Hanne-Vibeke Holst

Hejsa Majsa! og Ud af røret, Maja

I 1980 udgav Hanne-Vibeke Holst sin første bog, ungdomsromanen ”Hejsa Majsa!”, og året efter kom efterfølgeren ”Ud af røret, Maja”. Begge romaner har den 16-årige Maja i hovedrollen, som forsøger at finde sine egne ben at stå på. Maja er et år yngre end de andre i sin klasse, hun er genert og usikker og bliver altid hjemme, når der er fester. Derfor føler hun sig ofte udenfor. En forelskelse i den lidt ældre Niels får dog Maja til at træde i karakter, og første del af serien ender med en lykkeligt forelsket Maja.

I andet bind af serien er Maja stadig forelsket i Niels, men hun føler sig afvist af ham, da han går mere op i sin egen verden end i deres fælles. Niels’ tid går hovedsageligt med at hygge sig med en flok venner, som han har købt båd sammen med, og til sidst bliver det Maja for meget, så hun må ‘ud af røret’. Bort fra såvel forældrene som den selvoptagede kæreste. Da hun en dag falder over en annonce i avisen om et au-pair job i Paris, har hun løsningen. Hun besvarer annoncen, får tilbudt jobbet og drager af sted til en kommentar fra Niels om, at hun er blevet ”sådan rødstrømpeagtig”.

Romanerne er letlæste, sproget er tilgængeligt, og historien er ligetil. De er skrevet til unge og omhandler mange af de problematikker, teenagere må igennem på deres vej mod voksendom: opgøret med forældrene, venindekonflikter, kroppens udvikling og mødet med kærligheden. Det er allerede her i ungdomsromanerne, at Holst begynder at udfolde det tema, som strækker sig som en rød tråd gennem hele forfatterskabet, nemlig en analyse af forholdet mellem kønnene. Her personificeret ved Maja, der sætter kærligheden i centrum, og Niels, der sætter sit eget liv højere end det fælles.

Genrer og tematikker

Hanne-Vibeke Holst har skrevet både ungdomsromaner, romaner og debatbøger – med ligestilling som et omdrejningspunkt for forfatterskabet. Formen er gribende og handlingsmættet og sproget hverdagsligt, og igennem sine forskellige genrer og plot diskuterer hun fra alle leder og kanter, hvordan kvinderne kan sætte sig igennem og få en ligeværdig placering med mændene såvel på hjemmefronten, i arbejdslivet som i det politiske magtcentrum.

Holst forsøger således med sine romaner og debatbøger at vise kvinderne, at de kan og må selv. Som hun siger i et interview: ”Vejene er åbne, så spørgsmålet er, hvorfor vi kvinder ikke styrter ned af dem. Vi er på vej mod øget ligestilling, det går bare så langsomt, at man kan frygte, at det går helt i stå eller tilbage.” (Erik Jensen: En kvindes valg. Politiken, 1999-11-20).

Ligestilling er blandt andet et centralt tema i romantrilogien ”Kronprinsessen”, ”Kongemordet” og ”Dronningeofret” om den fiktive karakter Charlotte Damgaard, der skal så grueligt meget igennem både politisk og privat. Med trilogien sprængte Holst sit image som ”kvindeforfatter”, og trilogien skiller sig endvidere ud fra det øvrige forfatterskab ved at være nøgleromaner, der eksempelvis trækker på formandsopgøret i Socialdemokratiet i begyndelsen af 1990'erne.

”Undskyldningen” cementerer denne bevægelse væk fra kvindelitteraturen. Det er stadig kvinderne, der må tage opgøret, men familiedramaet om fortielsernes og løgnenes konsekvenser er en almen fortælling.

”Knud, den store” handler om hendes far, og som i sine øvrige værker giver hun både skarpe tidsbilleder og indlevende portrætter. Men denne gang er der sket noget med sproget. Det er, som om Holst er blevet smittet af modernismens stramme formsprog, og hendes metaforer og sammenligninger står mere skarpe og indlevende end nogensinde.

”Som pesten” vender tilbage til den stærke kvindelige hovedperson, der må tage livtag med såvel en verdensomspændende influenzapandemi som en voksende ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed over for det globale fællesskab.

Beslægtede forfatterskaber