Simone de Beauvoir

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2023

Hovedforfatter

Felix Rothstein
cand.mag., januar 2021

Franske Simone de Beauvoir er en af det 20. århundredes vigtigste intellektuelle. Hendes forfatterskab, der spænder bredt over fiktion, erindringer og filosofi, gjorde hende til en central figur inden for både feminismen og eksistentialismen. Særligt hovedværket ”Det andet køn” (1949) har fået afgørende indflydelse på idé og samfundsdebatten og står endnu som en skelsættende udgivelse. Temaer som frihed og ansvar, venskab og kærlighed, fremmedgørelse og eksistentiel angst er centrale. Forholdet til forfatteren Jean Paul Sartre skygger ofte for, hvor betydningsfuldt Simone de Beauvoirs forfatterskab var og er.

Baggrund

Simone-Ernestine-Lucie-Marie Bertrand de Beauvoir blev født i 1908 i en konservativ familie, der var en del af Paris' velhavende borgerskab. Faren, Georges, var jurist og moren, Françoise, datter af en bankmand og from katolik. Selv da familien efter Første Verdenskrig mistede størstedelen af sin formue, kæmpede de for at fastholde overklassefacaden og sendte bl.a. den unge Simone og lillesøsteren Hélène på fornem klosterskole. Men allerede i sine ungdomsår begyndte Simone de Beauvoir at se det borgerlige miljø som hyklerisk. Hun brød tidligt med sit miljø og blev venstreorienteret intellektuel, ligesom hun afsvor sig troen på gud. Fra teenageårene var hun en lige så overbevist ateist, som hun havde været overbevist katolik i barndommen. Simone de Beauvoir studerede filosofi på Sorbonne-universitetet i Paris fra 1927 til 1929 og bestod som blot 21-årig – den yngste nogensinde – den prestigefyldte og konkurrenceprægede agrégation-eksamen, der gav adgang til at arbejde i det franske skolesystem. Efter sin eksamen arbejdede hun som gymnasielærer i en årrække, indtil hun kunne leve af sit forfatterskab alene. Det var som universitetsstuderende, at Simone de Beauvoir mødte forfatteren Jean-Paul Sartre (der også læste op til agrégation), og de to var fra 1929 og indtil hans død i 1980 utroligt stærkt knyttede til hinanden som partnere. Simone de Beauvoir valgte aldrig at gifte sig eller bo sammen med Sartre, og hun fravalgte også at få børn. Det gav hende mulighed for at fokusere på at skrive, undervise og engagere sig politisk – og for at have elskere. Sammen med Sartre indgik hun allerede i 1929 en pagt om at være hinandens livsledsagere men leve i et åbent forhold, fri for det borgerlige ægteskabs begrænsninger. Hendes forhold til den amerikanske forfatter Nelson Algren og til den franske filminstruktør Claude Lanzmann var blandt de mest betydningsfulde. Simone de Beauvoirs åbne forhold og affærer har i offentligheden dog ofte overskygget hendes vægtige skønlitterære og filosofiske forfatterskab. Efter længere tids sygdom døde Simone de Beauvoir 78 år gammel i 1986 på et hospital i Paris.

Foto: Bridgeman Art Library

Født
9. januar 1908 i Paris, Frankrig.
Død
14. april 1986 i Paris, Frankrig.
Uddannelse
Studier i filosofi ved Sorbonne-universitetet i Paris.
Debut
L'Invitée. 1943.
Litteraturpriser
Prix Goncourt, 1954. Sonningprisen, 1983.
Seneste udgivelse
Misforståelsen. Gyldendal, 2023. (Malentendu à Moscou, 2013). Oversat af Hans Peter Lund.
Inspiration
Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Friedrich Nietzsche, Albert Camus, Virginia Woolf, Colette, G.W.F. Hegel.

”Andrée var en strålende elev, jeg bevarede kun førstepladsen, fordi hun ikke nedlod sig til at besætte den; jeg beundrede hendes tvangfri måde at være på uden at være i stand til at efterligne hende. Men hun havde mistet frøkenernes gunst. De anså hende for at være sær, ironisk, hovmodig, de bebrejdede hende for at være negativ; det lykkedes dem aldrig at gribe hende i at være fræk, fordi Andrée var omhyggelig med at holde en vis afstand, og det var måske det der irriterede dem mest.”

”De uadskillelige”, s. 28.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Simone de Beauvoir on Existentialism & God (1959). På fransk med engelske undertekster.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Simone de Beauvoirs forfatterskab strækker sig over både skønlitteratur, erindringer, essaystik og filosofi – og en række af hendes værker bevæger sig gennem alle tre territorier. Selvom hun nok er mest berømt for det filosofiske hovedværk ”Det andet køn”, insisterede hun på at kalde sig forfatter og ikke filosof. Ikke desto mindre spiller eksistentialismen og feminismen helt centrale roller gennem hele forfatterskabet – ligesom for Simone de Beauvoirs engagement som samfundsdebattør og offentlig intellektuel. Med inspiration fra filosoffer som danske Søren Kierkegaard (1813-1855) og tyske Martin Heidegger (1889-1976) udviklede Simone de Beauvoir sammen med Jean-Paul Sartre den eksistentialisme, der blev en af de mest indflydelsesrige kulturstrømninger i de første årtier efter Anden Verdenskrig.

Eksistentialismen går ud fra, at Gud er død, og mennesket derfor er ene og dømt til frihed til at vælge: Den menneskelige natur er ikke givet på forhånd, skæbnen ikke fastlagt. Mennesket er selv ansvarlig for sit liv og tvunget til, selv at bestemme hvilket menneske det vil være. Enhver af dets handlinger skal kunne tjene som eksempel, ligesom det må kunne stå inde for konsekvenserne af sine valg. Det kan lyde som en streng og krævende filosofi, men dybest set er den optimistisk i sin fundamentale tro på mennesket og på menneskets evne til at træffe frie valg. Alle Simone de Beauvoirs bøger er udsprunget af denne livsholdning.

Forfatterskabets andet hovedspor er den feminisme, der mest tydeligt udtrykkes i ”Det andet køn”, men som også tegner tydelige spor i romaner som ”Mandarinerne” og ”De uadskillelige,” hvor kvinders sociale, økonomiske og intellektuelle position i samfundet og i familien diskuteres og tages op til revision. Simone de Beauvoir underkaster gældende normer og faste forestillinger et skarpt blik, når hun i fiktion såvel som filosofi, i tråd med sine eksistentialistiske tanker kæmper for en verden, hvor kvinder kan opnå reel og fuldstændig ligestilling og frigørelse fra det patriarkalske samfund.

Beslægtede forfatterskaber

Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre læste altid hinandens værker og havde fra begyndelsen af deres forhold stor indflydelse på hinandens værker – og debatten om præcis hvor stor og hvordan den indbyrdes indflydelse var, har i årtier været et omdiskuteret emne. I de senere år har forskningen i Simone de Beauvoirs forfatterskab dog i stigende grad fokuseret på andre påvirkninger end Sartre, hvor hendes originale kritik af tyske filosoffer som G.W. Leibniz (1646-1716) og G.W.F. Hegel (1770-1831) er blevet fremhævet. Sammen med Simone de Beauvoir og Jean-Paul Sartre var forfatterkollegaen og vennen Albert Camus den mest fremtrædende eksistentialistiske forfatter. Selvom han nægtede at kalde sig eksistentialist, er særligt hans roman ”Den fremmede” (1942) blevet berømt som et klassisk eksempel på netop eksistentialismen. Og ligesom i Simone de Beauvoirs forfatterskab spiller også livets absurditet en hovedrolle i Camus', under indtryk af de religiøse, ideologiske, sociale og kulturelle brydninger i sin samtid. I Danmark var særligt gruppen af forfattere omkring tidsskriftet ”Heretica” (1948-1953) inspireret af den franske eksistentialisme. Forfattere som Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig, Frank Jæger, Tage Skou-Hansen og Paul la Cour skrev alle litteratur, der på forskellig vis tematiserede modernitetskritik, eksistentielle problemer og kunsten som udgangspunkt for et nyt livsgrundlag i det indre. Simone de Beauvoirs indflydelse har været enorm, og særligt ”Det andet køns” betydning for udviklingen af feministisk teori og kønsstudier har i de senere år fået fornyet opmærksomhed i den danske litterære debat, hvor forfattere som Olga Ravn, Ida Marie Hede og Jonas Eika m.fl. har skrevet mere eller mindre eksplicit feministisk litteratur, der i kunstnerisk udfordrende og eksperimenterende værker også tematiserer kønsroller, ligestilling og opgøret med patriarkalske konventioner.