”Det er aldrig til at sige noget om sådan en tåge. I så, hvor hurtigt den kom. Og den kan lige så godt forsvinde hurtigt. Men kan også blive liggende.”
”Hollændergraven”, s. 140.
Den lokale sysselmandsbetjent Knut Fjell, som kort forinden er flyttet til Svalbard, kan dog ikke glemme den indviklede mordsag. I et forsøg på at finde nye spor begiver han sig over Svalbards tundra på snescooter, men falder ved et uheld i en gletsjersprække. Han overlever med nød og næppe, da en redningshelikopter kommer ham til undsætning. Men Knut Fjell har fundet noget i hullet; han har set en krop med afhugget hoved, og endelig begynder brikkerne at falde på plads.
Således bliver ”Hollændergraven” ikke mindst en hæsblæsende rundrejse på Svalbard – og man tager sig gentagne gange i at bladre tilbage til det lille kort over øgruppen, som bogens indledning passende er forsynet med.
Romanen udfolder sit plot med nærværende realisme og en tålmodighed, som er sjælden i krimigenren. Netop derved gives ro til at skildre det unikke samfund langt mod nord, mens isolation, vintermørke, øde snelandskaber og den evige frygt for isbjørneangreb konstant vedligeholder spændingen. Svalbard er romanens egentlige hovedperson, og Monica Kristensen udnytter effektivt sit kendskab til øgruppens særegne natur, historie og mennesker.
Monica Kristensen
Polarnattens konstante mørke, uigennemtrængelig arktisk tåge, gamle minegange, isolerede tomme pakhuse og afsondrede snelandskaber. Dette er nogle af de ingredienser, som gør Monica Kristensens kri...
Læs hele forfatterportrættet
