest under Ceauşescus sidste dage, hvor ingen kan vide sig sikker på at slippe af sted med livet i behold.
Berøringen mellem dagligdagen på Drabsafdelingen og de store, historiske begivenheder har altid været et særkende ved Dorph & Pasternaks kriminalorienterede danmarkskrønike. Det gælder i høj grad også for ”Tal til mig”, der ender et sted langt fra det mord på Vesterbro, hvor det hele tog sin begyndelse. Karaktererne bliver revet med i en større fortælling, men de er også med til at forme den, og romanen viser, hvordan handlinger på individniveau får betydning for hele samfund. Dette især i kølvandet på skelsættende begivenheder som Berlinmurens fald, der gøder jorden for magtsøgende opportunister, som kan smede, mens jernet er varmt. I sådanne forvirrede øjeblikke i historien er det ofte tilfældigheder, der afgør, hvem der udråbes som helte og skurke.
Dorph Christian og Simon Pasternak
Når makkerparret Dorph & Simon sætter sig for at skildre Danmarkshistoriens seneste tiår i kriminalromaner, ligger vægten på grænseoverskridelse, sindssyge og menneskelig eksperimenteren. De er som...
Læs hele forfatterportrættet
