”Da han endelig gav hende lov, ville han ikke males nøgen. Kun med tøj på. - Tror du, jeg vil udstilles? affærdigede han hende. - Hva’ så med mig? indvendte hun. - Det er noget andet, sagde han bare. Punktum.”
”Til sommer”, s. 132.
De to veninder fascineres også af den noget ældre, tilflyttende kunstner Gregers, som præsenterer dem for erotikkens væsen ved at male nøgenbilleder af dem og berette om seksuelle udskejelser. Da veninderne er på interrailtur i "Nattens kys", forelsker Stine sig over hals og hoved og vælger at ‘forlade’ Louise og blive i Paris. Hun vender dog hjem til Danmark senere i trilogien, hvor de to slyngveninder atter forenes.
I sidste del af trilogien er Louise i København, hvor hun læser på Arkitektskolen og har svært ved at finde sig tilrette i Storbyen. Det bliver straks nemmere, da hun flytter samen med ungdomskæresten Anders. Men den idylliske tosomhed bliver snart en kvælende dyne, og den farverige og fascinerende Jesper kommer til at fremstå stadig mere attraktivt.
Louise-romanerne handler om at blive voksen og finde sig selv. Holst skildrer, hvordan den proces involverer en erkendelse af, at man er alene om at træffe sine livs valg, og det betyder, at ensomheden er en faktor, der må tages højde for. Hele tiden lurer den som et uhyggeligt monster under overfladen og mellem linjerne. Personerne tager de helt store ture, de svigter og svigtes, de fortvivler, og de flyver opstemte af sted. Men ensomheden får aldrig ordentligt fat, og livslysten angribes aldrig ved roden. Således vælger Louise mod slutningen eventyret frem for trygheden.
Hanne-Vibeke Holst
Hanne Vibeke Holst holder et spejl op for det moderne menneske. Både i de værker med et biografisk og historisk tilsnit, i dem, der handler om magt og politik, og når romanerne går tættere på Holst...
Læs hele forfatterportrættet
