
Gretelise Holm
- Redaktionenaugust 2023
- Helle Eegcand.mag., oktober 2019
- Helle Eegcand.mag., august 2023
Intro
Gretelise Holm giver de udenlandske femikrimi forfattere kamp til stregen med sin serie om den ældre journalist Karin Sommer. Holms historier kredser altid omkring aktuelle emner og byder på såvel spænding som skrap samfundskritik. Især står småborgerligheden i provinsen for tur og det viser sig ofte, at der bag ligusterhækkens grønne blade gemmer sig intriger, problemer og beskidte hemmeligheder. Gretelise Holm er en af de bedste krimiforfattere vi har, både hvad angår plot, samfundsengagement, spænding og sprog. Hendes s romaner bæres desuden oppe af et brændende samfundsengagement og interessante overvejelser om livsstil og tankesæt i Danmark netop nu.
Baggrund
Gretelise Holm er født den 22. marts 1946 i den lille by Tønder i Sønderjylland og voksede op som den næstældste i en søskendeflok på otte. Hendes familie var fattig og moderen var stærkt religiøs, og det lå bestemt ikke i kortene, at Gretelise Holm en dag skulle blive journalist og en berømmet krimiforfatter. Men hun brød tidligt med den strenge kristne tro og kom som 17-årig i lære som journalist på Kolding Folkeblad. Siden hen har hun været ansat på bl.a. Berlingske Tidende, Børsen og Politiken, sidstnævnte arbejdede hun for i 12 år, fra 1971 til 1983.
”Hun havde netop svunget benene ud over sengekanten, da hun hørte en sms bippe ind på mobilen, der lå på natbordet. Den var fra bladet og stilet til alle ’redaktionelle medarbejdere’. ’Integrationsminister skudt. Kom hurtigt. Suspender om muligt ferie og fridage.”
Efter ansættelsen på Politiken arbejdede Holm kort på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, først som lektor i 1983 og siden som prorektor fra 1985-1987. Sammen med sin mand, klinisk immunolog, dr.med. Knut Wallevik, der arbejdede som rådgiver for Danida, rejste Gretelise Holm i 1993 til Zimbabwe, hvor de boede i fire år frem til 1997.

Født
22. marts 1946 i Tønder.
Uddannelse
Journalist.
Debut
- Ud går du nu på livets vej ... Munksgaard, 1981.
Litteraturpriser
PH-prisen, 1980. Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2000. Harald Mogensen-prisen, 2019.
Seneste udgivelse
Den sidste udvej. Alhambra, 2023. Krimi.
Inspiration
”Jeg har aldrig været til idoler og aldrig ejet en idolplakat” (citat: Gretelise Holm).
Opholdet i Zimbabwe har sat tydelige spor i både hendes journalistiske og skønlitterære arbejde. Blandt andet gennem en række fagbøger for nødhjælpsforeningen Danida, ligesom hendes første kriminalroman ”Mercedes-Benz syndromet” (1998) handler om afrikanske kvinders rettigheder og forhold.
Gretelise Holm har i interviews fortalt, at hun valgte krimigenren, fordi det var en genre, der gav hende mulighed for at skrive bøger, der var både underholdende og fulde af meninger. Desuden giver genren mulighed for at nå ud til et stort publikum med emner, der normalt ikke får så megen opmærksomhed. Det kan for eksempel gælde temaer som kvinders rettigheder og ligestilling, der er en hjertesag for forfatteren, hvilket er tydeligt i både hendes krimier og deltagelse i den offentlige debat. Det kan man forvisse sig om i læsningen af hendes romaner, der ofte tematiserer ligestillingsproblematikker og på debatsiderne, hvor Holm er en kendt stemme. Derudover har hun skrevet den feministiske håndbog ”Hvorfor er feminister så snerpede?” (2008).
Holm debuterede i 1981 med fagbogen ”- Ud går du nu på livets vej ... : om at være ung”, og siden er det blevet til en lang række fagbøger samt både ungdoms- og børnebøger. Det var dog først med krimiserien om journalisten Karin Sommer, at hun for alvor slog igennem som forfatter. Den første bog i serien udkom i 2002, og indtil videre er der udgivet fem bøger i serien. Efter seriens succes har Gretelise Holm helt udskiftet det journalistiske arbejde med det skønlitterære.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Paranoia
Den første bog i serien om journalisten Karin Sommer er ”Paranoia” fra 2002. Karin nærmer sig pensionsalderen og lever et stille og roligt liv i den danske provins, nærmere bestemt en mindre sydsjæ...
Læs mere om bogen - Robinson-mordene
I Gretelise Holms anden bog om journalisten Karin Sommer tager hun for alvor fat i den problematisering af små lokalsamfund, som hun lagde kimen til i ”Paranoia”. I ”Robinson mordene” fra 2003 tage...
Læs mere om bogen - Under fuld bedøvelse
I den tredje bog i serien om Karin Sommer, ”Under fuld bedøvelse” fra 2005, ser hovedpersonen endnu en gang frem til at nyde sit otium sammen med sin nye kæreste Jørgen. Men det fredelige liv som p...
Læs mere om bogen - Nedtælling til mord
Den fjerde bog i serien om Karin Sommer, ”Nedtælling til mord” fra 2007, har seriens foreløbig mest avancerede plotstruktur. Krimien begynder med mordet på Danmarks integrationsminister i maj og sp...
Læs mere om bogen - Møgkællinger
Den femte krimi med journalisten Karin Sommer ”Møgkællinger” (2010) udforsker, hvordan medier og samfundet ville reagere, hvis kvinder begyndte at overfalde mænd, i samme omfang som mænd overfalder...
Læs mere om bogen - Firmaets bedste mænd og kvinder
Gretelise Holms krimi ”Firmaets bedste mænd og kvinder” fra 2011 er ikke en helt almindelig krimi. Den har godt nok et mord, og selvfølgelig skal morderen findes, men her ophører ligheden med den t...
Læs mere om bogen - Gretelises danmarkshistorie
I 2014 udkom ”Gretelises danmarkshistorie”, der er en dobbeltudgivelse af Gretelise Holms to selvbiografier: ”Jesus, pengene og livet” (2012) der omhandler hendes barndom, ungdom og tidlige voksenl...
Læs mere om bogen - På tryk
I antologien ”På tryk” fra 2019 samler Gretelise Holm op på sin lange karriere som journalist og samfundsdebattør. Antologien indledes med en slags oprindelseshistorie på Holms journalistiske virk...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Krimier
Gretelise Holm
2005
Børne- og ungdomsbøger
Gretelise Holm
Æseløre, 1994
Debatbøger
Gretelise Holm
Kommunetryk, 1983.
Gretelise Holm
Vindrose, 1984.
Gretelise Holm
Det Etiske Råd, 1988.
Gretelise Holm
Lindhardt og Ringhof, 2008.
Fagbøger
Gretelise Holm
Munksgaard, 1988.
Gretelise Holm
Munksgaard, 1990.
Gretelise Holm
1992
Gretelise Holm
1995
Selvbiografier
Gretelise Holm
Teli Media, 2014. Erindringer.
Om forfatterskabet
Links
På Litteratursiden er der anbefalinger af en række af Gretelise Holms bøger.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Jeg leder efter ’ondskabens gåde’. Interview på Litteratursiden
Gitte Fangel
2008-11-27
Hansen , Simone Kirstine: Krimi med ‘vælg-selv-morder’., MetroXpress
2011-10-20




