”Karin Sommer vågnede, badet i sved, og vidste, at nogen havde løjet. Eller at alle løj. Eller, at der var én stor løgn ud over alle de små løgne. Én stor løgn, der lå som en tågebanke hen over Skejø.”
”Robinson-mordene”, s. 63.
I det lille, lukkede samfund bliver den grimme og smådumme plejehjemshjælper og de nytilflyttede satanister hurtigt gjort til syndebukke. Men Karin fornemmer, at der er mere til sagen end det umiddelbart lader til, og pludselig er alle under mistanke, selv Karins nye flamme, lægen Jørgen. I denne krimi udvikler Holst et greb, som hun kun overfladisk benyttede sig af i første bog, nemlig at lade Karins arbejde med hekseafbrændingerne køre som en sideløbende historie til den egentlige mordsag. Det giver Holst mulighed for at lave en slags faktabokse skrevet i en mere journalistisk stil end den øvrige fortælling. Herigennem spejles de middelalderlige hekseafbrændinger i det moderne ø-samfunds udhængning af satanisterne og plejehjælperen.
I et interview har Gretelise Holm fortalt om hendes motivation for at skrive om ondskab i denne ramme: ”I mine romaner vil jeg gerne undersøge de individuelt psykologiske, sociale, kulturelle eller politiske mekanismer som danner baggrund for den ultimative ondskab, drabet. Jeg leder med andre ord efter ondskabens gåde, som også er menneskesindets gåde” (Gitte Fangel: Jeg leder efter ’ondskabens gåde’. Litteratursiden, 2008-11-27). Foruden at være en plotdrevet krimi er ”Robinson-morderne” også en refleksion over menneskets behov for til alle tider at finde syndebukke i de udstødte og de anderledes, i stedet for at anerkende muligheden for ondskab i alle mennesker. Netop spørgsmålet omkring ondskaben i det enkelte menneske bliver sat på spidsen, da morderen endelig bliver afsløret, for hvad er ondskab?
Gretelise Holm
Gretelise Holm giver de udenlandske femikrimi forfattere kamp til stregen med sin serie om den ældre journalist Karin Sommer. Holms historier kredser altid omkring aktuelle emner og byder på såvel ...
Læs hele forfatterportrættet
